Ungdomsanmeldelse: Selvom det er den tredje “Ice Age”-film, og man kan snakke om at malke en succes, et Anders Matthesen udtryk, følte jeg mig alligevel rigtig godt underholdt. Alle sad og smågrinede og ofte hørte vi latterbrøl fra både voksne og børn. De forskellige personligheder, som dyrene karakteriserer, er åbenbart både børne- og voksenhumor i top!

AF ANDREA DUE, 15 ÅR

Det er nu syv år siden vi første gang mødte det lille sidelesbende dovendyr Sid, den store følsomme mammut Manfred, også kaldet Manse, og sabeltiger-”lege-onklen” Diego, og det må siges at mødet med dem blev en succes.

Denne gang kan man i biffen, vælge i mellem fire forskellige versioner af filmen. En dansk-talende og en engelsk-talende, og så en stereoskopisk version, også både på dansk og engelsk, hvor man kan sidde med 3D-briller og nærmest få hele filmen i hovedet. Jeg var inde og se den mest normale version på dansk, og det er vildt så meget bedre animationerne er blevet.

Flokkens nye farefulde færd

Manse og Ellie venter en baby, Sid er ellevild, men Diego mener, at det denne gang skal være Manse og Ellie’s eventyr og ikke flokkens. Derfor splittes flokken og Sid finder sig tre æg som han beslutter, at han vil være mor for i stedet. Der går bare ikke længe før Sid, alenemor til tre unger, står i dinosaurdynger til halsen og flokken endnu engang må komme ham til undsætning. Det bliver til en lang og farefuld færd gennem dystre dinosaurland i jagten på Sid.

“Jeg siger vegetarer, du siger ’grr!’ Jeg siger ingen kød til vores unger, du siger ’grrr!’ Jeg prøver ligesom at få en samtale i gang her, og du er altså ikke særlig kommunikations-villig!”

Humor i top med sidelesbende Sid

Det som får latteren til at runge i salen er mest af alt den sidelesbende Sid’s naive væremåde, hans kamp for respekt og måde at tale på.

”Jeg siger vegetarer, du siger ’grr!’ Jeg siger ingen kød til vores unger, du siger ’grrr!’ Jeg prøver ligesom at få en samtale i gang her, og du er altså ikke særlig kommunikations-villig!” som Sid udtrykker det, da han prøver at få en samtale i gang med sin dinosaur-deleforælder.

Og for børnene var det en ren fornøjelse, da han kurede ned af bakken i forsøg på at redde sine tre nyanskaffede æg, som bare rullede derudaf. Men også de grove pungrotter Crash og Eddie er fuld af kække kommentarer som, da en hel legeplads er slået til pindebrænde efter dinosaurungernes ankomst, og deres eneste kommentar er: ”Ej, hele legepladsen er smadret… Og vi var ikke engang med!”

En sjovere 3’er – uden den tunge historie

Den første film handlede om en baby, hvis mor var død, som skulle tilbage til sin menneskefamilie. På den måde mødtes de tre vidt forskellige personligheder. Sabeltigeren Diego var, undervejs på rejsen, gennem et personligt dilemma og Manse havde stadig mærker efter sin triste fortid, hvor hans familie blev dræbt af jægere. Filmen var rørende og tung i det.

Denne gang er flokken ikke gennem store problemer og der er en lethed i filmen, så man er ikke på nippet til at tude, som jeg var i 1’eren. Jeg tror, at det der har gjort filmene til så store succeser er den specielle og fantastiske humor. Der er så mange film, som er rørende, og derfor synes jeg godt om, at det i “Ice Age 2” og “Ice Age 3” mere er humoren, som er i højsædet.

“Jeg tror, at det der har gjort filmene til så store succeser er den specielle og fantastiske humor. Der er så mange film, som er rørende, og derfor synes jeg godt om, at det i “Ice Age 2” og “Ice Age 3” mere er humoren, som er i højsædet.”

Vurdering

Endnu engang en dejlig ”Ice Age”- film. Stadig fyldt med den skønneste humor, som er bredt varieret mellem ironi, pungrotte-fjolleri, fornærmethed, grovhed, vilde personligheder og skønne replikker.

Mange gange grinede jeg højt over de finurlige figurer, især Sid, men også Manse, som denne gang viste sig fra den lidt mere bløde side. Det er lidt skægt, hvordan et par istidspattedyr kan få os til at grine så meget, og hvad er det mon egentlig der gør Sid, Diego, Manse og resten af flokken så sjove?

Det er ikke en film jeg går ind og ser for at komme ud med en masse viden eller tanker kørende rundt i hovedet. Jeg går ind for at få et godt grin – og det fik jeg bestemt! Hvor mange gange vi gider se den forunderlige flok i forskellige omgivelser, ved jeg ikke. Men den tredje “Ice Age”-film var sød, opmuntrende, og ikke mindst hylende morsom!

Ice Age 3 – Dinosaurerne kommer








3D-animation

I 3D-animation er alle figurer og landskaber tredimensionelle. Udover højde og brede, altså flade tegninger, er den tredje dimension – dybde.

Teknikken blev lanceret i starten af 90’erne, og det er computere der sættes til at beregne hvordan alle elementer flytter sig i forhold til hinanden, og hvordan deres skygger falder. Selvfølgelig er et biograflærred fladt og todimensionalt, men når vi blot sidder stille i vores biografsæde og ikke bevæger os i forhold til lærredet, får computeren alligevel vores hjerne til at tro det er tredimensionelt, det vi ser.

Stereoskopi

Når filmselskaberne skriver 3D på filmplakaterne, mener de ikke 3D-animation, men derimod stereoskopi.

Princippet bygger på, at vi jo ser med to øjne, som har en vis afstand mellem hinanden. Det ene øje ser et objekt i en lidt anden vinkel end det andet øje gør. Forskellen i vinklen giver hjernen en ide om afstanden til objektet.

På film lægger man to forskellige billeder sammen, med samme vinkler som øjnene bruger til at måle afstand med. Med 3D-briller på, ser venstre øje kun det ene billede på lærredet, mens højre øje kun ser det andet, og på den måde bliver hjernen narret til at tro, at der er en dybde i billedet. Det er derfor vi føler at vi får tingene i hovedet, eller modsat, føler at figurerne bevæger sig ind “bag lærredet”. Hvis man til gengæld tager 3D-brillerne af, ser det hele blot meget sløret ud, på grund af de to forskudte billeder der er lagt sammen.

– Hvad synes du om Ice Age 3?

Oliver, 6 år, Valby

Den var total god! Det med Sid er det sjoveste og det bedste var at de fandt ham igen, det synes jeg.

Ludvig var rigtig dum. Den der røde skarptand der slåssede med Ludvig, den gik ned under Ludvig og løftede ham op og kastede ham ned af kløften, total sygt.

Buck var super sej. Han havde et blad for øjet, fordi han havde slåsset med Ludvig og mistet et øje. Og så havde han en af Ludvigs tænder som sværd!

Jeg synes den er total meget bedre end 1’eren og 2’eren. Rigtig sjovt med det der med hele dinosaurverdenen under istiden. Måske er istiden nedenunder os? Og så nede under istiden er der en dinosaurverden. Måske lever de stadig dernede?

Andrea, 11 år, Birkerød

”Det var den bedste film jeg har været inde og anmelde”, var det allerførste jeg sagde da jeg kom ud af biografen.

Den var sjov, morsom, spændene og helt vildt godt lavet. Det er den bedste film af de tre der er blevet lavet, og én af de bedste animerede film jeg har set.

Man grinte gang på gang, og hold da op hvor har de lavet mange sjove indslag, som fx da alle i flokken fik grineflip da de kom til at inhalere den ”giftige” luft.

Ekstra bonus at lille Fersken kom. Nøj hun var nuttet! Sødere mammutunge kan man ikke forstille sig.

Jeg syntes virkelig at alle, både drenge og piger, små og store skal gå ind at se den. I vil få jer en oplevelse, få grinet af for resten af dagen☺, og måske få jer en ny yndlings film …

Mikkel, 17 år, Birkerød

Forventningerne var ikke ligefrem skyhøje, men jeg blev oprigtig glædeligt overrasket! Filmen er nemlig fuldt ud på samme høje niveau som dens forgængere, faktisk et par trin over 2’eren.

Jeg var især glad for at agern jægeren Scrat har fået mere plads i denne film, og hans famøse tango med une femme fatale-flyveegernet, vil jeg smile af et godt stykke ind i fremtiden.

Animationen var selvfølgelig i top, og jeg kunne lige forestille mig hvor fantastisk det må være at se filmen i 3D – som et par biografer rent faktisk tilbyder.

Filmen var sprængfyldt med små gags, fantastisk flotte detaljer og sprudlede simpelthen af iderigdom! Men de har stof nok til at vride en 4’er ud af denne skæve istidsfamilie? Det skulle ikke komme bag på mig.