Som traditionen foreskriver det, skal der dagen efter fødslen affyres 21 skud for det nye medlem af kongefamilien såfremt fødslen har fundet sted efter klokken 12 middag.
Flagbastionen er placeret på batteriet SIXTUS, på den østligste ende af Nyholm på Holmen i København. Her overværede den senere Frederik VI en del af ‘Slaget på Reden’ i 1801, og det er derfor Kongeriget Danmarks suverænitetsflag, i daglig tale kaldet for Rigets Flag, vajer.
Det er også herfra, at der normalt afgives kanonsalut i forbindelse med kongehusets mærkedage, som i dag, hvor Fredriks og Marys lille nye pige fejres med 21 kanonskud.
Oversergenten laver ikke sjov
Inden affyringen advarede oversergenten venligst pressen samt de øvrige tilskuere om det høje lydtryk, kanonerne gav, og at det derfor var absolut nødvendigt at stikke fingrene i ørerne under saluteringen.
En enkelt videofotograf valgte du at overhøre dette, men da første skud lød, og alle fik et spark af format i mellemgulvet af lydtrykket, måtte man se den overmodige fotograf kaste sig over en medbragt A4-blok, som han desperat forsøgt at omdanne til ørepropper. De færdige udgaver i kvadreret papir så dog ikke nær så effektive ud, som søværnets egne skumpropper, vurderet ud fra fotografens anstrengte ansigtsudtryk.
Skriv et svar