‘De udødelige’-serien: ’Natstjerne’ er indtil videre den bedste i serien ’De udødelige’. Jeg blev fanget på ligeså voldsom vis som med ’Twilight’ og ’Harry Potter’. Jeg måtte faktisk strenge mig an med at læse videre, når jeg endelig var kommet ud af dens spind, fordi det var sådan en kraftanstrengelse for mig, at give slip igen.
| Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år |  |
Titel:
‘Natstjerne’ (De udødelige 5)
Forfatter:
Originaltitel:
‘Night Star’
Oversat af:
John Lysmand
Sider:
334
Udkom:
8. juni 2011
Forlag:
Alvilda
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i serien ‘De udødelige’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de andre bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Haven, Evers tidligere bedste veninde, vil have hævn over Ever og Jude, efter at Jude slog Roman ihjel. Hun forsøger samtidig at skabe splid mellem Ever og Damen, og da Ever først finder ud af, at Damen har holdt noget skjult for hende, er Ever pludselig i vildrede. Er Damon virkelig hendes sande soulmate, og kan hun få sig selv til at sende Haven til Skyggeland, hvor intet lys eksisterer?
’Natstjerne’ holdt mig fanget
’Natstjerne’ er femte og næstsidste bog i serien ’De udødelige’. Den sidste i serien udkommer den 6. oktober og kommer til at hedde ’For evigt’. Alyson Noël lod sig i starten inspirere af ’Twilight-serien’, men i ’Natstjerne’ står hun helt på egne ben. Og det fungerer! Jeg blev bundet til ’Natstjerne’, som jeg også har været det ved ’Twilight’ bøgerne og frygtede faktisk at læse videre. Det blev nemlig en kamp at lægge ’Natstjerne’ fra mig, når jeg først var begyndt at læse.
Ever er blevet mere moden
Ever har udviklet sig meget igennem serien, og hvor hun før var naiv og usikker, har hun nu fået mere tiltro til sig selv og er blevet mere selvsikker. Det klæder hende utrolig godt, selvom hun stadig sår tvivl til, om Damen virkelig elsker hende. Da hun bliver usikker på, om de egentlig er soulmates, søger hun i stedet til Jude, for at finde frem til sandheden, og for at undersøge, om det i stedet er ham, der er hendes soulmate.
Føler mig som hovedpersonen
Jeg kan slet ikke komme på noget, som jeg syntes var negativ eller irriterende ved ’Natstjerne’. Selvfølgelig kan jeg blive lidt frustreret over Haven, fordi hun er så naiv og ikke vælger at stole på de to personer, som har forsøgt at gøre alt for at hjælpe hende. Men jeg elsker, når jeg på den måde, kan sætte mig i hovedpersonens sted og virkelig FØLE, hvordan det er at være den person! Ever forsøger virkelig på bedste vis at hjælpe Haven, men hun har valgt at lukke sig helt inde og nægter at se sandheden i øjnene.
Ramt dybt
Forfatteren Alyson Noël formår virkelig at ramme mig dybt i dette bind. Et af hovedtemaerne er nemlig at føle sig svigtet af sin veninde, eller at veninden vælger at tro mere på kæresten, end på den person, der har fulgt hende gennem tykt og tyndt. Jeg er sikker på at mange selv kan relatere sig til at føle sig svigtet – jeg kan i hvert fald. Men hele formålet med at Alyson har brugt dét som et hovedtema, er jo for at give læseren en masse følelser, når man læser og gøre det nemmere at identificere sig med hovedpersonen. Måske er det også derfor, at denne bog gjorde så stort et indtryk på mig.
Uddrag af ‘Natstjerne’
”Hun løfter sin knyttede hånd – tager sigte mod mig – men det er for sent. Min hånd er allerede i bevægelse, fremad, for fuld kraft. Smadrer ind i hendes solar plexus og sender hende hvirvlende, rystet, fortumlet direkte ned i den evige afgrund.
Skyggeland.
De fortabte sjæles evige hjem.
Jeg hører mig selv gispe ved synes af hendes legemes opløsning.”
Kun én bog tilbage
Nu er der kun en bog tilbage i ’De udødelige’, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er ved at sprænges af spænding efter at læse slutningen og finde ud af, hvordan det hele skal ende. Jeg er positivt overrasket over Alyson Noël’s evne til at fange mig fuldstændig i ’Natstjerne’ og kan derfor kun vente med glæde, ivrighed og tålmodighed efter ’For evigt’ – den sidste bog om Ever og det liv hun lever som udødelig.
Skriv et svar