‘Bobolina’ af Lilja Scherfig

‘Bobolina – en for underlig kærlighedshistorie’ hedder Lilja Scherfigs alt for skønne preteen-roman om cirkuspigen Bobolina, der skal læres op i kærligheden af sin lovecoatch Carola. Jeg har ikke haft så meget grinekrampe, siden jeg for et par år siden læste serien ‘Georgia Nicolsons (pinligt) åbenhjertige dagbog’ af britiske Louise Rennison.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Bobolina’

Forfatter:

Lilja Scherfig

Sider:

243

Udkom:

27. februar 2014

Forlag:

Gyldendal

Følelses-barometer:

Uddrag af ‘Bobolina’

– Velkommen! sagde han og løftede sin gipsarm i en form for vink. Hans øjne var to lys, der lyste det hele op.
Den stribede teltdug overgav sig knirkende, det samme gjorde jeg.
-Det er vist tre generationer siden, nogen har svævet i dét her cirkus, sagde han. – Så det bli’r spændende, om nogle af jer klarer den, hva’r? Bare rolig, King kommer i morgen og underviser, så det skal nok gå alt sammen … Er I klar til at flyve som vilde ænder?
Han smilede cremet.
Vi skreg alle af grin med hovederne på skrå.
Jeg i Carolas hvide netstrømpegamacher med huden tittende frem gennem hullerne som kogt skinke. De andre i nyeste kopimærkejoggingtøj med matchende pandebånd i pastelfarver.
– Okay, stil jer i kø ved rebstigen, så springer vi. Stille og roligt, sagde Dieter og pegede op på den lille træafsats i luften, som vi åbenbart skulle springe fra.
Jeg kiggede rundt på de andre, var de klar på det her? Skulle vi ikke have tavleundervisning med indlagte pauser de første par uger?
Hjertebanken. Følte mig for helvede ikke parat til rebstigen, var overhovedet ikke klar til at springe, hadede faktisk folk, der absolut skulle flyve rundt oppe i luften (undtagen Dieter). Havde aldrig haft lyst til at prøve trapeztricket af.
Aldrig.
De andre piger var udadvendte typer. De smed joggingdragterne, så man kunne se flade maver, svajryg, pushupbryster og g-strengsdragter i farverne karamel og candyfloss.
Carolas irriterende bruncreme var som levende sandkort i mit ansigt, jeg kløede og kradsede, mens Dieter skruede op for noget trapezmusik, der stressede mig endnu mere; congatrommerytme tilsat elektrisk guitarsolo.
Og så blev vi gennet hen til rebstigen og bedt om at springe fra første afsats.