Eventyrteatret — hvor fantasien bor: Drømmes liv bliver endnu engang til virkelighed, når Eventyrteatret til efteråret slår Valhals kæmpe porte op til den nordiske mytologis eventyrlige og guddommelige verden i Asgård. Så tag med Eventyrteatret på en guddommelig rejse til den nordiske gudeverden, hvor torden- og krigsguden Tor, visdommens gud Odin, kærlighedens gudinde Freja og mange andre nordiske guder bor side om side med den altid listige Loke, Midgårdsormen, Fenrisulven og Jotunheims jætter, i en verden hvor alt kan ske.

Af Ann-Katrine

En summende stemning fylder den varme sal. Glade og forventningsfyldte ansigter møder en fra alle sider. Mørket sænker sig sagte over salen, og alles blikke fæstnes i spænding stift mod scenen. Frem træder Karlo Kanin i sit velkendte lilla suit, bærende sin orange gulerods-tryllestav under armen. Så er vi i gang. Men først når salen i fællesskab har råbt de fortryllende ord ”lapinus vitaminus carrot”, med fælles stemme og energi, kan stykket rigtigt begynde. Og hvilket stykke!

Ud af mine efterhånden mange teateroplevelser er og bliver dem i Eventyrteatret mine all time favourites. Måske er det de mange farver, den festlige stemning og flotte dansetrin der til alle tider sættes i gang på scenen, eller måske er det de medrivende sange og fortællinger samt alle de mange smilende og talentfulde udklædte eventyrbørn, der hiver en med ind i en drømmeverden for en kort stund.

Min 20. forestilling

At Eventyrteatret år efter år, i 20 år til efteråret, har været et fast efterårsarrangement i min kalender, skal jeg ikke lægge skjul på – og det vil det for så vidt muligt vedblive at være fremover. Man kan vist snildt sige, at det i min verden er blevet en tradition. For det at tage et par timer ud af hverdagen og lade sig drømme med ind i alskens eventyrlige fortællinger, er noget jeg nødigt vil glippe muligheden for at kunne gøre.

Samtidigt har det at tage del i Eventyrteatrets forestillinger gennem så mange år betydet, at jeg har kunnet følge nye som gamle eventyrbørn komme og gå på de skrå brædder – hvilket i sig selv er helt fantastisk, fordi man her ser yderligere nuancer i fortællingernes skuespil.

Mange dybder og ekstra facetter

At jeg er blevet nogle år ældre, siden min første forestilling i Eventyrteatret (Klodshans), synes uden betydning for den gode oplevelse, man altid kan tage med sig hjem – med et endnu større smil på læben end da man kom. Tiden har nemlig blot medvirket til at åbne mine øjne op for stykkernes mange dybder og ekstra facetter, som jeg ikke nødvendigvis havde øje for da jeg var yngre.

En ny oplevelse til samlingen

Så når jeg til efteråret endnu en gang drager af sted mod Eventyrteatret og dette års forestilling om Valhal, er det med en forventningens glæde sugende i maven. For en ting ved jeg med sikkerhed: Når scenetæppet går op og drømmens og eventyrets liv bliver til virkelighed i fortællingen om den nordiske mytologis magiske verden, vil jeg kunne tage en ny oplevelse med mig hjem til samlingen – så ingen tvivl om at jeg indtil da vil sidde på stilke og først på dagen vil kunne slippe de spændte sommerfugle fri, når endnu et eventyr sætter i gang.

Lad eventyret begynde!

(‘Valhal’ har premiere lørdag den 6. oktober 2012 og spiller frem til søndag den 21. oktober 2012 i Glassalen i Tivoli)