Ungdomsmusical: ‘Bora Bora’ har god musik og en fantastisk energi! Jeg elskede det farverige tøj og den lidt ’emo’-agtige stil. Så hvis du kan lide musicals, er denne film et must-see! Og hvis du ikke kan, synes jeg egentlig at du burde se den alligevel, for ‘Bora Bora’ er en af de bedste film jeg har set i lang tid!

Anmeldt af Freja Anderson, 14 år

Titel:

‘BORA BORA’

Instruktør:

Hans Fabian Wullenweber

Land:

Danmark

Distributør:

SF FILM

Premieredato:

1. september 2011

Pigen Mia (Sarah-Sofie Boussnina) har det svært, og hun føler sig kun rigtig tilpas når hun løber. Hun bor hos sin mor i København, hader skolen og er lidt en enspænder. Hendes mor vil gerne bestemme over hende og hendes fremtid.

En dag da de har gæster, fortæller en af gæsterne at Mias mor har sagt, at Mia skal læse jura. Mia flipper skråt, tager penge fra sin mors pung og begiver sig ud i København. Her møder hun drengen Zack (Janus Dissing Rathke), da hun hjælper ham op, efter at han har faldet. Zack skynder sig videre, og Mia opdager, at han har taget hendes pung. Hun løber efter ham og indhenter ham hurtigt.

Zack er meget imponeret over Mias fart, og beslutter sig for at tage hende med hen til sin gruppe. De er en gruppe af unge lommetyve, som holder til i forladte huse, der samler penge ind til at købe deres eget sted. Et hus kun til dem og alle de andre unge, der er løbet hjemmefra og/eller bor på gaden.

Mia bliver optaget i gruppen, lærer parkour og at stjæle, og hun og Zack bliver hurtigt forelskede. Men gruppens regler siger, at man ikke må have kærester fra gruppen. Men da gruppens leder Silja (Mette Gregersen) bliver opsøgt af Jim, som hun har stjålet en masse penge fra, beslutter hun, at hele gruppen skal tage til Bora Bora. En tropeø.

Fantastisk musicalfilm

‘Bora Bora’ er en fantastisk musicalfilm dog, med et enkelt minus. Musikken og stemningen var helt i top men der var noget der irriterede mig. Skuespillerne sang ikke! De bevægede deres munde så det passede til teksten, men det var ikke dem der sang. Mia sang for eksempel med Sarah Wests stemme og Zack med Jeffrey Skovgaards. Der var kun én sang hvor skuespillerne rent faktisk selv sang og det var sangen ‘Barndomz’ hvor de forskellige i gruppen fortalte hvorfor de var stukket af hjemmefra. Og der var det kun de mindre roller der selv sang. Hovedrollerne, Zack, Mia og Silja, havde alle professionelle sangere til at synge for sig. Der var dog flere musicalsange hvor de rigtige skuespillere, dog stadig kun birollerne, sang kor.

Elsker tøj og stil

Men så er der heller ikke andet negativt at sige om den film. Filmen havde god musik og en fantastisk energi! Jeg elskede det farverige tøj, der minder lidt om det, jeg selv går i. Konceptet med stribede bukser, masser af farver og den lidt ’emo’-agtige stil var bare fed. Og så det, at de kan tage en paryk på eller sætte simili-sten i ansigtet uden nogen speciel grund.

Kan nemt sætte mig i Mias sted

Plottet er godt og ikke særlig forudsigeligt, og man kan nemt sætte sig i Mias sted. For hvilken ung har aldrig prøvet at føle at man ikke passede ind nogen steder? Jeg kender det i hvert fald godt. Jeg tror at de fleste kan nikke genkendende til det, at ens venner kan blive en slags reserve-familie, når man har det svært.

Gud! Er det den søde lille dreng?

De tre hovedpersoner var alle skuespillere man havde set før, dog i lidt anderledes roller. Mest Janus Dissing Rathke, der i 2006 var med i ’Der var engang en dreng, som fik en lillesøster med vinger’. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: ”Gud! Er det den søde lille dreng, der er blevet så hardcore?” da jeg så ham på rollelisten.

Klarer det med et levende kropssprog

På trods af at de fleste roller blev spillet af unge, var skuespillet ret godt. Især kærlighedsscenerne mellem Mia og Zack håndterer de meget godt. For selvom replikkerne kan blive en smule sukkersøde, så klarer de to skuespillere det med et levende kropsprog. Men jeg synes at Mette Gregersen (Silja) vinder prisen for bedste skuespil i denne film. Hun viser gode følelser, har et godt kropsprog og har noget ægte over sig.

Kun piger i biografen

Mig og min veninde morede os lidt over, at i hele biografen var der kun piger. Og ‘Bora Bora’ kan da også godt blive lidt tøseromantisk, men jeg synes sagtens at man ville kunne tage en dreng med ind og se den. Der er humor og mange action- og parkourscener. Så hvis du kan lide musicals er denne film et must-see! Og hvis du ikke kan, synes jeg egentlig at du burde se den alligevel, for ‘Bora Bora’ er en af de bedste film jeg har set i lang tid!


Musik, frihed og drømme!

Af Mathilde Alfang Jepsen, 15 år

En ny ungdomsfilm med masser af musik. Klart noget for mig! Da jeg så traileren til ‘Bora Bora’ første gang, tænkte jeg bare: ”Den må jeg ind og se!” Jeg syntes den så utrolig spændende ud, og jeg glædede mig rigtig meget til at skulle ind og se den.

Jeg ser sjældent musicals, og endnu sjældnere er det, at jeg ser en dansk en, så jeg viste ikke helt hvordan det ville blive. Da filmen startede og handlingen begyndte, skulle jeg dog også vende mig lidt til at personerne lige pludselig brød ud i sang, det virkede en smule sjovt og sært i starten, og især fordi stemmerne slet ikke passede til personerne.

Når det er sagt, skal det også lige siges at den musik der blev spillet var super fed! Ud over den gode musik, var jeg også vild med handlingen i filmen. Jeg er sikker på at mange teenagere vil kun lide filmen, for nogle af de problemer de unge har, er der sikkert mange der kan genkende ved sig selv.

En anden ting som jeg elskede var de scener hvor vores hovedperson Mia, løber gennem byen og springer over en masse forhindringer, det ser så sejt ud, og man ville ønske man kunne gøre det samme! Filmen var en smule forudselig, og jeg havde næsten gættet hvordan den ville ende, men derfor var det nu en rigtig sød film, og jeg blev ikke skuffet.