‘Liv på spil’: Man kan vel godt kalde ‘Liv på spil’ for en børneudgave af ‘Sofies Verden’, men det vil måske være at trække den lidt for langt, da ‘Liv på spil’ ikke kommer i nærheden af samme niveau som nævnte. Det er mere en “teenage-dreng-som-elsker-computer-spil-slash-Sofies Verden-der-går-tre-levels-nedad”-bog.

Af Majasol Meisling Ryberg, 17 år

Titel:

‘Liv på spil’

Forfatter:

Søren Jessen

Sider:

228

Udkom:

2011

Forlag:

Gyldendal

Følelses-barometer:





Begge Mads’ forældre har travlt med deres arbejde som læger, så når han først bliver bidt af et computerspil, så spiller han, til han ikke længere gider. Nu har hans dansklærer fået nok af, at han hele tiden glemmer alt om sine lektier. Frustreret over at have fået en seddel med hjem til forældrene, tager han ind til byen, for at berolige sig selv med et nyt computerspil. Det er her han får fingrene i en enlig diskette med ordet ”Alt” skrevet på den. Mads tager den med sig og sætter spillet i computeren bare for nygerrighedens skyld.

Der går ikke lang tid, før at det går op får ham, at han med “Alt” nu kan styre alt og alle i verden. Langsomt begynder Mads at forstå vigtigheden over hans handlinger, og han begynder at forstå, at det er rigtige menneskeliv, han leger med. Men så falder spillet i de forkerte hænder, og Mads må redde verden for dens undergang.

Fuldt af forventninger fra start

Søren Jessen er bosat i Århus. Han flyttede dertil, for at starte sin karriere som tegner, men er i dag både forfatter og tegner på fuldtid. ‘Liv på spil’ er hans sjette ungdomsroman, men han har udover ungdomsromanerne også udgivet en pæn bunke bøger til både voksne og børn. Jeg må pinligt stå skoleret og indrømme, at ‘Liv på spil’ er første bog, som jeg læser af ham, så jeg begyndte ‘Liv på spil’ med sommerfugle i maven, spændt af forventninger.

Uforudsigeligt plot

Ideen bag plottet er ikke meget original, men det skiller sig ud fra den ellers lidt kedelige ungdomsboghylde fra danske forfattere, fordi den har tag på det filosofiske. Jeg blev konstant overrasket over, hvilken retning bogen valgte at bevæge sig i, og jeg sad flere gange fast i troen om, at nu havde jeg forudset resten af romanen, men måtte indse, at jeg igen og igen tog fejl. ‘Liv på spil’ endte med at rive mig ud i en historie, som jeg aldrig så komme.
Mit umiddelbare bud på en sammenligning, ville være med Jostein Gaarders ‘Sofies Verden’, men det synes alligevel at være skudt helt forkert. Man kan vel godt kalde ‘Liv på spil’ for en børneudgave af ‘Sofies Verden’, men det vil måske være at trække den lidt for langt, da ‘Liv på spil’ ikke kommer i nærheden af samme niveau som nævnte. Det er mere en “teenage-dreng-som-elsker-computer-spil-slash-Sofies Verden-der-går-tre-levels-nedad”-bog.

Karloff er mere spændende end selve hovedpersonen

Mads går i 7. klasse. Han besidder en temmelig gennemsnitlig personlighed, en smule kedelig, men han er let at spejle sig i. Det smitter af på resten af de karakterer, som man møder i bogen, og den mest markante profil er Karloff. Mads frygter Karloff, som er vores klassiske bølle – truende, stor og farlig. Mads snuser rundt bag Karloffs facade, og man ser, at selv den mest grusomme bølle stadig har et hjerte. Bøllen Karloff er uden tvivl den bedste karakter i bogen, og budskabet om, at alle har følelser, selvom man forsøger at skjule dem, er en god ting at have med i en bog for skolebørn.

Bogens aldersgruppe

‘Liv på spil’ forsøger at få læseren til at stille sig selv en masse fine filosofiske spørgsmål, og er man meget yngre end de tolv år er det let, at blive forvirret, over de lidt mere indviklede dele af bogens plot. Sproget i bogen fungerer også fint og burde let kunne forstås af unge i den alder.

Uddrag af Liv på spil

Han valgte Steffen som spilfigur, og få sekunder senere zoomede han ned i det rigtige hus og ind i Steffens værelse, hvor Steffen stadig lå ubevægelig på sengen. Et øjeblik troede Mads, at han var død, men så klikkede han på fjernsynet. Men han så ikke godt ud. Hans øjne var helt røde, og håret strittede totalt morgenhårsagtigt. Han smed sig på sengen igen, men så ud til at følge med i den film, der kørte på fjernsynet.

Mads valgte Caroline. Zoom. Caroline gik tur med Fie.
Han valgte Karloff. Zoom. Karloff sad og stirrede på et tomt fuglebur.

Til piger eller drenge?

‘Liv på spil’ har sin radar sat mod drenge fra 12+, men det betyder ikke, at man som det modsatte køn ikke vil finde denne bog underholdende. Jeg troede på forhånd, at bogen krævende, at jeg havde kendskab til en masse blodige spil, så jeg blev helt rolig, da det viste sig, ikke at betyde noget. Det er kun selve spillet “Alt” som der er fokus på, og det er et spil, man bliver introduceret til sammen med hovedpersonen Mads. Der er absolut intet krav til at have en forkærlighed for computerspil, for at kunne sætte sig godt ind i bogen, men selvfølgelig skader det bestemt ikke, hvis man kan relatere sig til hans passion for dette.

Filosofi i en ungdomsbog – super!

Søren Jessen har ikke skræmt mig væk efter, at have læst ‘Liv på spil’. Bogen skal have en masse pluspoint, for at kaste sig ud i et emne som filosofi i en ungdomsbog. Jeg kan kun forestille mig, at det er et super svært emne at skrive om – og så i en ungdomsbog! ‘Liv på spil’ har en flad persontegning, som jeg blev skuffet over, men samlet underholdt bogen mig godt, og jeg var hurtigt med. På trods af sine mangler, vil dette bestemt ikke være sidste gang, jeg læser noget skrevet af Søren Jessen.