Skammer-serien: Lene Kaaberbøl har formået at skabe en middelalderverden, hvor fantasien også kommer frem. Jeg var tryllebundet fra første side, og nærmest grædefærdig, da jeg vendte sidste side. Det har været en enestående rejse, som jeg altid vil kigge tilbage på med et smil på læben. 😀
| Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år |  |
Titel:
‘Skammerens Datter 3+4’
Forfatter:
Sider:
642, indbundet
Udkom:
1. april 2011
Forlag:
Forum
Følelses-barometer:
Dina og hendes familie er flyttet til Højlandet, hvor de nu har levet i 2 år. Men netop som alt lover godt, dukker en mystisk mand op i deres liv. En Sortemester ved navn Sezuan. Dina’s mor reagerer voldsomt og er rædselsslagen. Dina har aldrig oplevet sin mor på denne måde, hvilket skræmmer hende. De må flygte fra Højlandet, men hvordan skal man flygte fra en, som har så store kræfter og kan fortrylle menneskers sind?
Tyk bog, men en leg at læse
’Skammerens datter 3-4’ er de sidste to bind i serien om Dina og dét at være Skammer. Ligesom den foregående bog, som jeg har anmeldt, indeholder denne bog også to bøger, nemlig ’Slangens gave’ og ’Skammerkrigen’. Jeg er selv helt vild med de nye indbindinger, selvom det kan virke håbløst, at læse så tykke bøger. Det var dog ikke håbløst i mit tilfælde, da disse bøger hverken er langtrukne eller kedelige.
Dina og Davin afspejler min personlighed i dag.
I ’Skammerens datter 3-4’ bliver der også brugt to synsvinkler, som det også er tilfældet i sidste del af ’Skammerens datter 1-2’. Også i denne bog, fungerer det helt genialt, da det udvider ens horisont, og man ellers ville miste meget af historien, hvis Lene Kaaberbøl kun havde valgt én synsvinkel. Davin og Dina har begge fået en stor plads hos mig, da jeg kan identificere mig med dem på så mange måder. Dét, at de begge vil forsøge at skåne deres lillesøster, Melli, for smerte, er helt på samme måde, som jeg har det med min egen lillesøster.
En bog for både piger og drenge
’Skammerens datter 3-4’ ligger helt på samme niveau som den første bog i serien. Det er dejligt, at den holder sig helt oppe på samme niveau og faktisk bliver endnu mere spændende. Disse bøger er også nogle, som helt klart egner sig både til piger og drenge. Den ene er grundene er den skiftende synsvinkel, hvor drenge vil have let, ved at føle sig som Davin, og samtidig er der meget omkring krig, sværd og kampe, som helt sikkert vil virke interessant for dem. Ved pigernes tilfælde, er det utrolig let at leve sig ind i rollen som Dina (selvom man ikke selv har Skammer-evner) og være ved hendes side igennem alle de prøvelser hun skal igennem og står overfor.
Uddrag af Skammerens Datter 3+4′
”Jeg stirrede. Sådan havde jeg aldrig set ham før. Hans tøj var fuldkommen gennemblødt, hår og skæg drev af vand. Og alligevel så … Hans ansigt lyste. Hans øjne var helt lyse af latter, og han lignede en der aldrig havde hørt om bekymringer. Dér stod Dunarks forviste fyrstesøn og legede med min seksårige lillesøster og havde tilsyneladende glemt alt om Drakan og Dunark og helte og monstre.”
Jeg måtte undvære mad og søvn
Ligesom ’Skammerens datter 1-2’ blev jeg helt opslugt i Lene Kaaberbøls verden. Jeg kunne bare ikke give slip på bogen. Når jeg endelig lagde den, følte jeg mig tom indeni, og følte det som om jeg blev ødelagt. Når det endelig lykkedes, var det som om den forsøgte at trække mig tilbage – væk fra virkeligheden og tilbage til dens verden. Det var især de sidste 200 sider, som holdt mig fast i sådan en grad, at jeg hverken fik mad eller søvn.
Uddrag af Skammerens Datter 3+4′
”Fløjtespilleren stod på vandet et stykke ude i en lille sø. Tågerne drev ham om knæene og strakte indimellem disede tågefingre op langs kanten af hans grå kappe, næsten som for at kærtegne ham. Tonerne drev af sted langs tågestrømmen, de hviskede i ørerne på mig, og de gav mig tårer i øjnene, for det de fortalte, var så sørgeligt. Jeg vidste ikke helt hvad det var, kun at det var skrækkelig trist. Hanken på havrespanden gled mellem fingrene på mig, og jeg satte mig ned på jorden, våd som den var, som om jeg slet ikke havde kræfter i benene mere.
Han hørte lyden af spanden der faldt, og vendte sig mod mig. Han havde set mig, det var der var ingen tvivl om, men han blev ved med at spille, blev ved med at blæse sørgmodige toner ud over søen og sivene. Først da melodien var helt færdig, tog han fløjten fra munden”
Ska læses igen
Hele serien omkring Dina vil altid være en del af mig. Den har påvirket mig utrolig meget, og været med til at gøre, at jeg er den person, jeg er i dag. Jeg ærgrer mig over, at serien allerede er slut. På den anden side, kunne det have været risikabelt at fortsætte den. Jeg føler mig dog lidt tom indeni, men heldigvis kan jeg jo bare læse bøgerne igen. Men som jeg har nævnt før, læs ‘Skammerens Datter’! Du vil ikke blive skuffet. 😀
Skriv et svar