Anmeldelse: ‘Sharpay’s Fabulous Adventure’

‘Disney’: Vores alles yndlings East High pinke glitrende diva Sharpay Evans er tilbage i sin helt egen film. ‘Sharpays faboulous adventure’ er en typisk amerikansk pige musical komedie. Filmen er meget forudselig, men levede dog op til alle mine forventninger.

Anmeldt af Helene Zenia Liv Lauritzen, 13 år

Titel:

‘Sharpay’s Fabulous Adventure’

Instruktør:

Michael Lembeck

Land:

USA

Distributør:

Disney

Premieredato:

4. oktober 2011

Sharpay Evans (Ashley Tisdale) bliver opdaget af en talentspejder fra Broadway, da hun og hendes hund Boi optræder til et velgørenhedsgalla i hendes countryclub.

Sharpay’s far vil hellere have, at Sharpay får et arbejde. Han havde håbet at hendes sang- og skuespildrøm forsvandt, da hun gik ud af East High – at hun er blevet voksen. Derfor laver Sharpay og hendes far en aftale. Hvis Sharpay ikke slår igennem inden en måned i New York, skal hun komme hjem og arbejde.

Sharpay tager til en stor penthouselejlighed, men bliver dog smidt ud igen, da man ikke må have hunde der. Hun møder herefter Payton Leverett (Austin Butler). Han er en ung filmskaber. Payton hjælper Sharpay med at finde et sted, hun kan bo. Han vil gerne lave en film om Sharpay. Da Sharpay finder ud af, at det slet ikke er hende Broadway vil have til audition, men Boi bliver hun rasende.

Hun giver dog ikke op. Nu skal Sharpay og Boi bare slå deres konkurrenter, så de kan få lov til at arbejde med Sharpays store idol-skuespiller Amber Lee Adams (Cameron Goodman), hunden Countess og hendes snobbede ejer Roger elliston (Bradley Steven Perry,) som bestemt ikke kan lide konkurrence.

Minder lidt om HSM

Filmen minder selvfølgelig meget om ‘High School Musical’-filmene, da det er en slags efterfølger. Det er de samme, der har lavet begge film. Ashley Tisdales rolle Sharpay Evans er i ‘High School Musical’-filmene en snobbet, forkælet diva, der får alt hvad hun peger på. Det er hun bestemt også i ‘Sharpays faboulous adventure’, endnu mere endda. Plottet til filmen ”Sharpays Faboulous adventure” er gennemarbejdet men forudsigeligt, som man helt sikkert forventer, når det er en Sharpay-film, ligesom i alle andre Disney film.

Jeg synes helt klart at ‘Sharpays Faboulous Adventure’ bør ses på engelsk med danske undertekster. De danske stemmer er irriterende. Det er også lidt irriterende at det ikke passer til mundbevægelserne, når de taler.

Én af de ældste skuespillere

Jeg synes at Ashley Tisdale klarer det rigtig godt som Sharpay Evans. En snobbet selvoptaget, forkælet pige med en drøm, hvor det slet ikke går, som hun har planlagt. Specielt fordi hun er i alle scenerne ikke kun små bider som i ‘High School Musical’-filmene. Jeg forstår dog ikke helt at Ashley Tisdale gider det. Da ‘High School Musical’-filmene blev lavet, var hun en af de ældste skuespillere.

Hunde fyldt med tricks

Hundene Boi og Countess synes jeg også klarer det rigtig godt. Det er ret sjovt, at man kan lære hunde så mange tricks. Austin Butler og Bradley Steven Perry, synes jeg virkelig også klarer det godt som Payton Leverett og Roger Elliston. En dreng med et kamera og en drøm og en rigtig konkurrence dreng som ikke giver op. Cameron Godmann er også virkelig god til at spille ”Amber Lee Adams” – en sød skuespiller som er Sharpays store idol.

Ikke magen til Disney Channel-udgaven

I den version af ‘Sharpays Faboulous Adventure’, der vises på Disney Channel, er der en ekstra scene, som af en eller anden grund ikke er med på dvd´en. Det plejer jo netop at være på dvd´en, at der er en ekstra scene og ikke den der bliver vist i tv. Jeg blev ret overrasket, da Ryan Evans (Lucas Grabeel) som jo er Sharpays bror pludselig dukkede op. Selvom Ryan kun er der i to minutter, blev jeg ret glad, da han kom. Inden jeg så filmen, håbede jeg på, at der bare var mindst en fra ‘High School Musical’. Udover Ryan var det selvfølgelig den samme hund, som spiller Boi og de samme skuespillere, der spillede Sharpay og Ryans forældre. I filmen er der også et besøg fra Disney Channels serie ‘Held og lykke Charlie’. Bradley Steven Perry spiller nemlig den yngste storebror i Disney serien.

Ingen musical uden sange

Filmen ‘Sharpays faboulous adventure’ er en musical, hvor jeg har lagt mærke til at sådan noget som ‘Bop to the top’-sætninger er i sangene ligesom i ‘High School Musical’s sange. Da Ryan er med, synger, Sharpay og Ryan også lidt af en sang der hedder ”What I’ve been looking for”. Sangen er med i den første ‘High School Musical’-film. Sangen ‘Faboulous’ fra ‘High School Musical 2’ kører også i baggrunden på et tidspunkt. Justin Biebers ‘Baby’ er også med, men det er bare Ryan der synger.

Konklusion

Jeg synes ‘Sharpay’s Fabulous Adventure’ er en sjov, pink komedie/pigefilm, som man helt sikkert kan se med veninderne. En film om en pige, der vil følge sin drøm, en film med en pige med viljestyrke. ”Sharpays Faboulous adventure” kan dog ikke erstatte ”High School Musical”. Jeg giver den derfor 4 stjerner.

Er du ‘High School Musical’-fan? Eller måske Sharpay Evans-fan? Mangler du en pigefilm til filmaftenen med veninderne, anbefaler jeg ‘Sharpays Faboulous Adventure’.

DVD ekstramaterialet

Ekstra materialet på dvd´en er der ikke meget af. Der er nogle “blopers” – de varer 1 minut. Det andet er “Austin Cam” Austins figur “Payton” der filmer alt, så han har selvfølgelig også filmet bag kameraret. Det synes jeg er ret sjovt at se. Man ser hvor sjovt Skuespillerne har det. Man ser nogle hundetricks. Man ser hvor mange kameraer der er. Man hører også om de forskellige personer, der er med i filmen. Der er mange sjove ting i den ekstramateriale, som hedder: ”Austin Cam”, så det vil jeg anbefale dig at se.


Ekstramateriale:

• Bloopers
• Behind The Scenes: Austin Cam


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.