‘Uddrivelsen’ på Teater V

“Med udgangspunkt i magi, spøgefulde seancer og urgamle ritualer vil skuespiller Mads Wille og mentalmagiker Anders Lund sammen med publikum udføre en såkaldt eksorcisme af Teater V’s gamle teaterbygning: ‘Prøvehallen’.”

Titel: ‘Uddrivelsen’

Idé og koncept: Mads Wille, Anders Lund

Instruktion: Simon Boberg

Sted: Teater V

Dato: 19.-23. september 2018

Følelses-barometer:

“Du vil blandt andet opleve tilskuere, som afkoder skjulte tegn, finder glemte genstande, taler i tunger, bliver besat af ånder og kommunikerer med de døde.

Dette ganske unikke show giver et underholdende indblik i, hvordan man pludselig kan rive tæppet væk under ellers gængse antagelser og forestillinger om virkeligheden og åbner en dør til en verden, der til hverdag er skjult for moderne mennesker.”

Efter at have læst denne beskrivelse af aftenens show, er jeg egentlig ret skeptisk, men også meget nysgerrig. Hvor meget kan de to få til at ske oppe på scenen? Og er det muligt at få noget til at ske flere aftner i træk på samme lokation, uden at det kommer til at være for tydeligt, at det er et indøvet show? Er det fup, eller er det virkelighed?

En højspændt teatersal

Den gamle prøvehal, som nu er sted for Teater V’s lokaler, har for mange år siden været et sted, hvor der blev testet porcelænsisolatorer til ophængning af højspændingskabler til tog. Der har højst sandsynligt været nogle voldsomme arbejdsulykker i begyndelsen af 1930’erne, da arbejdsvilkårene jo ikke ligefrem var, hvad vi er vant til i dag. Der går rygter om, at prøvehallen i dag er hjemsøgt, og Willes og Lunds mål for aftenen, er at finde tegn og objekter fra fortiden, der binder såkaldte ånder til stedet den dag i dag.

Hvem går og raserer i ‘Prøvehallen’?

Vi kommer ind i en lille hyggelig sal og finder vores pladser. Hele seancen starter med, at skuespilleren Mads Wille kommer ind på scenen og præsenterer sig selv, og hvad der vil komme til at ske i løbet af aftenen.

Han fortæller, at der går rygter om, at der sker mærkelige ting på teatret; vinduer, der klaprer, døre, der knirker og møbler, der lige pludselig vælter. I form af forskellige kalkulationer og koncentrationsøvelser blandt publikum, finder Mads og Anders frem til flere personer i salen, hvoraf nogle skal agere medie, blive hypnotiseret, hjælpe til i små magiske tricks og til sidst hjælpe med at finde det endegyldige svar på, hvem det er, der går og raserer i prøvehallen.

Et meget anderledes setup med “klam musik”

Det hele skal forestille at være meget anerledes; ude af denne verden-agtigt og lidt uhyggeligt. Under showet spilles der også – ja, dét, jeg egentlig kalder – ”klam” musik (haha). Men ja, sådan noget, man ville bruge i gyserfilm: vinden, der blæser, små klokker, noget, der hviner og brummer i det fjerne. Der er stearinlys på scenen og ting fra fortiden.

Wille og Lund formår egentlig meget godt at skabe denne her mystiske og uhyggelige oase, hvor alting kan ske. På trods af at det udefra så meget seriøst ud, tog de to herrer også meget pis på dét, de selv sagde, hvilket også var med til at lette stemningen og gav en god latter blandt publikum.

Publikum tog godt imod prøvelser

Under hele showet er der rigtig god stemning blandt publikummet. De er meget åbne og tager godt imod de prøvelser, de to mænd oppe på scenen har med til dem. Dette er noget, som jeg synes er megafedt, da det er en meget anerledes måde at drage publikum ind i showet på. Vi kommer til at have indflydelse på dét, der kommer til at ske. Det, der foregår oppe på scenen, er også ret spændende: Wille har for eksempel lige hypnotiseret en mand og gjort det umuligt for ham at læse ordet ‘Uddrivelsen’, men egentlig udtaler han noget helt andet end det, der står …

Bliver ånderne trætte af Wille og Lund?

Da jeg går fra teatret, har jeg en ret god og positiv følelse i maven. Det har været en oplevelsesrig aften med spændende historier fra fortiden og sjove indslag. Jeg havde som sagt især været spændt på, hvad Wille og Lund kunne få til at ske, og – eftersom de har flere forestillinger på samme lokation – om de så kan blive ved med at få ting til at ske hver aften, for jeg tænker da, at ”ånderne” på et tidspunkt må blive trætte af dem. De fik dog alligevel borde og glas til at flytte på sig og publikum til at måbe; i hvert fald de fleste af dem, for min søster havde for eksempel set en del af det før. Men ellers synes jeg, det havde været en ret vellykket aften.