Emily the strange: Selvom `Emily the Strange´er skrevet til en yngre målgruppe, kan den læses af alle efter min mening. Hvis du ønsker at læse en original fortælling med masser af humor og skønne illustrationer, er det denne bog, du skal give dig i kast med.
| Anmeldt af Andra Jeanina Liu, 17 år |  |
Titel:
‘De glemte dage’ (Emily the Strange 1)
Forfatter:
Illustrator:
Rob Reger, Buzz Parker
Oversat af:
Steffen Rayburn-Maarup
Sider:
268
Udkom:
31. januar 2011
Forlag:
Carlsen
Følelses-barometer:
Da Emily vågner op, kan hun ingenting om sig selv huske. Ikke engang sit eget navn. I den underlige by Blackrock går hun i gang med at opklare sin forsvundne identitet. Hun kalder sig selv Ørentvist, bosætter sig i en køleskabskasse bag caféen ”Den Kælderkolde” og hænger ud med de søde katte. Det går dog på et tidspunkt op for Emily, at der er mere på spil end hendes hukommelse. Hvem er Emma Lestrande egentlig? Hvorfor kan Attikol så godt lide Raven? Og hvad er der bag døren på ”Den Kælderkolde”?
Bag om `Emily the Strange´
`Emily the Strange´ er oprindeligt et tøjmærke, der er skabt af kunstneren og skateboarderen Rob Reger. I løbet af de sidste år har han i samarbejde med Buzz Parker lavet tegneserier og skrevet bøger om pigen, Emily. Dette er den første – men bestemt ikke den sidste – bog, som jeg har læst af Rob Reger. `De glemte dage´ er den første rigtige roman om Emily. Fortsættelserne, som endnu ikke er oversat til dansk, hedder `Stranger and Stranger´ og `Dark Times´. Jeg bliver simpelthen nødt til at få fingrene i fortsættelserne, for ellers føler jeg, at jeg går glip af noget.
Original fortælling
Bogen er skrevet i dagbogsform, og siderne er prydet med humoristiske illustrationer. Illustrationerne skal forestille at være tegnet af Emily selv, og det passer til de ting, som hun oplever og ser. Selve konceptet med en pige, der vågner op med hukommelsestab, er brugt i en del bøger, men denne fortælling er som ingen anden, jeg har læst før. Hvis jeg skal udpege et ord, der beskriver bogen bedst, bliver det original.
Fornøjelse fra start til slut
Forsiden er skøn at kigge på. Den viser et portræt af Emily samt de forskellige katte, som man hen ad vejen støder på i bogen. Desuden afspejler – har jeg fundet ud af – det alternative tøjmærke rigtig godt. Emily elsker at skrive lister, og derfor er der lister over næsten alting – hvad hun ikke kan huske, hvilke ting, der virker mistænkelige, oplysninger, som hun har fået og så videre. Jeg grinede højt op til flere gange over Emilys observationer. Hun er herlig.
Uddrag af `De glemte dage – Emily the Strange’
Det er uhyggeligt, at når jeg prøver at tænke længere tilbage end de seneste tre dage, er det eneste, jeg kan huske, følelsen af, hvordan det er at huske. Ikke den mindste lillebitte erindring. Bor jeg i en storby? I en hule? I et hus i et træ? Er det mærkeligt, at jeg bor i et skur lavet af en køleskabskasse? Er jeg mærkelig? Damen på busstationen stirrede på mig, som om jeg var mærkelig. Har jeg nogen forældre? Venner? Kæledyr? Savner de mig? osv. Jeg fik mig selv til at fake-savne folk, som måske ikke engang eksisterer, så meget, at jeg endda fældede en lille fake tåre, før jeg blev muggen på mig selv over at være sådan et tudefjæs. Inge grund til at blive sentimental, før jeg i det mindste ved, hvad jeg savner.
En fin morale
Eftersom Emily har hukommelsestab, handler bogen om at finde sig selv i en kaotisk verden. Jeg elsker Emily, og jeg tror, at enhver som læser bogen også vil komme til at elske hende. Hun har en evne med sin sarkasme og mærkelige personlighed at charmere sig ind i hjertet af enhver læser. Selvom hun ikke ved, hvem hun er, er det let at danne sig et indtryk af hende ud fra det, som hun siger og gør. Man kan vel sige, at man finder Emily, før hun finder sig selv.
Interessant form for markedsføring
Da `Emily the Strange´ også er et tøjmærke, er disse bøger også en form for markedsføring. Efter min mening er det virkelig en effektiv måde at promovere sit brand på. Jeg fik i hvert fald lyst til at undersøge mærket nærmere. Hvis I har læst bogen, kunne jeg godt tænke mig at høre, om I har haft det på samme måde som mig?
Skriv et svar