‘Drive’ er bestemt ikke som traileren, konstant action-pakket og fuld af biljagter. Den er derimod et virkelig smukt kærlighedsdrama, hvor Ryan Gosling er romantisk, sexet og tryg som en moderne James Dean. Gider du kun skovle action ind som popcorn, og forventer du ‘Need for speed’, vil du blive skuffet. Men har du roen til suge følelser og stemninger til dig, i et drama med virkelig realistiske og meget flotte actionscener, bør du helt klart gå ind og se Ryan Gosling og Carey Mulligan i en smuk, smuk film. Et rigtig godt bud på en “kærestefilm”, der tilgodeser begge køn.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Drive’
Instruktør:
Nicolas Winding Refn
Land:
USA (Danmark)
Distributør:
SF FILM
Premieredato:
15. september 2011
Driver (Ryan Gosling) har et udmærket job på et autoværksted om dagen, og hans værkstedschef har også store planer om at de sammen skal være et team inden for motorsporten. Indtil da supplerer driveren sin værkstedsløn med stunt-driver-jobs i farlige Hollywood-biljagter, og som chauffør for kriminelle om natten.
Men en dag støder ‘driveren’ på sin nytilflyttede nabo Irene (Carey Mulligan), der har nok at gøre med at passe sin søn, mens faren er i fængsel. Den gensidige tiltrækningen er umiddelbar og de tre begynder at være sammen som en lille familie. Lige indtil Irene’s mand kommer ud af fængslet. ‘Driveren’ vil på trods af sin egen forelskelse forsøge at hjælpe Irene’s mand ud af en gæld, der handler om beskyttelsespenge i fængslet, operationen ender virkelig galt.
Bestemt ikke som traileren
Traileren til danske Nicolas Winding Refn’s nyeste film ‘Drive’, er virkelig flot og spændende – man får kun lyst til at tage ind og se ‘Drive’. Imidlertid er traileren ganske misvisende for ‘Drive’, for tempoet er langsomt og der er ganske få action-pakkede scener. De får der er, er blot klippet sammen til en interessant trailer. Alt sammen forståeligt nok, men problemet opstår, hvis du tror du skal ind og se en actionfilm med lige så mange biljagter som i ‘Need for speed’-filmene. Det sker nemlig aldrig.
Ikke en actionfilm men et smukt drama
‘Drive’ er derimod en rigtig smukt drama, hvor dialogerne er minimeret og hovedvægten ligger på detaljerne og følelserne i de lange scener. Stilen har virkelig mange ligheder med Sofia Coppolas ‘Somewhere’. Man når måske at kede sig en smule, men kedsomheden åbner op for sindet på en naturlig måde, og først dér sanser man alle de stemninger og tanker, der må være inde i hovedet på karaktererne. Man får i den grad lov til at tænke selv, og det kan måske virke provokerende på dem, der bare vil mades med actionscener, men for dem, der gerne vil dybere ned i en film og huske den igennem flere år, er det en oplagt chance for en fremragende filmoplevelse.
Overskuelig action
De gange, hvor der endelig er action eller hurtige biljagter, er fotograferingen så grundig og overskuelig, at man fanger hver detalje og virkelig kører med. I de fleste actionfilm er bilscener jo efterhånden kun noget med rystede kameraer og konstante klip, så man nok fanger at det går hurtigt, men overhovedet ikke kan se hvad der sker. Det er virkelig skønt at slippe for i ‘Drive’.
Den nye James Dean
Ryan Gosling er blevet den moderne James Dean, der netop kan signalere et hav af følelser uden et ord, men blot ved et blik, et ansigtsudtryk og sin blotte tilstedeværelse. Der er så meget sex, romantik og tryghed i ham, at jeg sagtens forstår at piger/kvinder i den anledning har fået øjnene op for det interessante kærlighedsdrama, som ‘Drive’ også er. Carey Mulligan har jeg også altid holdt af, og hun forbavser mig positivt hver eneste gang jeg ser hende i en ny film. For når jeg tror, jeg har luret hvad der er hendes klassiske roller, spiller hun en ny karakter, hvor jeg knapt kan kende hende. Selv om det kun er ganske få år siden hun spillede den purunge teenagepige i ‘An Eduacation’, formår hun alligevel at spille den modne – og i forhold til livet lidt desillusionerede – kvinde i ‘Drive’. Virkelig imponerende.
Overraskende interessant drama
‘Drive’ var et meget overraskende og interessant drama med en skøn ro til eftertænksomhed og følelser. Skal der endelig være action og vold i film, skal det ikke overdrives, men bruges intelligent og præcist som Nicolas Winding Refn gør det. ‘Drive’ bliver derfor en ikke en ren drengefilm, som frygtet, men en film for begge køn. Vel at mærke hvis man har en indre ro til at suge følelser og stemninger til sig, og ikke forventer at film skal skovles ind ligesom slik og popcorn – på de første 5 minutter og med kvalme resten af tiden.
Skriv et svar