‘Kaostvillinger’-serien: Første bind om de 12-årige tvillinger Jaide og Jack rummer bestemt nogle utrolig hyggelige beskrivelser, men romanen bærer tydeligt præg af, at den kun er en forhistorie til “det rigtig spændende”, hvilket virkede som en våd klud på min gnist til at læse videre.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Kaostvillinger’ (1)

Forfatter:

Garth Nix
Sean Williams

Oversat af:

Lisbeth Valentin Madsen

Originaltitel:

‘Troubletwisters'(Troubletwisters, #1)

Sider:

314

Udkom:

21. maj 2012

Forlag:

Rosenkilde og Bahnhof

Følelses-barometer:




Da tvillingerne Jack og Jaide fylder 12 år, bliver deres verdensbillede helt ændret. En dag deres far kommer hjem fra en forretningsrejse, har han en mystisk metalstang med i sin kuffert. Stangen udstråler en kraft, der næsten får trukket Jack og Jaide helt over i et andet univers, men deres far får forhindret det, men bliver til gengæld selv opslugt og forsvinder dermed sporløst.

Kræfterne er så store, at familien hus ligefrem bliver tilintetgjort, og tvillingerne når kun lige at flygte ud med deres mest betydningsfulde ting. Deres mor sætter kursen mod deres farmor, Bedstemor X’, hus i den lille ukendte kystby Portland. Det undrer tvillingerne, for moren har aldrig kunne udstå Bedstemor X.

Villaen, Jack og Jaide flytter ind i, er dybt mystisk. Bedstemor X bor med to katte (én hun ejer og én der kommer på besøg), som hun snakker med, og hun har ikke tv, men pudsigt nok internetforbindelse, og så laver hun nogle varme kakaodrikke, som gang på gang får Jack og Jaide til at glemme alle deres mange spørgsmål. Tvillingerne når dog aldrig at føle sig helt trygge, for alt det mystiske bliver mærkeligere for hver time, de opholder sig i villaen. Bedstemor X er ikke bare en sær farmor, hun har nogle usædvanlige kræfter, tvillingerne ikke forstår. Men de beslutter sig for at finde svar på alle hemmelighederne.

To australske fantasyforfattere

Australske Garth Nix plejer at skrive sine fantasyromaner selv, men denne gang har han valgt at slå sig sammen med sin landsmand Sean Williams, der også er en anerkendt sci fi- og fantasyforfatter. Begge gutter er voldsomt rutineret i at strikke et godt fantasyunivers sammen. Det mærker man i det varierede sprog og i beskrivelserne af Bedstemor X hus, der er virkelig fascinerende. Man kommer så tæt på, at man kan se de møblerede lokaler for sig og mærke hvordan trapperne føles, når man går på dem med nøgne fødder. Og det er fedt!

Tvillingerne flyder sammen

Stemningsbeskrivelser er ganske tæt på oplevelserne Edmund og Lucy sanser i Narnia-fortællingerne, når de finder vej gennem garderobeskabet allerførste gang. Jack og Jaide står dog på ingen måde så skarpt personligt som Narnia-karaktererne. De bliver ofte omtalt som ‘tvillingerne’, og derfor smelter de også sammen til én karakter. Man kunne have håbet, at pigerne identificerede sig med Jaide og drengene med Jack, men det ender med, at man ikke rigtig kan identificere sig med nogen af dem, fordi man ikke lærer dem at kende hver især.

Uddrag af ‘Kaostvillinger’

“Hun svarer ikke på nogen spørgsmål,” hviskede Jaide. “Har du lagt mærke til det?”
“Ja. Men der er ikke så meget, vi kan gøre ved det nu.”
Jaide gik ud på det lille badeværelse, smuttede ud af sin fars slåbrok og tog noget af det nye tøj på, som deres mor havde købt til hende, før de tog af sted til Portland. I mellemtiden, inden på deres værelse, tog Jack det samme tøj på, som han havde haft på under den lange køretur. Han kunne godt lide det; det føltes beroligende og velkendt.
“I vil sikkert gerne udforske Portland,” sagde Bedstemor X, da de modstræbende kom traskende nedenunder, “men jeg er bange for, at vi er tvunget til at blive inde i dag, når det først begynder at regne. Kan I spille kort?”
Tvillingerne nikkede langsomt, selvom tanken om at spille kort med hende ikke ligefrem fyldte dem med overvældende begejstring.

En krydsning af ‘Vildheks’ og ‘Malice’

Historien begynder som Lene Kaaberbøls ‘Vildheks’ og fortsætter over i mere surrealistisk og mareridtsagtige hændelser som i Chris Wooding’s ‘Malice’. Niveauet er for preteens og de yngste teenagere. Allerede fra bogens bagside ved vi, at Jack og Jaide er født ind i en orden, der skal beskytte verden mod en ældgammel ondskab. Det er altså den klassiske historie om et par børn, der er født ind i en familie med specielle kræfter og dermed forpligtelser, og det er selvfølgelig nogle kræfter, som er så hemmelige, at deres forældre og bedsteforældre slet ikke må fortælle om dem.

Meningen er så, at du skal glæde dig til at Jack og Jaide selv regner den ud, men Nix og Williams trækker spændingen ud som lang bolsjemasse, og selv om smagen er dejlig, bliver vores godbid mindre og mindre, for hver side du læser. Til sidst forstår du, at bind 1 blot er optakten til en længere historie, som vores bolsje nu er smidt over i. Efter de 314 sider ved vi – i det store hele – ikke mere end dét, der blev afsløret på bagsiden.

Uforløst forhistorie

Den type bøger, der egentlig er hyggelige nok men hvor spændingen holdes hen så bindene afsluttes uforløst på alle måder med et “fortsættes” og så en forsmag til næste bind i serien (så vi er helt sikre på, at du læser videre), er for kommercielle for min smag. Hvert bind i en serie skal absolut kunne bære sig selv og efterlade læseren med et dejligt indtryk af, at læseindsatsen var det hele værd. Så selv om Bedstemor X’s hus var hyggeligt, stopper min rejse med kaostvillingerne her — jeg fik aldrig mit bolsje, og der er heller ingen garanti for, at det ligger i bind 2.