‘Lying Game’-serien: Emma kommer tættere og tættere på morderen, eller kommer morderen tættere på hende? Fjerde bind i Sara Shepards populære ’Lying Game’ serie. Det er umuligt for Sara Shepard at skuffe mig. ’Gemmeleg’ er helt utrolig!

AF NATACHA, 18 ÅR

Titel:

‘Gemmeleg’
(Lying Game 4)

Forfatter:

Sara Shepard

Oversat af:

Louise Urth Olsen

Originaltitel:

‘Hide and Seek’ (The Lying Game 4)

Sider:

272

Udkom:

12. oktober 2012

Forlag:

Politikens forlag

Følelses-barometer:






(SPOILER! Bøgerne i ‘Lying Game’-serien udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de forrige bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Emma forsætter jagten efter Suttons morder. De fleste har et alibi for Suttons mordaften. Laurel havde også et, indtil Emma fandt ud af, at hun kørte Thayer på hospitalet. Vendte Laurel derefter tilbage til Sutton for at dræbe hende, måske for at få hævn over, at hun fandt sammen med Thayer? Den eneste fyr Laurel altid har elsket.

Sara Shepards skrivemåde

Efter at jeg har læst ‘The Lying Game’, ‘Pretty Little Liars’ og så ‘The Lying Game’ igen, har jeg virkelig lagt mærke til Sara Shepards skrivemåde. Hun har fantastiske sider, og så har hun nogle sider, der kunne have været undgået. Hun har det meget med at gentage ting, hvilket kan være kedeligt til tider. I ’Gemmeleg’ skriver hun, at Emma laver overskrifter til ting i sit liv. Det har vi fået at vide i nogle af de forrige bøger, og vi kan sagtens forstå det, uden hun skal minde os om det. Til gengæld gør Sara Shepard det rigtig godt andre steder. For eksempel skriver hun meget detaljeret, så du kan danne dig perfekte billeder af, hvad der sker rundt omkring.

Flashbacks

Jeg elsker flashback’ene i bøgerne. Jeg elsker, at jeg finder ud af tingene på samme tid som Sutton, mens Emma stadig er uvidende. Det gør, at jeg skal sidde og vente på, at Emma selv finder ud af det. Sutton erindrer tingene, når noget lignende sker for Emma. Det stiller spørgsmålstegn. Sker det for Emma af en grund, eller er det bare et sammentræf?

Trekantsdrama

Thayer kom tilbage i ’Øjnene der ser’, og her fandt man ud af, at han havde haft et forhold til Sutton. Thayer tror, ligesom alle andre, at Emma er Sutton, og han prøver derfor at få hende tilbage. Problemet er bare, at ’Sutton’ er sammen med Ethan. Mens Thayer prøver at få ’Sutton’ tilbage, ser den rigtige Sutton det gennem Emmas øjne.

Jeg fik ondt af Sutton. Hun beskriver, hvordan det gør ondt, at se den dreng, hun engang elskede og som elskede hende, prøve at vinde hende, han tror er Sutton, tilbage. Sutton beskriver, hvor ondt det gør, at han ikke kan se, at det ikke er hende. De var jo forelskede. Ethan bliver jaloux, hvilket skaber lidt knas i hans og Emmas forhold. Det gør Emmas og Ethans forhold lidt mere intenst, da man skal se, om de kan klare forhindringer.

Suttons morder

I ’Den enes død’ hører man fra Suttons morder. Jeg savner at høre noget fra morderen i ’Gemmeleg’. I ’Øjnene der ser’ prøver hendes morder at slå hende ihjel, ved at kaste en kæmpe lampe ned over hende. I ’Gemmeleg’ hører man intet fra Suttons morder, hvilket gør bogen lidt mindre spændende. Jeg tænkte over det, da jeg var halvvejs i bogen, og så tænkte jeg ’det kommer nok’, men det gjorde det bare ikke.

Sutton for evigt?

Emma finder hele tiden nye mistænkte i sagen, men ligeså snart hun finder dem, kan hun næsten strege dem fra listen igen. I ’Gemmeleg’ begynder hun at blive bange for, at hun skal spille Sutton for altid. Jeg kan godt lide, at hun selv stiller sig det spørgsmål, for det tror jeg, at de fleste, der har læst bøgerne, også har.

Uhyggeligere end de andre

’Gemmeleg’ er uhyggeligere end de andre bøger. Jeg læste bogen om aftenen, det blæste udenfor, og det var mørkt, det i sig selv er i forvejen en lille smule uhyggeligt. Da jeg så læste forskellige scener i bogen, syntes jeg, at det var endnu mere uhyggeligt. Jeg krummede tæer, og krøb endnu mere under dynen. Det virker rigtig godt, at bøgerne bliver mere og mere uhyggelige. Det er ligesom om, at de bygger op til en kæmpe afslutning i sidste bog.

Den perfekte familie

Suttons familie virker som den helt perfekte familie, det gør hendes forældre i hvert fald. I ’Gemmeleg’ ser man forskellige sider af familien og ser, at den ikke er så perfekt, som den udgiver sig for at være. ’Sutton’ er uvenner meget af tiden med Laurel, og det ødelægger også lidt harmonien i den perfekte familie.

Uddrag af ‘Gemmeleg’

Jeg kunne næsten fornemme sommerfuglene blafre i min ikke-eksistrende mave, da jeg betragtede ham bevæge sig under vandet. Der var et eller andet ved Thayer Vega, der stadig fik mig til at føle mig så levende, og der gik flere sekunder, før det atter gik op for mig, at det var jeg ikke. Laurels mund blev en stram streg, da Thayer brød op gennem overfladen og smilede til Emma, og noget andet dæmrede for mig: Hvis Emma ikke passer på, går det hende, præcis som det gik mig.

Overraskelser

’Gemmeleg’ er fyldt med overraskelser, der var så mange gange i løbet af bogen, at jeg blev overrasket. Slutningen var den, der overraskede mig mest. Det var noget jeg aldrig havde set komme.

At Sara Shepard vælger at skrive det i slutningen af bogen, gør bare, at jeg glæder mig endnu mere til næste bog. Jeg er spændt på den næste, da jeg mangler så mange svar, som jeg glæder mig til at få besvaret. Suttons farmor kommer også på besøg, og man finder ud af, at hun har et lidt anstrengt forhold til sin farmor. ’Gemmeleg’ kommer med så mange overraskelser og hemmeligheder, som man bare er ved at dø efter at få svar på.