‘Far til fire’: En fødselsdag ramler sammen med den årlige midsommerfest og familien tager derfor til Sverige. Plottet er ligesom i de andre ´Far til fire – film´ gennemarbejdet men forudsigeligt. Der er altid et problem, som familien skal løse. Så er det bare, om de kan løse det.
Anmeldt af Helene Zenia Liv Lauritzen, 13 år |
Titel:
‘Far til fire – Tilbage til naturen’
Instruktør:
Claus Bjerre
Land:
Danmark
Distributør:
Scanbox
Premieredato:
6. oktober 2011
Fars kusine Annika (Tammi Øst) fylder 50 år. Fødselsdagen ramler sammen med den årlige midsommerfest. Derfor tager Far (Niels Olsen), Onkel Anders (Jess Ingerslev) og fars fire børn Lille Per (Kasper Ruwai Berg Kesje), Mie (Kathrine Bremerskov Kaysen), Ole (Jakob Wilhjelm Poulsen) og Søs (Carla Mickelborg) til Sverige, hvor Annika har en naturpark.
Far glæder sig til at vise børnene, hvor han selv og Annika løb rundt og legede som små. På vej til Sverige smider familien deres gamle køleskab til genbrug. De kan vælge mellem tre belønninger. De vælger kameraet, som er lavet ud af genbrugs materialer. Onkel Anders har taget alle sine spejder ting med sig f.eks. et kompas og spejdertøj, som de får hårdt brug for.
Familien skal sove i telte men far vil helst sove under åben himmel. Lille Per, Mie, Ole og Søs elsker livet ude i naturen. Lige indtil at de finder ud af at Annika har en hemmelighed: Der er nemlig en bande anført af Rikart (Jakob Lohmann). Banden tjener penge på at svine hele Annikas naturpark til med gamle køleskabe og farligt affald.
Hvis Annika sladrer eller viser beviser til politiet på, at de gør det, vil det gå ud over Annikas gamle far Gubben (Anders Hove). Som Annika i forvejen er uvenner med. Da Rikart og hans gruppe pludselig er efter familien, går det hele galt. De kommer over på den anden side af broen, som bliver klippet over, så de fare vild. Pludselig må far skramme en bjørn væk, som han ellers har en fobi for. Lille Per kommer ud på en tømmerflåde sammen med far og skal prøve at holde et kamera tørt.
Kastet med køleskabe
´Far til fire – Tilbage til naturen´ er tilbage i den 5. moderne version af ´Far til fire´-serien. Denne gang ude i naturen i Sverige. Filmen er en realistisk familiefilm, som er ret forudsigelig ligesom de andre ‘Far til fire’-film. Inden jeg så filmen, troede jeg, at den ville være rigtig dårlig. Det var den faktisk ikke. Min veninde og jeg sad og grinede ret mange gange i løbet af filmen, da der blev kastet med køleskabe og da de skulle skræmme en bjørn væk. Det er ret sjovt.
Rart, at Bodil får lov til at ligge
Jeg havde forestillet mig, at det nok ville begynde at se lidt dumt ud, at Kasper Ruwai Berg Kesje, som jo spiller ´Lille Per´ render rundt med sin elefant Bodil. Kasper er ikke så lille mere. Han havde fået lov til, at lade elefanten Bodil ligge i ´Far til fire – tilbage til naturen´. Han havde kun Bodil i starten, så man så den ikke ret meget og så vender den tilbage i slutningen af filmen. Det synes jeg, var meget rart. Selvom at Bodil jo er vigtig i ‘Far til fire’-filmene. Da Kasper er blevet stor, ville det jo se lidt dumt ud, hvis han hele tiden har elefanten under armen. Men Kasper klarer rollen som lille Per rigtig godt. Det synes jeg også, at alle de andre skuespillere gør med deres roller.
Historien bliver tilpasset skuespillernes alder
Det er ret tit at serier i tv eller på film stopper, når skuespillerne bliver for gamle. I de 5 far til fire film, som den her gruppe skuespillere har været med i, bliver filmene lavet så de passer til skuespillerenes alder. Det synes jeg godt man kan mærke, når man ser filmene. Det ville være lidt mærkeligt hvis for eksempel Kaper Ruwai Berg Kesje blev skiftet ud på grund af, at han er blevet stor.
Minder om ‘Min søsters børn’
Jeg har altid syntes at ´Far til fire´ filmene og ´Min søsters børn´ filmene minder meget om hinanden. Det har måske noget at gøre med, at begge film er gamle og der så er blevet lavet en moderne version af begge film. Eller måske er det fordi, de på en måde følges ad. Selvfølgelig minder ´Far til fire – Tilbage til naturen´ meget om alle de andre far til fire film.
Det virker meget som om, at ´Far til fire – Tilbage til naturen´ prøver at komme med et budskab, et budskab om genbrug. Det er lidt som om, at de har tænkt, at når publikum så ser filmen, så tænker man selv, at man da også vil lave noget genbrug selv.
Noget som jeg selv altid har lagt mærke til med både ´Far til fire´ men egentlig også med ´min søsters børn´ er, at det er familier, som aldrig nogensinde skændes. På den måde kan man jo godt mærke, at de jo ikke i virkeligheden er en ´familie´. Det synes jeg er lidt irriterende.
Konklusion
‘Far til fire – Tilbage til naturen’ er en rigtig sød hygge og familie film, som man også lever sig rigtig godt ind i. Jeg giver derfor filmen fire stjerner. Hvis du har set de andre ´Far til fire – film´ så skal du da også lige have den 5 med. Hvis du ikke allerede har været i biografen og se den, så tag lillesøster eller lillebror under armen og gå ind og se den, inden det er for sent.
Hvad synes du om ´Far til fire – tilbage til naturen´?
Leonora, 13 år |
Filmen var måske lidt forudsigelig, men det gjorde ikke så meget. Der var masser af far til fire humor, som der er i de andre film.
Far til fire – tilbage til naturen er klart værd at se, men jeg tror ikke jeg gad købe den på DVD. Det er den simpelthen ikke god nok til.
Skriv et svar