‘Frit fald’ – ny dansk ungdomsfilm

Ungdomsfilm: Louises mor er lige kommet ud af fængslet, og set med Louises øjne er hun er sej, cool og fantastisk. Louise sælger ud af alt i sit unge liv for at komme tæt på sin mor og kaster sig ind i en verden af fester, stoffer og mænd. Men alle glemmer lidt, at Louise blot er teenager.

Af Sofie Sejr Ravn Jensen, 13 år

Titel:

‘Frit fald’

Instruktør:

Heidi Maria Faisst

Land:

Danmark

Distributør:

Nordisk Film

Premieredato:

28. april 2011

Frit fald handler om Louise, der tager springet og opsøger sin mor, der lige er, kommer ud fra fængsel. Selvom hun først sagde til sin bedstemor, som hun bor hos, at hun ikke ville. Moren fører Louise ind i en verden med fest, alkohol og stoffer, hvor der er frit fald til bunden.

En ungdomsfilm man kan lære en masse af

Mit første indtryk af Frit fald var, at den kunne godt blive en anelse langtrukken, men det var den overhovedet ikke! Jeg syntes, at der var tilpas spænding så man var underholdt hele tiden. Det er en rigtig god ungdomsfilm, som man sagtens kan lære en masse af. Selvom jeg personligt ikke kunne identificere mig med nogle af personerne, er der sikkert en masser andre teenagere og voksne der ville kunne det.

Gode sms-detaljer og tilbageblik

Filmen havde også mange små gode detaljer, som når Louise eller en anden sms’ede kom det efterhånden op og stå på skærmen ovenpå det andet billede, det syntes jeg var en ret sjov lille detalje. Noget andet som jeg syntes gjorde filmen ekstra god var at efterhånden som Louise kom mere og mere ud i det farlige liv med sin mor, klippede filmen over til en helt anden scene hvor Louise som lille pige farer vild, præcis som Louise gør sammen med sin mor. Alt i alt en rigtig god ungdomsfilm som alle kunne lære noget af det se.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.