Luxe-serien: Rygter er knaldhamrende god, hvilket er overraskende, da jeg fandt første bog (Luxe) en lille tand kedelig til tider. Vi dykker lige ned i alle skandalerne som kunne findes i 1899’ernes Manhatten, og jeg slugte det råt.

Af Majasol Meisling Ryberg, 17 år

Titel:

“Rygter”

Forfatter:

Anna Godbersen

Sider:

448

Udkommer:

2011

Forlag:

Carlsen

Følelses-barometer:






To måneder efter Elizabeth Hollands begravelse begynder overklassen at stige igen, da sørgeperioden nærmer sig sin slutning. Elizabeths mor har nu sat alle sine finansielle forventninger på sin resterende datter, Diana. Penelope Haynes har sat sig for at få alt det, som Elizabeth efterlod sig, herunder hendes forlovede, Henry Scoonmaker. Henry er dog kun blevet mere bevidst om sine følelser for den yngre Holland, nemlig Diana.

Rygter om at Elizabeth slet ikke er død men bortført, bliver ivrigt trykt af pressen, men kun Diana og Penelope kender til sandheden. Som Hollands formue forsat svinder ind, begynder Diana at gå i panik, og hun sender et telegram, som får store konsekvenser.

Ikke god som selvstændig fortsættelse

Rygter er fortsættelsen til Luxe. Bagsideteksten fortæller, at man godt kunne læse bøgerne uafhængigt af hinanden, men jeg ville på ingen måde opmuntre til det, da man mister hele introduktionen af de forskellige karakterer. I dette bind, forsætter de karakterer, som vi mødte i Luxe, deres liv i elitesamfundet fyldt med skandaler i de sidste måneder af år 1899.

Knaldhamrende god

Rygter er langt bedre end forrige bind, Luxe. Rent faktisk er Rygter knaldhamrende god, hvilket er overraskende, da jeg fandt første bog en lille tand kedelig til tider. Forfatteren Anna Godbergsen behøvede ikke – da man allerede kendte baggrundshistorierne for de vigtigste personer – at bruge tid på at forklare meget. Hun lod sig i stedet dykke lige ned i alle skandalerne som kunne findes i 1899’ernes Manhatten, og jeg slugte det råt. Plottet var interessant nok til, at jeg ikke engang lod mærke til, at jeg var 250+ sider inde i bogen. Den mest interessante del for mig, er spillet mellem Diana, Penolope og Henry.

Facaden krakelerer langsomt

Alle karaktererne står langt stærkere nu, og jeg fandt endelig frem til, hvad jeg synes om hvilke personer, hvilket jeg havde svært ved efter Luxe, da alle synes at være så godt som limet til en påtaget facade. I Rygter kommer man langt om længe igennem barrieren af de forskellige facader, som de alle har oppe, og det gjorde godt for bogen.

Jeg kom frem til, at Penolope ikke har nogen moral eller stolthed overhovedet. Elizabeth er temmelig dum og naiv, men der er noget over hende, som jeg godt kan lide. Hendes lykkelige slutning med Will bliver afbrudt, da det kommer hende for øre, at hendes mors helbred ikke er godt. Hun og Will tager tilbage til New York, hvor de ender med slet ikke at være behjælpelige.

Linas uhyggelige velgører

Jeg nærer meget mistillid til Lina, over det valg, som hun tog i Luxe. Hun har nu en velgører, som er temmelig uhyggelig, som tager hende under sine vinger, efter at hun går til bekendelse om at værende ludfattig. Han hjælper hende i hendes bestræbelse efter at blive en højt hævet og respekteret kvinde i samfundet. Hvad hans sande begrundelse til hvorfor er, går jeg ud fra, dukker op i det kommende tredje bind.

Henry er lige så svagt opfattende som resten af karaktererne. Hvis han bare lader sin far gøre sig arveløs, vil han kunne have sin elskede. Men eftersom han fortsætter med at lade sin far styre sit liv, gætter jeg på, at hans sande kærlighed er penge, med Diana lige i hælene, men som kun scorer en andenplads.

En anderledes skriveart

Anna Godbersen skriver meget anderledes, end i mange bøger, jeg har læst før. Bogen er fortalt på en måde, der minder om et gammeldags, high society sladderblad. Hendes måde at skrive på giver mig automatisk indtryk af, at folk i bogen er meget sofistikeret. Hun skriver og formulerer sig så sofistikeret, at jeg bare vidste, at det var personerne også. Skrivestilen hjælper med at afspejle karakterernes elegance, og hjælper dig, med at se deres høje sociale status. Der er langt færre historiske detaljer i Rygter, end der var i Luxe. Selvom jeg i første omgang ville læse serien for den historiske aspekt, kan jeg ikke undgå at blive fuldkommen opslugt af historien, og der gik lang tid, før det gik op for mig, at de historiske detaljer manglede.

Uddrag af Rygter

”Jeg så for resten en pige, som lignede hendes søster på en prik i toget fra Californien..”
”Elizabeth Holland er død,” svarede hun kort for hovedet. Da hun havde sagt det, mærkede hun en gysen. Når som helst hun hørte rygter om, at Elizabeth var i live, følte hun et stik af frygt for, at hendes tidligere veninde ville vende tilbage til New York for at stjæle alt det, som rettelig tilhørte Penelope. Hun havde ganske vist forladt byen med den yderste beslutsomhed, men somme tider spekulerede Penelope på, hvor længe en pige, som var vant til tjenere og satinlingeri, kunne holde ud af bo i det støvede Vesten. Det var let nok at afvise avisernes skriverier om den rene fantasi, men sværere at høre denne bemærkning fra hendes altid pålidelige bror.

En bedre version af Gossip Girl

Parallellerne til Gossip Girl er indlysende. Hvor jeg finder Gossip Girl kedelig, er jeg så godt, som solgt til Rygter. Jeg kan dog ikke sætte en finger på, hvad der præcis gør den helt store forskel. Måske er det på grund af den anderledes tidsalder. Er man, som jeg, til de historiske bøger, bør man forsøge at kaste sig ud i Luxe-serien. Måske vil man som jeg, ende med at elske den.

Kom så med den næste!

På trods af sine 440 sider, er Rygter let og hurtig læsning for mit vedkommende. Selvom den meget chokerende slutning er for forhastet for mig, har den fået mig til at hungre efter tredje bog i serien, som på originalsproget har titlen Envy. Misundelse. Jeg vil vente noget så utålmodigt efter dig, danske oversættelse! I mellemtiden, vil jeg blot anbefale serien, til alle og enhver som tør tage udfordringen med en bog på 440 sider.