‘Frost II’ er stadig utrolig hyggelig, stemningsfuld og meget flottere end de fleste andre animationsfilm, man kan tage ind og se i biografen, men den virker stadig som efterskolens gensynsweekend, hvor man mindes alt det gode og sjove, man har haft sammen, men hvor man alligevel famler desperat efter, hvad man kan få sammen i fremtiden.
| AF PETER |  |
Titel:
‘Frost II'(‘Frost 2’)
Instruktør:
Chris Buck, Jennifer Lee
Land:
USA
Distributør:
Disney
Premiere:
25. dec. 2019
Følelses-barometer:
Seks år skulle der gå før vi fik et rigtig spillefilms-gensyn med prinsesse-søstrene Anna og Elsa fra Arendelle.
Det føles dog ikke som så lang tid, for lige siden ‘Frost’ fik premiere i 2013 – også 1. juledag – har efterspørgslen efter Frost-merchandise været så stor, at vi dagligt har kunnet se Anna og Elsa på alt fra skoletasker, kjoler, te-krus og fastelavnskostumer til det helt uforståeligt store som ‘Frozen Kingdom Arendelle’ i Disneyland Paris og ‘Frozen -Ever After’-bådturen i Walt Disney World Epcot i Florida, hvor du simpelthen sejler i små vikingeskibe igennem det eventyrlige Frost-univers.
Kristoffer på frierfødder
Historien fortsætter stort set hvor vi slap i den første film: Elsas magiske kræfter, hvor hun kan fremtrylle is og sne, er endelig blevet anerkendt af borgerne i Arendelle, så hun behøver hverken at skjule det eller skamme sig over det længere.
Anna og Elsa er selvfølgelig også blevet et par år ældre nu, men desværre næsten endnu højere og endnu tyndere end selv de slankeste Barbie-dukker. Heldigvis har både Olaf, Sven og Kristoffer meget mere sul på kroppen og ser helt sunde og realistiske ud, hvis man altså kan kalde Olaf, den levende snemand, for realistisk.
Kristoffer har endelig taget sig sammen til at købe en ring til Anna, men før hun kan få den på, skal vores kære hovedpersoner selvfølgelig gå gruelig meget igennem i jagten på at forstå, hvorfor Elsa fik sine magiske kræfter og om de er stærke nok til at redde verden.
Det forrygende, nordlige vinterunivers
I denne svære 2’er holder det Oscarvindende team – instruktørerne Jennifer Lee og Chris Buck, produceren Peter Del Vecho og sangskriverne Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez, godt fast i alle de elementer, der virkede i den første film. Vi bliver kastet ud i den samme, skønne ishugger-melodi lige fra begyndelsen, og vi bliver introduceret til den gamle opfattelse af verden: Il-lu-va-jo, Ild-Luft-Vand-Jord.
Animationerne er forrygende i dette nordlige vinterunivers. Kropssprog og ansigtsudtryk er så fascinerende beskrivende, at man kan forstå ‘Frost II’, selv uden at forstå replikkerne. Det er måske også derfor, at Frost er gået rent ind hos børn helt fra 3-4 års-alderen: Musikken, alle de iørefaldende sange, et magisk univers af smukke farveovergange og naturbilleder og så selvfølgelig vores hovedpersoners stærke personligheder, der stikker i hver deres retning, kan simpelthen forstås af børn, unge og voksne i alle aldre, hvilket gør den til en meget stærk familiefilm, fordi de voksne også får meget ud af at se den, når de inviterer børnene i biografen.
Historien mangler noget
Selv om både karakterer, flotte effekter og de glædelige gensyn er på plads, mangler ‘Frost II’ alligevel noget, der gør den samlede oplevelse til én, man husker. Musiknumrene er slet ikke lige så gode som Elsas ‘Lad det ske’ (‘Let it go’), som jeg nynnede på vej ud af biografen efter at have set første film.
Humoren – altså alt det sjove – var der heller ikke meget af. Selvfølgelig klovner snemanden Olaf rundt som sædvanlig, til stor glæde for de mindste, men sjove scener fra første film, som dengang Anna kom ind i fjeldbutikken hos den norsktalende indehaver og hakkede ‘Koldt, koldt, koldt, koldt, koldt!’ og derefter mødte både Sven og Kristoffer, finder vi slet ikke i den nye film.
Jeg tror kun, der var en enkelt gang eller to, hvor salen af anmeldere grinede samtidig, og anmeldere som folkefærd har bestemt også børn og et barnligt sind, de kan lukke op for og ud, når der er skægge replikker i børne- og animationsfilm.
Et flot og hyggeligt gensyn
Det virkelig gode eventyr fra Frost-universet blev fortalt i første film, og de overraskelser er jo desværre afsløret. Derfor er det også lidt svært at blive begejstret over at åbne stort set den samme pakke igen. Historien stikker – lidt usikkert – i alle mulige retninger, på en måde lidt ligesom Disneys ‘Fantasia’, så den var mere end her-og-nu-oplevelse, fremfor en spændende historie, hvor jeg så frem slutningen.
Men når det er sagt, er ‘Frost II’ stadig et helt forrygende gensyn med Anna, Elsa, Olaf, Sven og Kristoffer, som så absolut er værd at tage ind og opleve på et stort lærred, for den er virkelig flot og virkelig hyggelig!
Skriv et svar