Anmeldelse: ‘Julemandens lærling’ – Eventyrteatret

‘Julemandens lærling’ varer kun en time. Det var dog en time, hvor jeg kunne slippe væk fra stress og jag og tage med til Julemandens værksted med jul, nisser og magi. ‘Julemandens lærling’ fik mig til at reflektere over min barndom. Dengang jeg var lille og glædede mig til juleaften. Fantastisk!

AF NATACHA, 17 ÅR

Titel:

‘Julemandens lærling’

Kunstnere:

Eventyrteatret

Sted:

Glassalen, TIVOLI

Dato:

23. november –
15. december 2013

Spilletid:

1 time

Følelses-barometer:

Nissen Spinner (Kasper Stensbirk) er sammen med en flok unge nisser i kamp om at blive julemandens lærling. De skal dyste på Julemandens værksted om, hvem der kan lave flest til-og-fra-kort.

Spinner er vild med nissepigen Julia, men han synes bare, at hun er lidt af en duks, som ikke er med på noget.

Til at overvære dem, er Julemandens niece, Nørda (Martine Levinsen) og Julemandens værksteds leder Mester Fyrfad (Thomas Lykke). De forbyder de unge nisser at gå ind ad en bestemt dør, men da Spinner trodser dem, fordi han er nysgerrig, står han overfor de mørke væsner fra Spejlets Verden.

Nu må han redde de andre nisser og sørge for, at der ikke sker Julia noget.

Nisserne bød velkommen

Jeg havde gået og glædet mig til at komme ind og se ’Julemandes lærling’. Da jeg trådte ind i Tivoli, havde de pyntet op med alle deres juleting. Der var julekugler, gran, juletræer og butikker med julepynt over det hele. Vi gik rundt i Tivoli lidt inden stykket begyndte, hvilket virkelig hjalp på julehumøret.

Da vi kom ind i Glassalen stod nisserne fra stykket og bød os velkommen. Da vi alle sad i salen, begyndte de at dæmpe lyset. Her kunne jeg mærke, hvor meget jeg egentlig glædede mig. Pludselig sad jeg ikke længere på mit sæde, men var med på Julemandens værksted, hvor der blev sunget, danset og arbejdet.

Bedre end sidste år

Sidste år var jeg inde og se ’Et juleeventyr’, hvilket jo er det klassiske eventyr. I år havde de valgt at lave deres eget. Det var bedre end sidste år, da jeg kendte ’Et Juleeventyr’ for godt. Alle ved jo godt, at et julestykke ikke har en ulykkelig slutning, men det var stadig rart, ikke at vide, hvordan det hele ender.

En masse sange, men ingen cd

Igen i år havde de sørge for en masse sange i stykket. Der var ikke så meget dans, som der plejer, men da nogle af sangene var stille, passede det meget godt sammen. De var nogle hyggelige og rigtig gode julesange, de havde lavet. Da vi kom ud, prøvede vi også at se om vi kunne købe cd’en, men de havde desværre ikke lavet en.

Den onde håndlanger uden hjerne – sjovest i hele stykket

Hold nu op, det er længe siden, at jeg har grint så meget. Bonko (Magnus Haugaard) var den sjoveste i hele stykket. Han spiller den onde håndlanger uden hjerne og gør det helt fantastisk. Hver gang hans leder Fisto (Theis Post) sagde noget og Bonko så gentog det, slog han sig selv, da han godt vidste, at Fisto bare mente, at han var dum.

Hvorfor griner en 17-årig pige af det? Tjaaa … Jeg kom tilbage til min egen barndom for en 10-12 år siden. Dengang var det Pyrus, der var det bedste for mig i julen. Jeg kunne se mig selv sidde foran fjernsynet klokken 20 om aften og se Pyrus for femte gang og grine ligeså meget som første gang, jeg så ham.

Faldt for Fix

Eventyrteatrets skuespil er virkelig intenst at se på. Jeg lagde især mærke til den lille pige ’Fix’ spillet af Thit Aaberg. Fix skulle lære Mester Fyrfad ‘tre-trins-raketten’, fordi han gerne ville imponere Nørda. Til gengæld skulle han hjælpe hende med til-og-fra-kortene.

Det jeg virkelig faldt for hos Fix (Thit Aaberg) var hendes væremåde. Hun var en meget ung og drilsk nisse. Hun var så charmerende at se på, for selvom hun hele tiden sagde til Mr. Fyrfad ’Jeg arbejder jo ikke gratis’, gjorde hun det på en måde, der i hvert fald smeltede mit hjerte.

Kasper Stensbirk der spiller ’Spinner’ er også helt utrolig. Han spiller den umodne unge nisse, som til sidst ender med at blive voksen. Han laver en masse tryllekunstner med folk og har det sjovt med at drille dem.

Jeg kunne se mig selv i Spinner. Han ender med at blive voksen i stedet for at opføre sig som et barn. Jeg har selv været fasen igennem, hvor jeg skulle til at tage noget mere ansvar. For mig er det rart at kunne identificere sig med en rolle, da det betyder, at jeg kan leve mig 110% ind i stykket.

‘The Cup Song’ til de unge

Eventyrteatret havde formået at få den populære ’The cup song’ med i stykket, hvilket virkelig overraskede mig. Til jer der ikke kender den, bliver der lavet musik med intet andet, end håndklap og en kop. På den måde havde de fået moderniseret stykket og fik det unge publikum med ind over. Nu har jeg efterhånden været i Glassalen for at se Eventyrteatret et par gange og de overrasker mig altid positivt. Børnene og de unge mennesker på scenen, lægger virkelig hjerte og sjæl i det, hvilket gør det så meget mere intenst at se på.

Barndommelig, drilsk og julet underholdning

Da ‘Julemandens lærling’ var færdig, kom alle de unge skuespillere ud på scenen, hvor de stod og bukkede for os. Vi, der var blevet inviteret til premieren, stod alle og klappede og klappede af dem og man kunne se, hvor glade de var. Da tæppet gik ned til sidst, kunne vi høre jubel og klap fra skuespillerne på den anden side. Igen var det også fedt, at der blev taget udgangspunkt i et så vigtigt punkt i ens liv, som det at man bliver voksen. Selvom det er et hyggelig julestykke, kommer virkeligheden også ind over; hvordan man bliver voksen og tager ansvar for egen handlinger.

Som sagt fik ‘Julemandens lærling’ mig til at reflektere over min barndom. Dengang jeg var lille og jeg glædede mig til juleaften. Det var fantastisk, at jeg i en time kunne gå 12 år tilbage i tiden og føle mig som en 5 år igen. Jeg kunne glemme alt om, hvor travlt jeg har det med afleveringer og skole og bare nyde 1 times barndommelig, drilsk og julet underholdning.

Cecillie, 20 år

Personligt syntes jeg, at det var et hyggeligt julestykke med underholdende karakterer, fantastisk musik, dans og skuespil.

Gennem hele stykket blev jeg som tilskuer tryllebundet af sang, dans og skuespil, fremført af en gruppe talentfulde unge skuespillere. Stykket fortæller om julens sjæl og om, hvad julen virkelig handler om. Det fik mig som tilskuer til at se frem til den eventyrlige årstid.

Stykket er en hyggelig måde at starte julen og både børn og voksene kan følge med. Den glæde og energi som alle skuespillerne lagde i deres roller skinnede igennem, gennem hele stykket. Det gjorde, at jeg som tilskuer følte med de forskellige karakterer.

Hvad angår stjerner giver jeg det 5 ud af 6. Det gør jeg, da stykket var velspillet, sjovt, og underholdende, men måske en lille smule forudsigeligt. Samtidig syntes jeg personligt, at den eventyrlige og hyggelige oppyntning I Tivoli, passede perfekt til juleeventyret. Jeg syntes, at det klart var et besøg værd.

Frederikke, 17 år

Hold da op et godt stykke! Hver gang jeg tager ind og ser en af Eventyrteatrets forestillinger, bliver jeg så imponeret over, hvor dygtige de unge mennesker er til at spille skuespil, og dem der spiller med i ”Julemandens Lærling” er ingen undtagelse! Pigen der spillede Fix var virkelig dygtig, og utroligt sjov i rollen som den lille nisse, der skal vise de voksne, hvordan man scorer! Men alle de andre unge er lige så dygtige, og deres sang og skuespil er simpelthen så godt.
Selve stykket var rigtig hyggeligt, og jeg kom helt sikkert i julehumør, da jeg så det.
I stykket var der nogen ”gode”, som var nisserne, og de ”onde” som var grimme væsner fra ”Spejlets Verden”. Nisserne var rigtig søde, mens de grimme væsner var rigtig tarvelige, men havde virkelig sejt helt sort tøj på. Det fungerede rigtig godt, at man så tydeligt så, hvem der var gode, og hvem der var onde, og de onde var virkelig onde!
Jeg vil give stykket 5 stjerner, da jeg synes, stykket var rigtig godt og hyggeligt, men det har, ikke helt den samme magi som de store stykker fra Eventyrteatret har, men dette stykke varede jo også kun 1 time, mens de andre stykker som regel varer 2 timer.