Ungdomsrapporter Maria Riget Hansen sadlede hesten op og drog på middelaldermarked i København
Tekst og foto: Maria Riget Hansen, 16 år
Det første der møder mig, da jeg nærmer mig indgangen til Tøjhusmuseets Middelalder Marked er livlig musik, med trommer, sækkepibe, fløjte og mandola, og svag snært af hest. Porten jeg kommer ind ad minder mest af alt om en tidsmaskine, for synet der møder mig når jeg træder ind på markedet, er så autentisk at jeg bliver helt i tvivl om jeg stadig er i det enogtyvende århundrede. Morgensolen skinner ned i gården, og den friske morgenluft jager den sidste træthed væk. Boderne er stillet op i begge sider af gården, og frister med de mange flotte ting man kan købe. Den lille musiske gruppe bestående af fire mennesker, i flotte farverige klæder bevæger sig rundt på marked, og sætter en helt unik stemning, som man ikke kan opleve mange andre steder.
Kandiserede æbler og friske pandekager
I et stort telt er en håndfuld kvinder allerede i gang med at lave pandekager og duften fylder snart luften. Som jeg bevæger mig langsomt ned gennem markedet, og kigger på mange flotte smykker, læderpunge, skind og massere af andre ting, kan jeg ikke lade være med at smile. To små drenge render rundt med nogle træsværd og leger, pladsen summer af liv og glade dage. Langsomt bliver duften af pandekager erstattet af en anden, sødere duft, duften af brændte mandler. Det er ikke længere min hjerne der styrer benene, men næsen. Og lige som jeg skal til at ærgre mig over, at man ikke kan tåle nødder, opdager jeg de lækre kandiserede æbler. Mundvandet begynder at løbe, og jeg må da bare have et af disse usunde æbler og et glas æblemost ved siden af. Men jeg kunne jo også varme hænderne på et krus varm hyldebærsaft!? Der er lidt til enhver, til både store og små.
En lille smule magi
I det samme begynder folk at stimle sammen, og bevæger sig ned i den anden ende af pladsen. Ridderturneringen skal til at begynde, hvilket er noget jeg bare må opleve. Jeg finder mig en plads på tribunen der er lavet af træ, og venter spændt på at underholdningen skal begynde. Også her bliver jeg fristet med honning- og lakridsbolsjer til den søde tand, før den lille musiske gruppe kommer ind på pladsen og begynder at spille, efterfulgt af en lille pige med kæder i hænderne med ild for enden. Hun begynder at svinge dem akrobatisk rundt, og jeg kan ikke lade være med at måbe. Flere gange er jeg nervøs for at hun sætter ild til sig selv, men hun har helt styr på det, og ikke en eneste gang brænder hun sig. Det er lige før jeg bliver i tvivl om hun bare er utrolig dygtig, eller om der er magiske kræfter på spil – det er jo lige tidsalderen for en smule magi.
Charmerende svenskere og snydagtige danskere – noget er da helt galt!
Nu kommer en mand ind på banen og præsenterer de tapre riddere. Danskerne på den ene side, og svenskerne på den anden side. Spændingen stiger, alles øjne er rettet mod de indmarcherende riddere. Så begynder hele showet, og udfordringer hvor ridderne skal ramme mål helt præcist, svinge sværd, og bruge lanser. Heldigvis er de forberedt på at ingen melder sig til at være frivillige målskiver, og har skaffet en stor bunke kålhoveder. Men der går ikke lang tid før det er tydeligt at noget er helt galt. Den svenske borgmestersøn kan man jo ligefrem kalde charmerende, og de danske riddere er nogle snydagtige nogle. Hvad var det for noget!? Showet er præget af humor, jubel og buh’en, og trommespillet i baggrunden, gør bare det hele endnu federe!
Friske fyre og gratis mjød
Markedet fortsætter, og efter turneringen kan man få lov til at prøve at fægte med svær, få taget billeder med sin yndlingsridder, eller endda prøve at skyde med bue og pil. I mjødboden står et par friske unge fyre, der er villige til at sælge mere end mjød.
”Du kan få et billede for et kys,” lyder det, og de skænker gratis smagsprøver på mjød ud med et glimt i øjet.
Endnu engang kan jeg ikke undgå at le, og det er tydeligt at humoren klart pryder stedet. De er ikke for dumme de der mjødfyre. Uheldigvis for dem har de valgt en pige der ikke vil lade sig drikke under bordet i gratis mjød.
Jeg har ikke lyst til at tage hjem, men efter at jeg har vandret op og ned gennem markedet, er det svært at finde på flere undskyldninger til at blive. Så det sidste køb blive en gammeldags slikkepind med chokoladesmag, som man kan smovse i sig på turen hjem.
Skriv et svar