‘Drengekaos’ (Veninder for altid 5) Jeg har glædet mig rigtig meget til at læse den 5 og næstsidste bog i serien om Ji, Jose, Ane og Tammy.
Anmeldt af Helene Zenia Liv Lauritzen, 13 år |
Titel:
‘Drengekaos’ (Veninder for altid 5)
Forfatter:
Illustrator:
Sara Mille Jessen
Sider:
136
Udkom:
2011
Forlag:
Høst & Søn
Følelses-barometer:
Sommerferien er slut og de fire veninder Ji, Jose, Ane og Tammy skal nu til at starte i 6 klasse. Ane vil pludselig meget gerne have en kæreste, inden de er færdig med 6 klasse. Jose har problemer med sin kæreste Benjamin (eller Benja som han også bliver kaldt).
Benjamin og Mira som Jose har et band med vil hele tiden øve i forbindelse med den cd de skal udgive. Det var deres præmie fra, da de vandt programmet Stjerneskud, men det vil Jose ikke. Ji kan stadig godt lide sin eks kæreste Frederik. Ji tænker meget på, hvordan man kan spørge om han vil være kæreste igen. Ji og Jose er allerbedste veninder. I forbindelse med en fest som Ane invitere dem med til hos sin fars underbo i København, ser Ji og Jose en venindehalskæde, som de vil købe. Pludselig tager Ji og Jose til København, uden nogen ved det. Jose mister sin pung på turen, så de ikke kan komme hjem igen.
Hvornår kan man gå med make-up i skolen?
Veninder for altid 5 som hedder ‘Drengekaos’ er ligesom de andre 4 bøger en realistisk pigebog. Bogen følger fire veninders hverdag. Det med hvor svært det er at være veninder og svært at være flere veninder i venindegruppen. Det handler også om, hvornår man kan gå med makeup i skolen og selvfølgelig hvor svært det er, at være uvenner med sine bedste veninder. I Drengekaos hører man også for første gang rigtig om Mia, som er Jis lillesøster, Man hører også om hvor irriterende Jose er begyndt, at synes det er at dele værelse med sin irriterende lillesøster, som næsten er 11 år, som for eksempel tager hendes Ipod uden at spørge.
Glædet mig til næstsidste bog
Jeg har glædet mig rigtig meget til at læse den 5 og næstsidste bog i serien om Ji, Jose, Ane og Tammy. Da jeg for noget tid siden hørte, at der kom en Veninder for altid 5, tænkte jeg over hvem der så skulle være hovedperson og fortæller for alle piger har jo prøvet det. Det er så Ji og Jose, der skiftes til at fortælle om hvad de oplever, tænker og føler. I den sidste bog i serien veninder for altid 6 kommer til at hedde Hundeballade. Det er så Ane og Tammy, der kommer til at skiftes til at være hovedpersoner. Når der er to hovedpersoner, plejer man på en eller anden måde at vide, hvornår man er hos hvem. Man kan også i Drengekaos se hvornår man er hos Ji, så er der et lille billede af hende. Det er hendes forside billede helt fra den første bog, som hedder ´Ji´ i serien. Når man så er hos Jose, er det hendes forside billede fra den anden bog i serien som hedder ´Jose´.
Jeg synes, at det er så sjovt, at man kan identificere sig så meget med hovedpersonerne, når man selv er cirka i den alder. Jeg kan, som jeg har sagt før se mig selv og mine veninder i de forskellige piger. Første gang jeg så forside billede, kunne jeg ikke så godt lide den. Men efter jeg har læst bogen, synes jeg virkelig at den er flot. Især fordi billedet er noget, der sker. Det forestiller Ji og Jose, der sidder og farver deres hår.
Uddrag af ‘Drengekaos’:
– Bigitte er ved at lave pizza til os, siger faren.
– Det lyder lækkert, siger Tammy.
Bagefter snakker vi om skolen. Vi skal af på en station inde i København. Jeg tror, jeg har været har engang, da jeg skulle i biografen, men jeg er ikke sikker.
Vi går forbi en masse butikker, og det myldrer med mennesker. På et tidspunkt prikker Jose mig på skulderen:
– Prøv at se en flot halskæde, siger hun og peger på en hjerte-halskæde i et vindue. Vi stopper op et kort øjeblik. Det er sådan et hjerte, som man kan knække midt over.
Uddrag af ‘Drengekaos’:
Mor og far er kommet hjem fra naboerne, da Jis mor sætter mig af. De kommer ud til bilen og henter mig. Mor kaster et blik på mit hår men siger ikke noget. Jeg sveder og føler mig dum. Håret, København og tasken. Det er tre dumme ting.
Konklusion
Veninder for altid 5 Drengekaos er klart værd at læse, hvis du er fan af Camilla Wandahl og hendes gode bøger om de fire veninder, som du kan identificere dig med. Jeg har i vært fald glædet mig til at læse den og jeg var ret hurtigt færdig med den. Jeg giver den 6 ud af 6 stjerner. Jeg glæder mig meget til i starten af 2012, hvor den allersidste bog i Veninder for altid serien udkommer. Den kommer til at hedde Hundeballade med Ane og Tammy som hovedpersoner.
Skriv et svar