‘Døden i dine øjne’-serien: Lige siden sin mors død har Jem altid vidst, at hun ikke er som andre. Når hun ser folk i øjnene, ser hun samtidig en række tal: Den dag personen vil dø. Men en dag møder Jem drengen Spider, og selvom hun også ved han snart skal dø, udvikles der alligevel et venskab mellem de to. Jeg var vild med ‘Døden i dine øjne’, på trods af det lidt mørke emne, og lige nu kan jeg kun håbe på, at den næste i serien også bliver oversat til dansk.
| Af Mathilde Alfang Jepsen, 15 år |  |
Titel:
‘Døden i dine øjne’
Forfatter:
Oversat af:
Stig W. Jørgensen
Originaltitel:
‘Numbers’
Sider:
318
Udkom:
13. oktober 2011
Forlag:
Politikens forlag
Følelses-barometer:
Lige siden sin mors død har Jem altid vidst, at hun ikke er som andre. Når hun ser folk i øjnene, ser hun samtidig en række tal: Den dag personen vil dø. Jem har aldrig turde binde sig til folk, men da hun en dag møder drengen Spider, sker det alligevel at Jem knytter sig til ham, og de bliver venner. Problemet er bare, at Spider vil dø om tre måneder.
En dag tager de på pjækketur til London, og pludselig ser Jem, at alle omkring hende har de samme tal. De vil alle dø den samme dag. I dag.
Jem og Spider bliver nødt til at stikke af, og de kommer begge ud for en masse prøvelser i deres jagt på frihed. Og begge må også se i øjnene, at det langt fra bliver så let som de havde håbet på. Og til Jems fortvivlelse kommer datoen for Spiders død tættere og tættere på.
En hård hovedperson
Vores hovedperson Jem har gennem sit kun 15-åriget liv, haft det utroligt svært. Hendes mor døde af en overdosis da hun var lille, og Jem har derfor boet hos forskellige plejefamilier. Hun er vant til, ingen vil have hende, og det har gjort hende til lidt af en hård negl.
Det var virkelig spændende at følge med i Jems tankegang og få hendes syn på verden. Alt den smerte hun har haft har gjort at næsten intet kan røre hende længere. Hun er vant til at være den hun er, vant til ingen venner at have og at ikke kunne knytte sig til andre mennesker. Nu er hun en hård pige, som ikke tager sig af hvad andre syntes om hende, bare de lader hende være i fred. På et eller anden plan forstår jeg hende godt. Hvis jeg kunne se hvornår andre skulle dø, ville jeg nok også havde svært ved at få venner. Især hvis jeg vidste de ville dø om to år.
Stærkt venskab
Men en dag sker det så at Jem møder drengen Spider, og selvom hun ved han snart skal dø, udvikles der alligevel et venskab mellem de to. Begge har mistet deres forældre, og begge føler så udstødte for samfundet, så nogle ting har de tilfældes. Spider må bare lære, at et venskab med Jem måske ikke er så let som han gik og troede. Jem som jo ikke har haft venner før og har nogle grænser. Hun bryder sig ikke om at blive rørt ved og især ikke at folk giver hende komplimenter. Spider må lære på den hårde måde, at hun er lidt ud over det sædvanlige, men alligevel holder han fast og bliver hendes første rigtige ven. Jem beskriver Spider så godt, og på sådan en måde, så man bare ikke kan lade være med at holde af ham! Og når hun så er lidt for hård ved ham, får man rigtig ondt af ham – han vil hende jo kun det bedste.
En kamp mod uret
Selvfølgelig bliver man bare blive helt vild med Spiders personlighed, for så er det jo ekstra trist at han snart skal dø. Man føler Jems fortvivlelse, hvordan hun virkelig ønsker at tallene tager fejl, og hvordan hun desperat prøver at bilde sig selv ind, at det kun forgår i hendes hoved.
Mens jeg læste, håbede jeg virkeligt at Jem havde ret, at tallene ikke passede, for hendes følelser for Spider smitter virkelig af på en, og man tænker bare ”Den dreng skal ikke dø!”, og alligevel sidder man også og tænker, at det umuligt kan passe at døden skulle være forudsagt, at fra den dag man bliver født, så er døden som hugget i sten og umulig at ændre. Det kunne bare ikke passe, sagde jeg til mig selv. Jem måtte bare finde en løsning, hun måtte vinde sin kamp mod uret!
Uddrag af ‘Døden i dine øjne’
Jeg ventede, til jeg havde fået vejret en anelse, men ikke længe nok, til adrenalinet var holdt op med at bruse i blodet. Med øjnene rette mod horisonten, lavede jeg et lille hop og brugte al den styrke, der var tilbage i mine arme, på at hive mig op på stenmuren. Jeg blev siddende på hug et øjeblik og fandt balancen, og så rejste jeg mig langsomt op med armene bredt ud til siderne. Swimmingpoolen på hustaget overfor rummede en håndfuld badende, der trodsede stormen over dem. Jeg vidste nu med sikkerhed, at jeg aldrig ville blive som dem. Jeg ville aldrig komme til at være andet end det, jeg var nu – en pige, der igennem femten år havde bragt død og ødelæggelse til sine omgivelser. En pige, der havde været så dum at begynde at tro på kærligheden, og som nu vidste at der kun var én måde, hvorpå hun kunne redde den dreng, der elskede hende.
Måske havde jeg, når det kom til stykket, set mig eget tal.
Jeg havde set det spejlet i Spiders øjne hele tiden.
15122009.
Den dag, hvor jeg sagde farvel til det alt sammen.
Et kæmpe chok
Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre slutningen, men jeg kan sige jer, at da jeg lagde ’Døden i dine øjne’ fra mig, sad jeg bare fuldkommen lamslået! Genial bog, men hvordan kunne den stoppe der!? Man sidder bare som læser, og ligefrem hungrer efter mere.
Jeg var vild med bogen, på trods af det lidt mørke emne. Lige nu kan jeg kun håbe på, at den næste i serien også bliver oversat, for man har bare brug for at høre mere! Og så kan man jo glæde sig over, at bogen er i gang med at blive filmatiseret!
Skriv et svar