Puberteten: ’Kaptajnen i blommetræet’ er en bog om at blive teenager og hvordan folk ændrer sig. Hvordan man pludselig kan gå fra det ene til det andet. Jeg var dog ikke overbevist om, at dette var en helt vildt fantastisk bog. Men måske vil du mene noget andet?
Af Rebecca Johansen, 16 år |
Titel:
‘Kaptajnen i Blommetræet’
Forfatter:
Bodil Bredsdorff
Omslag:
Alette Bertelsen
Sider:
82
Udkommer:
3. marts 2011
Forlag:
Høst & Søn
Følelses-barometer:
Dot og Balthasar har kendt hinanden lige siden de som små mødtes på vejen, hvor deres forældre begge har et sommerhus. Nu er Dot og Balthasar teenagere, Balthasar holder fødselsdagsfest og Dot er inviteret. Men der er bare én ting: De er ikke små børn mere, og det har Balthasar fundet ud af lidt hurtigere end hende.
‘Kaptajnen i blommetræet’ handler om at blive teenagere og den forandring man hver især gennemgår. Personer ændrer sig – nogle til det gode, andre til det dårlige – og man begynder ligeså stille at finde ud af, hvem man gerne vil være. Det modsatte køn bliver straks mere interessant. Men hvad vil det egentlig sige, at være forelsket? Det finder Dot ud af langt før Balthasar, men det hele bliver måske ikke så eventyr-agtigt, som hun egentlig havde forstillet sig.
Farlige forventninger
Forventninger er en farlig ting at have; de kan skuffe grimt, hvis de ikke bliver indviet. Ligesom Dot har en masse forventninger til Balthasar gennem bogen, så havde jeg også nogle, før jeg åbnede den. Jeg kunne egentlig godt høre på bagsiden, at bogen ikke var henvendt til min aldersgruppe, men derfor vil jeg stadig gerne give den en chance. Nogle gange kan bøger jo overraske. Det gjorde ’Kaptajnen i blommetræet’ ikke helt. Jeg følte mig alt for gammel, som jeg sad og læste; sådan rigtig, rigtig gammel. Jeg husker, at jeg var helt vild med bogen ’Krageungen’ som jeg læste i 4. klasse og som også er skrevet af Bodil Bredsdorff, og det får mig til at tænke på om bogen måske ikke var bedre tjent til at blive læst af 11-12-årige end 16-årige piger, der allerede har læst tonsvis af bøger om kærlighed og teenagere.
Et vendepunkt
Sproget er utrolig enkelt og gjorde, at jeg gled nemt og problemfrit gennem bogen. Når det er sagt, så var det ikke fordi, at der skete noget særlig spændende, som gjorde, at jeg bare blev nødt til at læse videre og finde ud af, hvad der NU skete. Sådan er ’Kaptajnen i blommetræet’ slet ikke bygget op, og det er egentlig meget rart til en afveksling. Og dog. For det er også lidt underligt, når man er vant til, at handlingen normalt bygger op til et eller andet stort eller episk. Her slutter bogen ’bare’ med Balthasars fest, som vel egentlig også – på sin egen måde – er et vendepunkt for Dot, men storslået bliver det aldrig rigtig.
Uddrag af ‘Kaptajnen i Blommetræet’
Dot havde aldrig set ham før. Nu stod de på hver sin side af vejen og kiggede på hinanden. Han var i T-shirt og badeshorts, og han hår var helt hvidt. Hun havde sommerkjole på. De var lige høje … og lige tavse. Den eneste lyd kom fra vinden, der susede gennem hækken.
Drengen kørte skosnuden rundt i gruset. Hun kradsede sig på et myggestik på armen. Begge ventede på, at den anden skulle sige noget. Det betød ikke så meget hvad, men én af dem var nødt til at begynde. Det blev drengen. Han var den modigste.
”Skal vi lege?” lød det fra ham.
Hun nikkede. Når der nu ikke var andre. Da de første ord var sagt, gik det meget nemmere. Og ja, de var lige gamle. Selvfølgelig skulle de lege. Men hvad?
”Det finder vi ud af, ” sagde Balthasar. ”Kom! Jeg har hele baghaven!”
Lille – men fint – sideantal
’Kaptajnen i blommetræet’ var ret kort; 82 sider er ikke meget, når man er vant til at læse bøger på 300 sider. Det lille sideantal klæder nu bogen ret godt, og jeg har svært ved at se den være længere, for som sagt, så udvikler historien sig ikke meget og kunne nemt blive al for langtrukken. Bodil Bredsdorff fører os igennem en række flashbacks fra da Dot og Balthasar var små, som af og til bliver afløst af afsnit fra virkeligheden, hvor Dot står og skræller kartofler til Balthasars fest. Det det fungerer egentlig ret godt, men da jeg vendte den sidste side, var jeg ikke overbevist om, at den her bog var sådan rigtig god.
Jeg havde nok mest af alt en ”Nå. Var dét alt?”-følelse i kroppen, da jeg var færdig og dette gør, at bogen kun får 4 stjerner. For er du lige begyndt at læse ”rigtige” bøger og synes kærlighed er lidt spændende, så er bogen noget for dig. Men hvis du er lidt ældre – som mig – så er der ikke meget at komme efter, selvom Bodil Bredsdorff skriver godt.
Uddrag af ‘Kaptajnen i Blommetræet’
Hvorfor skulle hun have menstruation, når hun hadede tanken om at skulle være voksen? Hun ville meget hellere blive ved med at være sig selv og sove sammen med Balthasar.
Skriv et svar