‘Trust’ er en virkelig lærerig men hård film om hvad der sker i en harmonisk familie, når den 13-årige datter lader sig lokke til et stævnemøde med en pædofil chatter.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Trust’

Instruktør:

David Schwimmer

Land:

USA

Distributør:

Midget Entertainment

Premieredato:

6. september 2011

Følelses-barometer:





En amerikansk forstadsfamilie bliver revet fuldstændig fra hinanden, da 14-årige Annie (Liana Liberato) møder sin første kæreste online. Efter flere måneders kommunikation på chat og mobil, opdager Annie at hendes ven, Charlie (Chris Henry Coffey) ikke er den han udgiver sig for at være. Annies forældre er chokerede og kan slet ikke forstå, at deres fornuftige datter er komme ud i en så væmmelig situation, og specielt Annies far (Clive Owen) kæmper mod de mandlige beskytterfølelser, hvor han bogstaveligt talt kun har lyst til at opsøge “Charlie” og slå ham ihjel. Mens FBI kæmper for at opspore “Charlie”, bliver alle familiemedlemmerne revet mere og fra hinanden, da de har hver deres blandede og meget intense følelser omkring episoden.

Meget tæt på virkeligheden

Der har egentlig været en del amerikanske tv-film om væmmelige pædofile, der giver sig ud for at have identitet som 13-14-årige drenge og på den måde forsøger at mødes med unge teenagepiger. I Danmark husker de fleste nok bedst den rigtige episode, hvor TV2-journalist Morten Spiegelhauer i programmet
“Operation X – narret til porno” i 2006, afslørede Ringkjøbing Amt sikker-chat-konsulent, Rudy Frederiksen, lokkede unge piger til at deltage i pornografi mod løfter om penge og en ­modelkarriere. Når en sikker-chat-konsulent, som skulle træne de unge piger til at passe på sig selv, når de brugte internettet, derimod viste sig at være på linje med de pædofile, var det som om det trak tæppet væk under alle danskere.

Hvordan kunne det ske?

I filmen ‘Trust’ er Annies forældres chok endnu større. For den kloge pige, de havde opdraget godt, var alligevel blevet krænket seksuelt af en voksen mand, der havde snydt hende på chatten og lokket hende til et stævnemøde. Selv om det er et rigtig hårdt og svært emne, er det gode ved filmen, at den er ren teknologisk er helt moderne, så de unge nemt kan identificere sig med Annie – det gør til gengæld også film pokker uhyggelig, ulækker og væmmelig, for man kan næsten følge Annie hele vejen igennem. Når man ved hvad filmen handler om, er det selvfølgelig let at være tilskueren, der sidder og råber “Neeeeej, gør det ikke! Bryd kontankten”, men hvis tænker efter hvor meget man lever i nuet når man er teenager og ikke gider være et pattebarn hele livet, er det nu ret nemt at forstå og identificere sig med Annies handlinger.

Fik de samme instinkter som faren

Rent visuelt følger vi Annies og “Charlies” chat direkte oven på filmen som tekst i henholdsvis lyserød og lyseblå. Rigtig god idé at gøre det på denne måde. Skuespillerpræstationerne er i top. Liana Liberato spiller den uskyldige, engagerede Annie så fremragende, at mine egne beskytterinstinkter blev aktiveret med det samme. Det blev meget hurtigt en rigtig svær film for mig, for jeg fik ligesom faren, kun lyst til at opsøge “Charlie” og skyde hovedet af ham, men samtidig sad min logik på skulderen af mig og hviskede, at det jo ikke ville gavne Annie på nogen måde. Hun havde jo netop brug for sin far. Så det er virkelig en film, der kræver selvbeherskelse at overvære.

Virkelig lærerig, men tærer på kræfterne

‘Trust’ er en rigtig vigtig film, som vil være god for teenagere at se sammen med deres forældre, fordi man måske netop kan få en snak om efterfølgende hvad der sker på nettet og hvordan man selv kan sikre sig, at man ikke kommer i Annies situation. Følelseshavet i filmen bliver et kæmpe uoverskueligt rod, og det tærer på ens egne følelser at se sådan en ulykkelig familie, så selv om ‘Trust’ er rigtig lærerig, skal man huske at se den i en periode, hvor man selv er ovenpå og har et stort overskud.