‘Den yngste tempelridder’-serien: Sidste bind i serien giver dig alle de svar, du har ventet på. Hvis ikke du allerede har fanget en meget speciel rød tråd i denne serie, som man faktisk kan kalde en forhistorie, så får du endnu en stor overraskelse!
Af Peter Henrichsen |
Titel:
‘Hittebarnets hemmelighed’ (Den yngste tempelridder 3)
Forfatter:
Originaltitel:
Orphan of Destiny (The Youngest Templar #3)
Oversat af:
Lærke Pade
Sider:
282
Udkom:
16. april 2012
Forlag:
Politikens Forlag
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i serien om ‘Den yngste tempelridder’ udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de første bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Forrige bog sluttede i en helt ulideligt spændende scene, en cliffhanger, der kun er acceptabel, hvis man allerede har ‘Hittebarnets hemmelighed’ inden for rækkevidde.
Maryam, Robbard og Tristan fortsætter mod England og inden længe kommer de helt op til Skotland til Robbards hjemgård. Der står tingene ikke så godt til, som Robbard havde håbet på, og de tre venner får rodet sig ind i endnu et uvenskab, fordi de nægter at acceptere uretfærdighederne.
Hvis man ikke allerede har fanget det, så er vores tre hovedpersoner faktisk ret kendte og sagnomspundne og ikke kun noget Michael Spradlin har fundet på. Man kan sige, at serien om ‘Den yngste tempelridder’ er en prequel – en forhistorie – til nogle rigtig kendte historier, der også foregår omkring Sherwood-skoven. Michael Spradlin har dog alligevel fået gjort serien om ‘Den yngste tempelridder’ til sin egen, og jeg følte på intet tidspunkt, at det blot var en genfortælling af nogle kendte eventyr.
Det er helt utrolig svært at sige mere om denne sidste bog i serien uden at sige for meget, for den giver løsningerne på alt det, man har ventet på igennem de to andre bøger. Der er kun én rigtig ting at gøre, hvis du har læst første og andet bind i serien: skynd dig at få fat i denne slutning og nyd den!
Skriv et svar