Sørøvere: Stik til søs med Silva og Robert i Jacob Weinreichs fantastiske sørøver-trilogi, der griber dig fra første sekund. Det er rigtige drengebøger med historiske korrekte detaljer og én på opleveren!

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

“Piratens Fange – Kaptajn Blodskæg I”

Forfatter:

Jacob Weinreich

Sider:

95

Forlag:

People’ Press Junior

Følelses-barometer:





Robert er en 11- årig knægt der sammen med sin mor, lige er flyttet ind hos morens kæreste, Finn, i Sundby. Finn forsøger altid at være morsom, og Robert må dagligt høre på, at raske drenge bør tilbringe eftermiddagene i gården med at spille fodbold. Men Robert hader fodbold! Og Robert hader Finn!

Til alt held finder Robert et støvet timeglas nede i Finns kælderrum, et timeglas der pludselig kan trylle ham tilbage til 1600-tallet, hvor han havner på et sørøverskib og møder pigen Silva. Silva er stukket til søs for at redde sin storesøster, Sira, som Kaptajn Blodskæg, en grufuld og blodtørstig pirat, har taget til fange. Robert er lige ved at blive opdaget på sørøverskibet, men Silva vælger at redde ham, og sammen drager de ud på et togt for at finde Sira.

”Hvem er Sira? Og hvordan ved du, at det er Blodskæg, der har fanget hende?”
”Sira er min søster, og Blodskæg har taget hende, fordi han vil gøre hende til sin kone. Sira er den smukkeste pige i hele verden.”
Robert kunne ikke lade være med at grine. ”Så må hun da være lidt af et hug, hende der din søster!”
Silva sagde ikke noget. Men Robert kunne se, at det gjorde hende ked af det at tænke på sin søster. Han skyndte sig at holde op med at grine.
”Du har stadig ikke fortalt, hvordan du er havnet her på skibet?”

Sørøver-trilogi

Piratens Fange, De tusind djævles by og Dødningegrotten er Jacob Weinreichs sørøverserie-trilogi. Bøgerne rummer en fortsat historie, og kan ikke læses uafhængigt af hinanden. Sproget er nemt at læse, der er ingen fremmedord der ikke bliver forklaret, og sætningerne er korte, så børn fra 9-10 år, kan være med.

Historiske korrekt drengebøger

Og så er det for en gang skyld nogle dejlige drengebøger, hvor der virkelig sker noget, men på en realistisk og historisk korrekt måde. Bag i hver bog kan man også læse nogle historiske fakta om for eksempel forskellige sørøverflag eller kendte pirater. Det er lige sådan noget som drenge elsker, og jeg må indrømme, at jeg stadig labber det i mig.

Klassisk sørøverstil

Det er meget pudsigt med Kaptajn Blodskæg-bøgerne, for der er egentlig ikke tale om nogen unik historie. Alt er klassisk sørøverstil: én der skal reddes, masser af rom, fanger der går planken ud, øde øer man bliver afsat på, pirater med klo, og så videre. Lige som vi kender det fra Robert Louis Stevensons klassiker Skatteøen, ”Pirates of the Caribbean”-filmene med Johnny Depp, og fra piraterne i Disneys ”Peter Pan”. Men alligevel er det nogle knaldgode bøger!

Jacob Weinreich skriver så sindssygt godt, med rammende beskrivelser, at der ikke gik mange sekunder før jeg kunne lugte saltvandet og tovværket, og sofaen begyndte at gynge som et sejlskib. Jeg blev lige så fanget af historien, som da jeg som knægt lyttede til Børneradio og hørte Carsten Overskov læse op af sine historiske og fiktive beretninger.

“Morgenen gryr, skrigene forsvinder
Havet er rødt, fangerne blot minder
Om en grufuld nat i Dødens skær
Om skrigende stemmer fra Djævelens hær”

De tusind djævles by –
Kaptajn Blodskæg II

Titel:

“De tusind djævles by – Kaptajn Blodskæg II”

Forfatter:

Jacob Weinreich

Sider:

96

Forlag:

People’ Press Junior

Følelses-barometer:





Robert har lovet at hjælpe Silva med at finde hendes bortførte søster, så han har ikke tid til at være i den rigtige verden med kedelige Finn. Han må hurtigt af sted til Silvas sørøververden igen. Heldigvis finder de hinanden på et lurvet loft i De tusind djævles by, piraternes lovløse hovedstad. Men byen er under beskydning, og Escobar opsnuser dem, og er stadig opsat på at hugge hovedet af dem, eller lade dem gå planken ud. Men pludselig, uden Robert forstår hvorfor, er han til søs med Træben og Silva er væk igen!? Det begynder at blive lidt af en vane.

”Hvad med Silva?” Roberts stemme skælvede i vinden. Træben svarede ikke. I det samme fik Robert øje på en farvestrålende fugl, der kom flyvende lige imod dem. Den havde noget i munden. Kunne det være …
Mere nåede Robert ikke at tænke, så hørte han fuglen skræppe: “Nyt fra Escobar, nyt fra Escobar. Han på sit skib pigen fanget har.”
“Tredjeøje,” mumlede Robert for sig selv. “Escobars papegøje!”

Skønne hovedpersoner

Jacob Weinreich samler alt det bedste fra sørøver- og piratverdenen, og selv om det hele er brugt før, gør det ingenting. Silva er enormt sød, sej og charmerende, og derfor er det det letteste i verden at identificere sig med Robert og stikke til søs sammen med hende.

Dødningegrotten –
Kaptajn Blodskæg III

Titel:

“Dødningegrotten – Kaptajn Blodskæg III”

Forfatter:

Jacob Weinreich

Sider:

100

Forlag:

People’ Press Junior

Følelses-barometer:





Dødningegrotten er fortsættelsen af sørøverhistorien om 11-årige Robert, der sammen med sin mor lige er flyttet ind hos morens kæreste Finn. Robert har fundet et timeglas der pludselig kan trylle ham tilbage til 1600-tallet, hvor han har mødt pigen Silva, der forsøger at finde sin søster Sira. Kaptajn Blodskæg, en grufuld og blodtørstig pirat, har nemlig taget Sira til fange.

I bind 3, der formentlig er sidste bind i serien, har Silva og Robert allieret sig med den gamle pirat, Træben, der helt uventet først drager dem med på skattejagt i Dødningegrotten.

Historien om Robert og Silva er velskrevet og helt utrolig spændende og detaljeret beskrevet nede i Dødningegrotten. Det er helt som en god sørøverhistorie skal værre. Desværre synes jeg dette tredje bind hopper ud på et sidespor, for pludselig kommer hovedhistorien til at handle om Paya-indianerne, og når man som sørøverfan er betaget af sejlskibe, det frådende hav, blodtørstige hajer og dødningegrotter, bliver det meget fladt at skulle beskæftige sig over en halv bog med landkrabber som Paya’erne.

Desuden er det heller ikke så spændende at læse om hvordan Robert klarer sig hjemme i nutid i sin skateboard-konkurrence mod bøllen Konrad, altså sidehistorien.

Weinreich skriver så fantastisk indlevende om sørøverne og livet på havet, at jeg slet ikke kan holde ud at være i land i bøgerne. Og sådan skal det være, når man er rigtig sørøver! Så ja-tak til flere sejlture, Jacob. 😀