Eventyrteatret ‘Herkules’: Der er guder, halvguder, glitter, spænding og romantik i Eventyrteatrets 20 års jubilæums forestilling, der bygger på myten om Herkules. Fyldt med gode sange, fabelagtige danse og knaldgode skuespillere guider stykket dig gennem et eventyrligt univers og får dig til at tørste efter mere. Eventyrteatret – et sted du ikke vil hjem fra!

Af Rebecca Johansen, 16 år

Titel:

“Herkules”

Sted:

Glassalen, TIVOLI

Dato:

7. – 23. okt. 2011

Instruktør:

Gunvor Reynberg

Manuskript:

Gunvor Reynberg

Komponist:

Christian Dahlberg

Vi befinder os på Olympen, hvor de græske guder hersker. Zeus, den mægtigste af alle guder, holder dåbsfest for sin nyfødte søn Herkules, men mange af hans medguder nærer allerede en god og grundig modvilje mod den lille halvgud, og da ungdommens gudinde Hebe og hendes æbler forsvinder, giver de straks Herkules skylden. For hvem kunne det ellers være?! Nu må han ud på en farefuld færd med lokkende halvguder, vilde Amazoner og himmelhvælvinger, der skal bæres – dog hjulpet godt på vej af menneskepigen Kore og hendes lillebror Jon. Det bliver en kamp mod tiden, for guderne vil dø, hvis de ikke fået deres månedlige slurk af livets vand…

Glimmer så det batter

’Herkules’ er først og fremmest en enormt flot forestilling. Der er glimmer ud over det hele og det giver virkelig én den eventyrlige følelse, som man havde håbet på, man ville få, når man trådte ind i Glassalen i Tivoli og satte sig i sit tildelte sæde. Kostumerne er enormt flotte, skuespillerne er smukke, sangene er fangende og dansen er beundringsværdig. Gid det var mig, der kunne danse sådan!

Hvorfor man skal se en musical

At være inde og se en musical i et teater har sin helt egen charme i forhold til at sidde foran fjernsynet med en DVD. Fornemmelsen af musikken, der omslutter en, er skøn, og derudover er det hele live. Man ved, at det ikke er optaget over flere gange for at få den mest perfekte scene, som det bliver gjort i film. Her er der plads til improvisation, hvis småfejl hænder, og det gør, at det er så meget mere troværdigt at sidde og kigge på. Jeg sad på allerførste række HELT i midten og var overvældet over, hvor tæt på skuespillerne egentlig var. Det var fedt og en anderledes måde at se teater på – normalt sidder man et stykke væk.

Forstår at gøre myten til deres egen

Historien om Herkules og hans superkræfter er ikke helt ukendt. Mange har helt sikkert set Disney’s udgave af den gamle græske myte, men jeg synes, at Eventyrteatret forstår at gøre myten til deres egen. Der er sjov, ballade og romantik så det batter – og endda også en sørgelig scene, der gjorde, at jeg fik tårer i øjnene.

Jeg var dog især glad for den allerførste scene med Amazonerne og sangen dertil. Det er en af de sange, der stadig sidder fast flere timer efter forestillingen, og jeg kunne ikke lade være med at sidde og nynne den hele vejen hjem fra Tivoli, da forestillingen var slut. Af andre scener, der fik mig til at sidde og sukke af betagelse, kan jeg nævne scenen med Hesperiderne og så blev jeg desuden blæst bagover af scenerne med halvguden Dionysos, der spilles af Alex Høgh Andersen. Ikke nok med, at jeg faktisk blev en smule bange, når han stod lige foran mig med smalle pupiller og grinede sindssygt, så elskede jeg energien i scenerne med ham. Sangene ”Party” og ”Lyssa”, der bliver sunget, mens undersåtterne hopper dansende rundt, understreger virkelig den energi, der kan opleves, og det var fantastisk at sidde og være en del af!

En musical du ikke vil fortryde

Alt i alt synes jeg, at alle i ’Herkules’ fortjener en kæmpe klapsalve. Det var flot, eventyrligt og mere end hvad jeg havde håbet på! Og nå ja, så var ham, der spillede Herkules da heller ikke helt grim.

Det er helt klart et stykke, jeg vil anbefale alle at se. Alle skuespillernes engagement kan ikke andet end at få dig til at måbe – jeg sad i hvert fald med åben mund flere gange under stykket og prøvede at undertrykke et stort “wauw”! Tag familien under armen og drag af sted til Glassalen i Tivoli – du vil ikke fortryde det. Selv den lille dreng (tror han var omkring de 5 år), jeg sad ved siden af, klappede af begejstring, da stykket var slut og gispede, hver gang der skete noget med vores helt Herkules. Det samme gjorde jeg.

I de fleste browsere kan du trykke F11, for at nyde de høje billeder i Fuld Skærms-mode

Ida, 13 år

’Herkules’ musicalen var rigtig sjov at se, og jeg blev revet meget med af de forskellige stemninger undervejs.

Skuespillet var så godt og når der blev blandet både sang og dans i, gjorde det på den måde stykket meget gennemført med masser af gang i!
Igennem forestillingen er der også en masse humor, og det er rigtig fedt, fordi børn og voksne kan grine af de samme ting, som kan forstås på flere måder.

Dansene og sangene var nærmest en oplevelse for sig, som havde sin helt egen historie, og det gjorde hele forestillingen utrolig vellykket.
Alt i alt var det et super fedt stykke, se det! 😀

Sofie, 14 år

Virkelig godt teaterstykke! ’Herkules’ er det første stykke af Eventyrteatret, jeg har set, men helt bestemt ikke det sidste! Det første jeg tænkte, da stykket var slut var bare ’Woooow, det her var virkelig, virkelig fedt!’

Fra start til slut var jeg tryllebundet og kunne slet ikke lade være med at måbe, for det var bare et totalt fedt stykke fyldt med energi og fede sange!
Nogle af mine yndlingsscener i stykker var, da man ser Amazonerne for første gang og de synger og danser og ham Dionysos var der godt nok gang i! Hans undersåtter var rigtig sjove, når de sådan hoppede og sprang rundt for ham. Jeg elskede faktisk alle scener, især dem med Herkules, for han var da helt ok at se på! 😀 Jeg kan ikke gøre andet end at sige, at jeg synes, alle skal se det her stykke, for det var virkelig eventyrligt.

Fie, 14 år

Før jeg kom ind og se ‘Herkules’ var jeg selvfølgelig nervøs for, hvordan den ville være, og jeg blev heldigvis ikke skuffet. Faktisk elskede jeg den! 🙂 ‘Herkules’ var den perfekte blanding mellem at være sjov med et moderne twist. Altså den var rigtig sjov, men det var på en moderne måde. For eksempel når Dionysos holdt fest med sine venner og folk og de sang:
“Skub, skub, skub til træet!”, som selvfølgelig stammede fra sangen:
‘Skub til taget’.
Og selvom skuspillerne er så unge, syntes jeg de gjorde et virkeligt godt job. Nogle er selvfølgelige længere med at forme sig selv som skuspillere end andre. Nogle udfordrede virkeligt sig selv, mens andre holdt sig til det mere sikre. Men man kunne se skuespillerglæden skinne ud af dem – og det er det, der virkeligt tæller! Og det er virkeligt rart at se hvor meget de brænder for at stå på scenen. I det hele taget er ‘Herkules’ en forestilling, hvor du ikke kan ungå at komme hjem helt glad i låget! Og husk!
Kærligheden besejrer alt!