Tally Youngblood: Jeg havde kæmpe forventninger til ‘Pretties’ fordi første bind i serien om Tally Youngblood, ‘Uglies’, er en af de bedste science fiction-romaner jeg nogen sinde har læst. Scott Westerfelds univers med ‘grimme’, ’smukke’ og ’særlige’, holder stadig 100%, men ud over det, var ‘Pretties’ desværre gentagelser, ikke særlig romantisk og heller ikke voldsomt spændende.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Pretties’

Forfatter:

Scott Westerfeld

Oversat af:

Astrid Heise-Fjeldgren

Sider:

296

Udkom:

8. februar 2011

Forlag:

People’s Press Junior

Følelses-barometer:






(SPOILER! Serien om Tally Youngblood udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst den første bog, ‘Uglies’, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Tally er flyttet ind i New Pretty Town, fordi hun endelig er blevet opereret smuk – oven i købet med sig egen vilje. Nu kan hun endelig feste med Shay og med sin daværende kæreste Percy. Meningen med at Tally har meldt sig selv til smukheds-operationen er dog, at hun har lovet Davids mor, at afprøve de piller der forhåbentlig “reparerer” hjerneskaden, som De Særlige sørger for man får, når man bliver smuk. Problemet er bare, at når man er smuk, kan man ikke huske hvilke intentioner og følelser man havde, da man var grim, og Tally kan ikke huske, at hun egentlig ville teste pillerne, inden hun gav dem til Shay, så de samme kunne forblive grimme – i hvert tilfælde i deres tanker. Men heldigvis har Tally skrevet et brev til sig selv, da hun var grim, hvor hun forklarer det hele.

‘Uglies’ var forrygende god

‘Pretties’ er andet bind i serien om Tally Youngblod, der består af bindene: ‘Uglies’, Pretties, ‘Specials’ og ‘Extras’. ‘Uglies’ var helt fantastisk! Den bedste ungdoms-science fiction jeg nogensinde har læst, og Tally var den dejligt naturlige heltinde med masse af girlpower og charme som Ronja Røverdatter, når hun levede i samspil med naturen på vej til at finde de Grimmes skjulested ‘The Smoke’. David, en af lederne i ‘The Smoke’ fik et forhold til Tally, og alt var næsten lutter idyl indtil Tally ubevidst kom til at afsløre positionen for ‘The Smoke’ for de Særlig.

Tally forsøger at gøre tingene gode igen

Plottet i ‘Pretties’ går egentlig ud på, at Tally nu skal forsøge at gøre skaderne gode igen, specielt overfor David og Shay. Men da Tally som smuk ikke længere kan huske sine intentioner, kommer ‘Pretties’ til at handle om hvordan hun og vennen Zane, forsøger at få kontakt med deres minder og forsøger at komme tilbage til en tilstand, hvor de har forskellige følelser, og ikke kun er overlykkelige hele tiden. De første 50 sider er det også rigtig spændende fordi Tally konstant har de Særlige i hælene, men pludselig går historien nærmest i stå. Tallys oplevelser med Zane bliver voldsomt langtrukne, og spændingen suser helt ned på et nulpunkt. Der er ikke rigtig noget på spil, for Tally og Zane er jo blevet korrigeret i hjernen af de Særlige, så den eneste straf der er tilbage, er nærmest kun at Tally og Zane kan blive buret inde, men så ville historien jo gå helt i stå, så det ved man også ikke sker.

Kæmpede mig igennem 200 sider

‘Pretties’ lå på mit sengebord i 10 dage, og aften efter aften skulle jeg virkelig kæmpe mig igennem de kedelige 200 sider i midten. På de sidste 50 sider kom spændingen endelig tilbage, og jeg fik svar på nogle af de få vigtige ting jeg havde ventet på. Men når jeg tænker på, hvor betaget og fascineret jeg var af af universet, sproget, beskrivelserne og af Tallys personlighed i ‘Uglies’, ja, så havde jeg selvfølgelig forventet lige så meget spænding og begejstring i ‘Pretties’ og jeg blev egentlig ret mopset over, at Scott Westerfeld med sit enestående talent ikke have mere nyt at byde på.

Ønskede jeg selv kunne styre Tally

Mens jeg kedede mig, begyndte min hjerne at lege med tankerne om hvilke andre scenarier Tally kunne besøge som smuk. Universet og personerne er så præcist defineret, at jeg ønskede det hele var et computerspil, hvor jeg kunne overtage styringen af Tally og selv begive mig ud på opdagelse i New Pretty Town og omegn, i stedet for at skulle sidde stille og lytte til Scott Westerfelds kedelige version.

Håber det bliver bedre

‘Pretties’ blev spændende til sidst, og det gjorde at jeg fik et endnu mere ambivalent forhold til bogen, for så bliver jeg jo alligevel nødt til at læse “Extras”, hvilket jeg midtvejs ellers have mest lyst til at droppe. Anyway, Scott Westerfeld er en monsterdygtig forfatter og hans univers holder 100%. Jeg håber bare han har skruet en mere spændende historie sammen i de sidste to bind.