Fantasy: ’Reckless’ er den nyeste bog på stammen af den roste forfatter Cornelia Funke. Desværre gjorde bogen ikke rigtig noget for mig trods et fascinerende univers og fin sammenbinding af forskellige eventyr.

Af Rebecca Johansen, 16 år

Titel:

‘Reckless’

Forfatter:

Cornelia Funke

Oversat af:

Erik Egholm

Sider:

350

Udkom:

2011

Forlag:

Politikens Forlag

Følelses-barometer:






Som 12-årig opdager Jacob Reckless en ny verden bag spejlet i hans afdøde fars arbejdsværelse og flygter i årevis ind i spejlets verden, uden folk ved, hvor han forsvinder hen.

Men en dag sker dét, der ikke må ske. Jacobs bror Will er fulgt efter ham, og nu truer mørk magi med, at forvandle ham til sten for evigt – med mindre Jacob kan finde en måde at stoppe det på.

Fascinerende univers

Jeg har hørt meget godt om Cornelia Funkes ‘Blækhjerte’-serie (som jeg aldrig har læst), så derfor gik jeg glædede mig til at læse ‘Reckless’. Det lød som en bog, der både var spændende og gennemtænkt. Efter jeg har lukket den sidste side i ’Reckless’ må jeg desværre nikke ja til det sidste, og nej til det første.
Universet var ret fascinerende, og den måde Funke har bundet eventyrerne sammen, som forgår bag spejlet er beundringsværdig. Umiddelbart skulle man tro, at det ville give en god bund for en bog, men dette er ikke rigtig tilfældet.

Lad os komme videre

‘Reckless’ er en bog, der hurtigt bliver kedelig i længden. Der var ikke én eneste gang, hvor jeg bare blev NØDT til at læse videre. Generelt var der bare rigtig mange steder, hvor jeg sad og tænkte: “Okay, lad os komme videre. Jeg vil ha’ noget spænding!” Og flere gange havde jeg virkelig brug for en pause fra bogen, fordi den overhovedet ikke tændte en af de dér små bitte gnister i mig, som bøger plejer at gøre. Det er selvfølgelig super ærgerligt, når jeg nu har gået og glædet mig til at læse den og den lød god.

Mørke

Bogen er en smule mørk og melankolsk, hvilket også er helt fint. Men når spændingen halter, er der ikke så meget at gøre – også selvom den har en super flot forside, der næsten giver mig myrekryb. Jeg følte heller ikke rigtig noget for Will, selvom jeg egentlig burde det, nu hvor han var ved at blive forvandlet til sten, og så blev vi aldrig rigtig introduceret til nogle af karaktererne, så man følte, man kendte dem. For eksempel starter bogen med, at vi møder Jacob da han ikke er så gammel og finder spejlet og pludselig i næste kapitel, møder vi Jacob mange år efter – sådan uden videre. Jeg savner altså virkelig noget dybde og at bogen var lidt mere gennemtænkt på dén front. Det er ikke nok bare at have et virkelig kreativt univers – personerne skal også sidde i skabet!

Uddrag af ‘Reckless’

Glasset var så ujævnt at man dårligt nok kunne genkende sig selv i det, og mørkere end i andre spejle, men rosenrankerne, der slyngede sig oven over sølvrammen, virkede fuldkommen ægte og så ud, som om de kunne visne, hvad øjeblik det skulle være.
SPEJLET ÅBNER SIG KUN FOR DEN, SOM IKKE KAN SE SIG SELV.
Jacob lukkede øjnene.
Han vendte ryggen til spejlet.
Stak hånden om bag rammen og famlede efter en lås eller en slå af en slags.
Ingenting.

Holder man af eventyr i alle afskygninger og et gennemtænkt univers, kan bogen sagtens læses. Jeg søgte måske bare lidt mere, og derfor blev jeg ikke imponeret over ’Reckless’ og tror ikke, at jeg gider at begive mig i gang med fortsættelsen, når den engang bliver udgivet.

Måske jeg i stedet burde kaste mig ud i at læse den første bog i hendes ’Blækhjerte’-serie, så Cornelia Funke ikke bliver en forfatter, jeg forbinder med noget kedeligt. Har I læst ’Blækhjerte’-serien? Kan den anbefales? 🙂