‘BODY FINDER’-serien: ‘Ekko fra de døde’ fanger fra første side. En rigtig sød kærlighedshistorie, som foregår i alt andet end idyl, nemlig i en skov, hvor en pigemorder dræber for fornøjelsens skyld. Det er realistisk, gustent, rigtig uhyggeligt og virkelig, virkelig spændende. En 6-stjernet oplevelse, som jeg ikke har oplevet så god siden Alice Seebolds ‘Her fra min himmel’.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Ekko fra de døde’ (BODY FINDER 1)
Forfatter:
Oversat af:
Nete Harsberg
Originaltitel:
‘The Body Finder’
Sider:
279
Udkom:
20. september 2011
Forlag:
Politikens forlag
Følelses-barometer:
Siden hun var 8 år, har Violet fået alle mulige signaler fra døde dyr. Det er som om de kalder på hende med kraftige smagsindtryk, farver og lyde, og de er mest gennemtrængende lige efter de er døde. Selvom Violets forældre ikke har syntes det var den mest heldige egenskab at have, har de støttet hende omkring den, og da hun aldrig har kunnet få ro i kroppen, før hun havde fundet det døde dyr, fik hun lov at finde det, grave det op og begrave det hjemme på sin egen dyrekirkegård i forhaven. Men alle disse begravelser stoppede brat, da Violet en dag gravede en død pige op af skovbunden!
Nu er Violet teenager, går på high school og følges hver dag til skole med sin bedste ven, Jay, som ligesom Violet selv, altid har været lidt indadvendt. Men nu efter sommerferien er der sket noget dramatisk: Jay har udviklet sig fra at være lille kluntet teenagedreng til at være en ret lækker, flot fyr. Violet er med ét blevet forelsket i ham, og det ødelægger i den grad den naturlige stemning mellem hende og ham. Men midt i det hele opdager Violet, at hun modtager meget kraftige døds-signaler. Lige så kraftige som dengang hun gravede den dræbte pige op af skovbunden.
Fanger fra første side
‘Ekko fra de døde’ er en af den slags bøger, der fanger fra første side. Kimberly Derting har så nemt ved at tegne Violets hyggelige familieunivers med malende smukke beskrivelser, at jeg med det samme identificerede mig med Violet. Skovpigen, der hver dag nyder naturen og med alle sanser indsnuser dufte og indtryk, men samtidig bærer den grufulde egenskab, at hendes sanseindtryk pludselig kan komme fra døde.
Den store sårbarhed sætter meget på spil
Violet levet altså et fuldstændig realistisk teenageliv, blot krydret med en enkelt paranormal egenskab. Denne skarpe afgrænsning synes jeg gør en historie rigtig spændende, for jeg har aldrig rigtig været til beretninger, hvor hovedpersonen lige pludselig kan trylle en ny superegenskab op, som redder det hele. Det kan Violet på ingen måde, og hendes store sårbarhed sætter virkelig meget på spil og gør bogen så voldsomt spændende.
Jægeren og byttet
Sætningerne er korte og sproget er nemt, men alligevel så dejligt varieret, at det på intet tidspunkt føles for banalt. Vi har en 3. persons fortæller, der følger Violets synsvinkel, men ganske hurtigt støder vi også på små kapitler, hvor synsvinkelen ligger hos en morder af en art. Det er en virkelig effektiv spændingskonstruktion, skiftevis at følge “byttet” i hyggelig, stilfærdig harmoni, og “jægeren” i en sygelig tankegang om at dræbe for spændingens skyld.
Paranormal romance
Det er ikke så nemt, at sætte én genre på ‘Ekko fra de døde’, og det gør den dejlig unik. Jeg har dog valgt at kalde den en blanding af “Spænding” og “Paranormal Romance”, for spændende er den lige til sidste sætning på sidste side (og det er ikke engang løgn), og så er der masser af romantik i Violets liv, når hun ikke drages af sine overnaturlige evner. Vi er dog også ovre i et strejf af “Krimi’, fordi den lokale sherif og hans mænd kæmper med adskillige mordgåder, de skal løse.
Kærlighed med konflikter
Kærlighedshistorien mellem Violet og Jay er også rigtig vellykket. Vi bliver holdt på pinebænken i lang tid, og det gør de første kys endnu bedre. Men samtidig svømmer vi ikke væk i en overromantisk drøm. Violet og Jay får også deres misforståelser og konflikter, og det gør historien mere ægte, for jo større begæret bliver mellem to kærester, desto større bliver forventningerne og sårbarheden også. Rigtig flot skildret.
Uddrag af ‘Ekko fra de døde’
Men inden Jay nåede at svare, skete uheldet. Og det var udelukkende hans skyld. Sådan huskede Violet det i hvert fald, når hun bagefter spolede tilbage. Hvis bare han ikke havde smilet på den måde, da hun kiggede op på ham, ville hun aldrig have mistet koncentrationen — eller fodfæstet.
Men det havde han … og det gjorde hun. Hendes fod stødte imod en tyk, kroget rod på tværs af stien, og hun mærkede, hvordan hun mistede balancen. Hun fortsatte fremad, mens foden blev hængende, og inden hun vidste af det, styrtede hun mod jorden.
Jay forsøgte at gribe hende, men det gik for hurtigt.
Hendes hænder ramte jorden først og skrabende hen ad den sammenstampede jord, og i et splitsekund mærkede hun den tynde hud på knæene blive flænset op af de skarpe sten, der lå på stien.
Da hun endelig standsede, vidste hun ikke, om det var den fysiske eller den psykiske smerte, der var værst.
“Violet? Er du okay? spurgte Jay og styrtede hen for at hjælpe hende op.
Det sved i øjnene, og ikke kun på grund af den brændende smerte i hendes hænder og knæ. Ydmygelsen var næsten værre.
Jay trak hende op at stå. Hun kunne lugte den krydrede duft fra hans sweatshirt, og hun holdt vejret. Det her var ikke godt … det var slet, slet ikke godt for hende at være lige her.
“Er der sket noget?” Han holdt hende ud fra sig, så han kunne se på hende.
Hun bed sig i læben og forsøgte at holde tårerne tilbage ved tankens kraft. Hun blinkede og så op på ham. “Jeg er okay,” svarede hun, men stemmen knækkede over og lød vag, ja, nærmest ynkelig.
Hæver sig over det karikerede highschool-miljø
Samtidig er Violets veninder også dejligt nuancerede. De kan være rigtig søde og støttende, men lige pludselig kan de også komme til at sige en virkelig grov og uheldig bemærkning, uden at der ligger noget ondt i det. Så bipersonerne har i den grad deres eget liv og er styret af deres egne behov. Selv skolens “prinsesse”, som i de fleste andre High School-romaner er karikeret og karakteriseret som en ondsindet bitch, har i ‘Ekko fra de døde’ mange flere følelser og kan vise anger, udover sin stærke stolthed. Kimberly Derting bevæger sig altså op over det platte, karikerede highschool-miljø, hvor der kun eksisterer sportsidioter, goths, nørder og cheerleaders, og hvor fjendske teenagepiger kun kan finde ud af at hovere ved hjælp af verbal-bitchning. Virkelig dejligt at slippe af med det stereotype billede.
Gid man kunne fryse tiden
Jeg læste ‘Ekko fra de døde’ overalt. I sofaen, i bussen, i S-toget, gående på gaden, under måltiderne og jeg må erkende, at den også har været med på toilettet op til flere gange – lige indtil jeg ikke kunne klare smerten fra WC-brættet, der skar sig ind i lårene. 😉 Ikke siden Alice Seebolds ‘Her fra min himmel’ har jeg haft så svært ved at slippe en historie.
Jo længere jeg læste mig ind i Violets verden, desto mere trist blev jeg over, at der nu var færre sider tilbage. ‘Her fra min himmel’ handler jo også om en pigemorder, men Kimberly Dertings historie har så stor personlighed, at det er to vidt forskellige oplevelser.
‘Ekko fra de døde’ gav mig en brændende lyst til at fryse tiden, midt i det spændende, hyggelige og romantiske univers, men hvis man vil have svar, må man også acceptere, at rutsjebaneturen ender. Heldigvis på en måde, hvor man får svar på det, man har ventet på, og ikke med en irriterende cliffhanger, som kun skal få én til at købe næste bind i serien – stor respekt for det! Eneste trøst over at historien er læst, er, at ‘BODY FINDER’ er en serie, der indtil videre er planlagt til fire bind, hvor de to bind allerede er udkommet i USA. Mon ikke de også bliver oversat til dansk!? 🙂
Skriv et svar