‘Lying Game’-serien: Den første bog læste jeg på en uge, den anden på to dage og den tredje på én dag. Da jeg var færdig med ’Sandhed eller konsekvens’, var jeg ikke sikker på, at der ikke var noget der kunne slå den, men Sara Shepard overraskede mig igen. ’Øjnene der ser’ er fantastisk.
Af Natacha | ![]() |

Titel:
‘Øjnene der ser’
(Lying Game 3)
Forfatter:
Oversat af:
Louise Urth Olsen
Originaltitel:
Two Truths and a Lie
‘The Lying Game 3’
Sider:
261
Udkom:
15. juni 2012
Forlag:
Politikens forlag
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i ‘Lying Game’-serien udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de forrige bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Vi fortsætter, hvor vi slap sidste gang. Emma har stadig overtaget Suttons identitet og er stadig i gang med at finde ud af, hvem der slog hendes søster ihjel. Emma har på det sidste kunne udelukke en hel del mistænkte. Hun ved nu, at det ikke kan være Suttons veninder, der har gjort det. Men da Thayer Vega dukker op på Suttons værelse en nat, tænker Emma, om det er fordi han ved, hun ikke er Sutton og vil have, at hun skal blive ved med at spille hende, eller om det er fordi, han ikke ved, at Sutton er død og kommer for at se hende? Emma stiller sig selv det spørgsmål, fordi Thayer var den sidste, der så Sutton i live. Eller var han?
Første indblik af bogen
Da jeg fik ’Øjnene der ser’ ind ad døren, var det i min eksamensperiode, jeg havde derfor ikke tid til at læse den her og nu, så jeg læste de første par sider, for at se den an, og lagde den derefter på hylden. Da jeg så var færdig med mine eksaminer og min dimission, havde jeg endelig sommerferie, hvilket for mit tilfælde betyder læsning. Jeg lagde mig derfor udenfor i solen en varm sommerdag med et koldt glas saftevand i hånden og begyndte at læse. Jeg læste og læste — jeg kunne slet ikke stoppe. Så jeg endte med at læse bogen færdig. Én dag, tog det mig, og så var den læst.
Starten, af bogen
’Øjnene der ser’ starter, hvor ’Sandhed eller konsekvens’ slap. Det er godt, for på den måde er der ikke noget, der er sket i mellemtiden, som du ikke ved noget om eller skal høre om. På denne måde ved du tingene på samme tid som Emma. I nogle bøger slutter de et sted, og den næste bog fortsætter så en uge, en måned eller måske endda et år senere. Når den gør det, har du ikke oplevet tingene der er sket for personerne, på samme tid som dem. Her får du det først at vide hen ad vejen. Det er én af de ting, jeg især godt kan lide ved serien. I begge efterfølgere er de startet, hvor den forrige bog slap. På den måde kan jeg føle, hvordan Emma har det, når hun opdager tingene, fordi det er på samme tid, som jeg opdager det.
Ung kærlighed
Emma og Ethan er stadig ikke blevet kærester, selvom det er noget, Emma gerne vil. Hun elsker Ethan af hele sit hjerte, men hun ved ikke om det er en god ide, for at date Ethan er noget, Sutton aldrig ville gøre. Som jeg også skrev sidst, håbede jeg sådan for Emma og Ethans kærlighed — de er jo det perfekte par, og så er det tydeligt, at de er forelskede. I ’Øjnene der ser’ er de blevet tættere og mere forelskede, de har endda deres første rigtige skænderi.
Venskab
Vi har før hørt om Thayer Vega, Madisons bror. I denne bog møder man ham for første gang. Suttons søster Laurel, var sikker på at det var Sutton, der havde fået Thayer til at forsvinde dengang. Så mellem dem kommer der noget søskendehad, noget jeg selv kan relatere til. Jeg har selv en storesøster, og jeg ved hvor irriterende, jeg synes, min søster kan være. Derfor kunne jeg også i denne bog identificere mig med Laurel og ikke kun med Emma og Sutton. Det er rart, for jeg har lært Emma og Sutton at kende i de andre bøger og ved hvordan de er, fordi jeg kan føle med dem. I denne bog lærer jeg så også at identificere mig med Laurel, fordi jeg kan relatere mig til hendes problemer.
I ’Øjnene der ser’ kommer der en masse splid mellem Emma og nogle af Suttons veninder. Det er på grund af Thayer. Det er et godt træk i bogen, for Emma reddede Suttons forhold til hendes veninder i første bog, hvilket gør, at Emma har et godt forhold til dem i anden bog. Derfor er det godt, at Emma i tredje bog, ”mister” nogle af dem, for på den måde får hun mere modgang, og bogen bliver mere spændene.
Minder om de andre bøger
‘Øjnene der ser’ minder om de andre bøger i serien, på den måde den er skrevet. Vi har stadig både en 3. persons-fortæller og en-jeg fortæller, som jeg nu har vænnet mig til. Det forvirrer mig ikke mere, at der er to fortællere. Jeg synes bare, det er rart, for jeg kan se det fra en fortællers side – og fra Suttons side. På den måde kan jeg også mærke, hvad Sutton går gennem, som den eneste person. Det er jo kun hende selv og dig som læser, der ved, at hun ser alt gennem Emmas øjne. Når Sutton får flashbacks fra den aften hun “døde”, kommer det i et helt kapitel. Det gode her, er, at jeg ved det og Sutton ved det, men jeg må vente på at Emma selv finder ud af det, da hverken jeg eller Sutton kan sige det til hende.
Den er også skrevet utrolig mange detaljer som i de andre bøger. Du får hver eneste lille detalje med. Charlotte giver Sutton en Starbucks café latte, ikke bare en kop kaffe. Det gør, at du selv kan danne et billede, af det, der foregår. Når jeg læser ’The Lying Game’-serien, læser jeg den gennem Suttons øjne, jeg føler, at jeg er Sutton, som ser Emma “overtage” mit liv.
Uddrag af ‘Øjnene der ser’
Emma sprang i vejret og kiggede op. Der var tomt. Charlotte havde stukket hovedet ind bag forhænget med et underligt blik i øjnene. Alle de andre piger stod ved disken med dynger af tøj i favnen. ”Ja, jeg kommer nu,” mumlede Emma og tog den lavendelfarvede kjole og Suttons taske. Da hun slentrede over til disken, kunne hun fornemme, at Laurel stirrede på hende med et smørret grin om munden. Men så fornemmede hun, at endnu et par øjne iagttog hende ude fra gaden. Hun vendte sig om og knep øjnene sammen. Denne gang var skikkelsen ikke hurtig nok. Hårene rejste sig i nakke på hende. Personen var helt sikkert en mand. Han trådte frem og kiggede direkte på hende. Emma gispede. Det samme gjorde jeg. Det var Garrett, og han så vred ud. Et øjeblik efter vendte han rundt og stormede væk derfra.
Samlet set
’Øjnene der ser’ var fantastisk! Den var anderledes end de første to bøger, og dog — på samme tid, var de så ens. Måden bøgerne er skrevet på, er meget ens, jeg er især vild med alle de små detaljer, og at jeg ser nogle ting gennem Suttons øjne. Den var anderledes, for i de andre bøger kender jeg alle personerne. Men her har vi Thayer med. I de andre bøger har jeg hørt om Thayer, og der er blevet bygget op til, at han skulle dukke op i en af bøgerne.
Bogen fangede mig på en anden måde end de andre bøger. I denne bog ser jeg, hvor langt Emma er kommet. Hun har gennemgået en kæmpe forandring, gennem bøgerne. Hun har lært at elske og se hvad det vil sige at have familie og venner. ’Øjnene der ser’ har alt. Kærlighed, venskab, intriger og spænding. Bogen er intet mindre end fantastisk. Hvis du har læst de andre bøger, vil du ikke blive skuffet. Så skynd dig at få fat i den!
Skriv et svar