Serien om Tilda: I dag udkommer første bind i en helt ny preteen-serie om svenske Tilda. Det bliver en lille trilogi, og den er dejlig frisk og fyldt med skægge tegninger for hver femte side, men alligevel med en rigtig god og uforudsigelig historie, som her i første bog handler om, hvor trofast man nu skal være overfor sin bedsteveninde.

Af Peter Henrichsen

Titel:

‘Jeg DØR uden dyr’
(serien om Tilda #1)

Forfatter:

Siri Spont

Illustrationer:

Jonna Björnstrand

Oversat af:

Susanne Vebel

Originaltitel:

‘Utan djur så dör jag’

Sider:

136

Udkommer:

10. august 2012

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:








Tilda bor i en lille svensk flække, der kun har en missionskirke, en lille skole og en rideskole. Tilda er ikke blevet teenager, ligesom sin 14-årige storesøster Moa, så hun synes faktisk de fleste drenge er møgirriterende (specielt dem fra klassen), og hun vil derfor allerhelst være sammen med bedsteveninden Thea og sine DYR! Tilda ELSKER dyr! Selvfølgelig allermest familiehunden Rocky – også selv om han prutter ret meget.

På andenpladsen kommer kaninerne: Alle dem, Tilda har sammen med Thea, og de får flere og flere, fordi de hele tiden “kommer til” at parre dem – mest fordi Tilda og Thea keder sig, men også fordi det ser så skægt ud og fordi kaninunger er ret nuttede. Nu har de bare fået unger igen, og denne gang er pigernes forældre sure over det, at pigerne ikke længere må beholde dem alle sammen. Enten skal Tilda og Thea finde nye ejere til kaninungerne, eller også skal ungerne slås ihjel.

Endelig har Tilda næsten sin egen hest Holly. Det vil sige, at hun egentlig deler Holly med Moa, men Moa er lidt for stor til at ride Holly, så på en måde er det Tildas. Men at have hest er altså ikke så problemfrit og lutter idyl, som i alle hestebøgerne. Tilda skal muge ud i stalden hver dag efter skole(!), og også i weekenden. Og så er Holly en problemhest, der smider hende af og bestemt ikke virker som en hest, hun nogensinde kommer til at vinde konkurrencer på. Det er egentlig slemt nok i sig selv, men oven i så virker det som om, Moa bare synes Tilda giver for let op, og så lader Moa andre piger ride Holly! Kan det blive mere irriterende?

Nå, men man må jo tage det sure med det søde, og det er fint nok, for Tilda vil jo på ingen måde undvære alle sine dejlige dyr. Og hun har egentlig også udset sig en dejlig sort og helt speciel kaninunge fra det nye kuld, selv om hun godt ved, hun ikke må få flere. Men pludselig er det netop dén sorte kaninunge, som klassens mest irriterende poptøs, Elin, vælger til sig selv, og hvad værre er: Thea virker som om hun hellere vil være bedsteveninde med Elin nu!

Lille ny trilogi om dyr og bedsteveninder

‘Jeg DØR uden dyr’ er første bind i svenske Siri Sponts lille trilogi om preteen-pigen Tilda. Den er for de 9-12-årige piger og dermed en lidt yngre aldersgruppe, end dem, vi normalt anmelder for på ‘Kultur For Unge’. ‘Jeg dør uden dyr’ fortjener blot at komme med, fordi den på mange måder er anderledes og friskere end alle de sædvanlige venindebøger. Det er nemlig lidt sjældent at dyr har nogle store hovedroller i bøger, med mindre det måske lige er hestebøger, så for alle dejlige dyrs skyld, vil vi gerne fortælle om bøgerne om Tilda og alle hendes dyr.

Fyldt med skægge tegneseriestriber

Det andet meget specielle i ‘Jeg DØR uden dyr’ er, at der cirka på hver femte side er nogle virkelig sjove, små tegneserier om Tilda, veninderne og dyrene. Alt det, som Tilda synes er mest træls lige nu og her, bliver gjort til grin i de små tegninger – og det er både dagbogshyggeligt og smadder skægt. Tilda er også jeg-fortæller hele vejen igennem, så på mange måder minder bogen om en dagbog – vi slipper bare for en masse ligegyldige datoer og klokkeslet, som man alligevel ikke kan bruge til så meget i dagbogs-romaner. Alt i alt virker kombinationen og fordelingen mellem tekst og morsomme tegneserier rigtig god, og den er helt oplagt, hvis man endnu ikke er til tunge og lange romaner.

Uddrag af ‘Jeg DØR uden dyr’

På vej til skole ringer jeg selvfølgelig på hos Thea. Men der er ingen, der lukker op. Jeg trykker dørklokken ind flere gange. Er hun nu igen gået uden mig? Syntes hun, at jeg var for sent på den? Men hvorfor gik hun så ikke over til mig og ringede på. Da jeg sms’er hende, svarer hun straks: ‘Troede du var gået.’
Mens jeg småløber til skole, tænker jeg på den sorte kanin for at slippe for at blive ked af, at Thea ikke har ventet. Jeg forestiller mig, hvordan jeg vil begynde at træne kaninspring med den, mens den stadig er lille, og så bliver den en virkelig stjerne. Så lægger jeg klip ud på YouTube, som hele verden kan se, og det varer ikke længe, før den bliver kaldt Mirakelkaninen.

At føle sig svigtet af bedsteveninden

Udover hygge, søde dyr og skægge tegneserier, rummer bogen også en rigtig god historie. Den røde tråd løber gennem alle de følelser, man har som pige, når man endnu ikke rigtig gider drenge endnu, men i stedet kæmper for at få det til at fungere med sine veninder. Næsten alle pigerne hænger sammen to og to i klassen, og da Thea pludselig begynder at gå sammen med Elin, føler Tilda sig meget forladt og ensom. Rigtig mange piger vil kunne genkende de følelser, hvor man pludselig føler sig kasseret som veninde, og samtidig er det en virkelig dobbelt følelse, for mange kender jo også lysten til at være sammen med nogle andre piger end blot bedsteveninden. Spørgsmålet er, om man virkelig skal opføre sig, som om man er gift, når man er bedste veninder, eller om det er ok, at man også af og til er sammen med andre piger, uden at det gode venindeforhold behøver at gå i stykker på grund af det?

Dejlig uforudsigelig

Der er ikke nogen lette svar på alle de spørgsmål Tilda går med, og derfor er historien også interessant og spændende hele vejen igennem. Tingene kan hele tiden gå begge veje, og intet er forudsigeligt, som det ellers ofte er i venindebøger. Alligevel får vi en slutning, der forløser og gør os tilfredse som læsere, samtidig med at vi får lyst til at høre meget mere om Tilda. For selv om hun ikke lige nu er super interesseret i drenge, kunne det jo godt være, der pludselig dukkede én op, der var så lækker, at hun skiftede mening. Det kunne det i al fald godt type lidt på i tegneserierne. Andet bind i trilogien om Tilda, hedder “Bara jag vågar” på svensk (‘Hvis bare jeg tør’) og er allerede udkommet i Sverige, og den har fået gode anmeldelser, så der er noget at glæde sig til.