Teenage-ægtiviteter, der sparker liv i en dødssyg påske

Sjovere Teenage-Påske: Julen er hyggelig uanset hvor gammel man er, men der er et eller andet dødkedeligt over påsken. Selvfølgelig er det fedt at have fri fra skole, men de voksne spiser den ene frokost efter den anden, glor tv, sover og spiser igen. Små børn puster æg, maler æg, triller æg og spiser chokoladeæg, men hvor er de rigtig sjove og udfordrende aktiviteter for teenagerne? De kommer her! Så bare se at få inviteret vennerne over til påske-hygge!

Æggekast

Del dine kammerater op i tomandshold. Hvis I er et ulige antal, kan du være dommer. Er I et lige antal, så deltager du selv i æggekast. Makkerne på holdene stiller sig 5 meter fra hinanden. Du uddeler et æg per hold. Spillet går i gang. Du blæser i fløjten og dem, der har ægget, skal kaste det til deres makker, der skal forsøge at gribe det. Hvis et æg lander på jorden eller et æg smasker ud, når det bliver grebet, er holdet ude! De hold, der er tilbage tager et stort skridt baglæns, så de forøger afstanden, og så fortsætter æggekastningen ved at du endnu engang blæser i fløjten. Sådan gentages æggekastningen indtil der er et vinderhold tilbage!

Du skal bruge:

  • 1 bakke rigtige æg. Selvfølgelig skrabe-fritgående-høns-der-har-haft-det-vildt-fede-liv-æg.
  • 1 fløjte
  • Præmie til de to personer på vinderholdet.

Tip:

  • Hvis man er rigtig teenager, kaster man æg om aftenen — i mørke! 😀
  • Hvis man er en kylling, kan man klippe sorte sække om til beskyttelsesdragter. 🙁

Balancering af æg

Den her aktivitet kan man smugtræne, indtil man tør kaste sig ud i en konkurrence med vennerne. Det er absolut ikke noget for små, utålmodige børn eller gamle forældre, der ryster på hænderne. Æg-balancering er den ultimative opvisnings- og konkurrencesport for teenagere.

Du skal bruge:

  • 1 bakke rigtige æg. Selvfølgelig skrabe-fritgående-høns-der-har-haft-det-vildt-fede-liv-æg.
  • Et hårdt beton- eller stengulv, så I ikke får hinandens æg til at vælte.
  • Præmie til vinderen.


Egg & Spoon Race

Nu er vi kommet til en klassiker: egg & spoon race. Børn og forældre holder jo normalt skeerne i hånden i denne konkurrence, men enhver ved jo, at skeen skal holdes mellem tænderne i et rigtigt egg & spoon race. Du kan lade din deltagere løbe fra A til B eller rundt om huset, men det sjoveste er at sende dem rundt i cirkler, så de bliver rundtossede. Synes man stadig egg & spoon race er for nemt, så lader man sine deltagere snurre 10 gange rundt om sig selv, inden de tager skeen i munden og løber ruten. Men så er du altså nødt til at have et videokamera ved hånden, for så løber deltagerne rundt som skrupforvirrede høns! 😉

Du skal bruge:

  • 1 bakke rigtige æg. Selvfølgelig skrabe-fritgående-høns-der-har-haft-det-vildt-fede-liv-æg.
  • Spiseskeer.
  • Præmie til vinderen.

Tip:

  • Hvis man er rigtig teenager, tager man selvfølgelig skeen i munden.
  • Vil man øge sværhedsgraden kan man bruge teskeer.
  • Er man hardcore, løber man egg & spoon race i mørke!

Jonglering med æg

I kan jo begynde med 2 og fortsætte med 3. Resten giver jo nærmest sig selv. 😉

Du skal bruge:

  • 1 bakke rigtige æg. Selvfølgelig skrabe-fritgående-høns-der-har-haft-det-vildt-fede-liv-æg.

Tip:

  • Rigtig god idé at tage fingerringene af først – ellers er der æggesnaps in no time! 😉


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.