PULS – er hele mit liv!

PULS: Hej, jeg hedder Emilie-Louise, og jeg er efter min egen mening PULS’ allerstørste fan!

Det hele startede, da jeg gik i 3. klasse på Søndre Skole i Køge. Jeg sad på min plads i skolen, da denne her fyr kom gående ind ad vores klasseværelsesdør. Det var Micky Skeel Hansen! Han fortalte, at han skulle være vores vikar. Den gang vidste jeg ikke, hvem han var, andet end at han så meget bekendt ud.

Jeg havde vidst set ham i en film som hedder ‘Af Banen’, og jeg var meget betaget af ham. Jeg kan huske, at i en af vores timer lavede vi musikquiz, hvor klassen var delt op i to hold, hvor han spillede 5-7 sekunder af en sang, hvorefter vi så skulle gætte enten sangens titel eller sangerens navn. Det var virkelig fedt.

Micky fortalte, at han skulle til at være med i en film som hedder ‘Remix’. Jeg sagde straks, at dén ville jeg se lige når den kom ud! Men han rådede mig til at vente lidt med at se den, da den var tilladt fra 11 år og op, og den gang var jeg jo kun 9 år.

Vi havde Micky et lille stykke tid i skolen, og efter det hørte man ikke så meget fra ham i et lille års tid. Jeg savnede ham meget, og da ‘Remix’ kom, så jeg den om og om og om igen — også selv om jeg ikke var gammel nok.

Den allerførste PULS-video

To år senere var jeg blevet 11 år og gik nu i 5. klasse. Jeg var ovre i skolen og sad sammen med en af mine veninder ved computerne. Hun sagde til mig, at hun lige ville vise mig en superfed sang, som hun havde hørt dagen inden. Vi sad og så musikvideoen, og sangen var super god, og så lige pludselig lagde jeg mærke til et meget bekendt ansigt … det var Micky, som havde været med min vikar!

Jeg skreg op med det samme og var bare herreglad! Og det var jo ikke så slemt, at ham den anden, som hedder Niel, også var med, for han var ret lækker og er supergod til at rappe! Det viste sig at være PULS’ debutsingle ‘Superstar’, vi havde siddet og set og hørt. Både sangen og musikvideoen var blevet indspillet i begyndelsen af 2010, og Micky og Niel havde selv betalt det hele, fordi de endnu ikke var rigtig kendte.

Popgruppen PULS:

Popgruppen Puls består af rapperen Niel (Født 11. juni 1987, tvilling, 25 år) og sangeren Micky (Født 23. december 1988, Stenbuk, 24 år).

De udgav deres første single ‘Superstar’ i 2010. Deres ambitioner er høje, og de har kæmpet for at komme til tops.

Det hele begyndte, da Niel og Micky sad og lyttede til hinandens musik over nettet, langsomt begyndte de at skrive sammen, og lige pludselig blev de til PULS.

I dag har de lavet musik sammen i 3 år, er begge flyttet til København, og deres bedste ven er maskotten Friedrich.

Deres EP med 6 numre på udkom i foråret på Blue Sky Music/Universal Music, og til marts 2013 udkommer deres første hele album; også på Universal. Når PULS spiller live har de trommeslageren Christian og DJ’en Jacob med – så PULS er med tiden blevet 4 i stedet for 2.

Friedrich – den lille playa

Jeg har været til tre PULS-koncerter i alt: To gange til Køge Festuge og én gang på Ro’s Torv i Roskilde. Det er ikke så mange gange, men da min mor ikke har bil, har jeg ikke haft mulighed for at dukke op til de andre koncerter.

Koncerten i Køge Festuge 2012 var helt speciel, for dér jeg fik Micky’s halskæde! Jeg følte og føler mig stadig som verdens heldigste pige. Hvis du ikke kender PULS, kan jeg fortælle, at halskæden var Micky’s Friedrich. Og hvem er så Friedrich, tænker du nok. Ja, det er en stor-øjet playa, et smykke, kan man sige, som bliver lavet i hånden og som derfor er helt unikt. Friedrich er blevet en slags kendetegn for PULS.

Til koncerten fandt drengene pludselig ud af, at det skulle være en rigtig stor PULS-fan, der som sagt skulle overtage Micky’s Friedrich – og det var Jacob – DJ’en og tredje medlem af PULS – der fik lov til at bestemme, hvem der skulle have den. Pludselig pegede han så på MIG ud af alle dem, der var på det fyldte torv. Det var … så DEJLIGT!

Siden den dag, har jeg hoppet rundt til så mange PULS-sange med Friedrich om halsen, at den er blevet rimelig skrøbelig, så nu er jeg nødt til at tage den af og holde den i hånden, når jeg hører PULS. Men den skal altid med!

PULS – Superstar:

For mig er alle fire drenge med til at udgøre PULS, det er ikke kun Micky og Niel, men også trommeslageren Christian og DJ’en Jacob. Jeg elsker dem alle! PULS kalder til gengæld os fans for Superstars. Og jeg vil nok beskrive mig selv, som en typisk Superstar: Én, der kan lide deres musik. Én, der kan lide dem som de er, én, der er stolt af at kunne kalde sig selv for en Superstar, og endelig én, der støtter dem og bliver ved med det – lige meget hvad der sker!

Jeg føler dog ikke altid, at PULS bliver helt accepteret af de store medier. Der bliver spillet så meget ligegyldigt i radioen, men næsten aldrig PULS. Hvorfor? PULS har været i ‘Olivia’-bladet og i ‘Vi Unge’, men det er slet ikke nok, og derfor vil jeg gerne være med til at give dem meget mere omtale. Det er enormt hårdt at lave musik og samtidig komme til tops med det, men de kommer til tops. Det ved jeg, for det kan jeg mærke inderst inde.

PULS er også meget betænksomme. De svarer på beskeder og fanbreve fra deres Superstars, og de respekterer hver eneste Superstar, præcis som hun/han er. De rigtig glade for deres fans og al den opbakning og støtte, de får fra os. Når man sender dem en gave eller et fanbrev, lægger de et billede ind af det på Twitter, Intstagram, eller Facebook. De viser deres taknemlighed ved at gøre sådan nogle ting, og da jeg sendte dem en kæmpe pakke med hjemmelavet lys, tegninger af Mickey, Niel og halskæden Friedrich, samt et brev, hvor jeg fortalte, hvor meget de betyder for mig, svarede de også på Twitter og Instagram “Tak for din support!”, og Niel og Jacob fulgte mig på Instagram. Det var bare helt — uhhhhh! 😀

Me, myself and PULS

PULS er hele mit liv! Hvis du tror, det bare er noget, jeg siger, kan jeg fortælle dig, hvordan min hverdag ser ud:

Min PULS-EP ligger fast i min cd-afspiller. Når jeg våger om morgenen, trykker jeg på play, og først da begynder jeg at gøre mig klar. Så kører sangene imens — om og om og om igen.

I min skoletid må vi ikke bruge smartphones, så der sidder jeg bare med deres sange og tekster i hovedet – for jeg kan alligevel ikke få dem ud af hovedet – og kommer jeg i nærheden af en computer på skolen, hører jeg selvfølgelig også PULS der. I timerne kommer der også til at stå PULS i mange af skolehæfterne eller på min arm. 😉

Når jeg kommer hjem og kan bruge min mobil og min cd-afspiller igen, bliver der igen sunget med, og Twitter bliver opdateret hvert 5. minut, bare for at se om de har skrevet noget nyt. Når jeg løbetræner er der selvfølgelig PULS i hovedtelefonerne, og når jeg skal i seng, hører jeg en af deres sange før jeg lægger mig til at sove – men reglen er kun én sang – for ellers kan jeg blive ved, og så falder jeg aldrig i søvn.

Man når ikke særlig meget i en drøm

Nu tror du måske, det er slut, men selv om det ikke har været mange, har jeg faktisk haft to drømme hvor PULS var med. I den ene drømte jeg, at de kom gående midt på en gade, og så forsøgte jeg på en drømmeagtig måde at række ud efter dem. Men i drømmen besvimede jeg i stedet for, og i det virkelig liv vågnede jeg.

I den anden drøm, trådte jeg ind på mit værrelse, og pludselig sad drengene inde på værelset. Jeg var bare sådan helt: “OMG!” og så snakkede vi lidt sammen, og så ringede mit vækkeur. Man når desværre aldrig særlig meget i en drøm. 😉

Nu kan du måske godt høre, at PULS er hele mit liv! Jeg er virkelig besat af dem, og hvis de stoppede som popgruppe, ved jeg ikke, hvad der ville ske med mit liv. Jeg tror, det ville være virkelig mærkeligt.

Min mor og søster synes det er ret vildt, men alligevel er de søde til at spørge indtil alt det, jeg oplever, tænker og føler. Min storesøster siger, at jeg er i PULS-himlen, og det er egentlig et meget godt udtryk. Nogle gange kan de heller ikke lade være med at grine af det, for jeg snakker hele tiden om PULS. “Oooookay, ooookay, Emilie. Prøv at geare liiidt ned, ikke også.” Men de driller mig kun med det for sjovt.

Kun PULS på juleønskesedlen

Det eneste, der står på min juleønskeseddel i år, er de fire drenge. Man man kan jo desværre ikke pakke dem ind. Hvis min drøm en nat får lov til at fortsætte lidt længere, eller den skulle gå i opfyldelse i det virkelig liv, og drengene virkelig ringer på vores dør en dag, så vil jeg rigtig gerne invitere dem indenfor og vise dem mit værelse, for jeg har efterhånden fået sat over 550 PULS-billeder op på væggene.

Vi skulle ikke lave noget helt vildt. Det kunne være rigtig hyggeligt at byde dem noget at spise og drikke og bare sidde og snakke med dem stille og roligt. Og hvis de havde mere tid – sådan en hel eftermiddag med PULS – ved jeg, at både de og jeg holder meget af fodbold. Så skulle vi enten ud og spille bold eller hygge med FIFA sammen.