Serien ‘Dværgen fra Normandiet’: Trilogien ’Dværgen fra Normandiet’ af Lars-Henrik Olsen har været mange år undervejs. Bind 1, Dværgen fra Normandiet’ udkom i 1988, bind 2 Flugten fra Klostret udkom i 2000, og endelig i året 2011 kom der en afslutning…. En meget lang afslutning.

Af Camilla

Titel:

‘Kongens død’
(Dværgen fra Normandiet 3)

Forfatter:

Lars-Henrik Olsen

Sider:

495

Udkom:

29. november 2011

Forlag:

Carlsen

Følelses-barometer:








(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Dværgen fra Normandiet’ udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de første bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Jeg er helt med på, at Lars-Henrik Olsen skriver så realistisk, som fortællingens ramme tillader, og altid prøver at være så historisk korrekt som muligt, og jeg føler mig også meget oplyst om livet og historiske begivenheder omkring året 1080, men der er bare alt for meget af det. Det er som om historien om Fifa og hendes familie er blevet til en undskyldning for at undervise læseren i danmarkshistorie, og derfor er det vigtigt at vi møder så mange sociale lag i Danmark som muligt, og får en masse beskrivelser af de steder danskerne lever, og det arbejde de udfører. Jeg kan ellers normalt godt lide den slags, men i ’Kongens Død’ overtager det fortællingen flere steder, og det dræber flowet i historien.
I ’Kongens Død’ flygter Fifa og hendes familie til Danmark, hvor Fifas far, Ligulf, har en søster. Ligulfs håb er, at de kan slå sig ned ved søsterens gård og endelig leve i fred, men alt går dem som sædvanligt imod fra starten, og Ligulf ved ikke hvor i Danmark hun bor. Dette bringer familien på en ny vandring, nu op igennem Danmark på jagt efter søsteren, hvilket gør, at den på mange måder minder om bind 2, hvor de vandrede igennem England.

Der må have været en redaktør, så hvorfor sagde han/hun ikke noget? Alle de enkelte elementer i bogen er jo gode, der er bare alt for meget af dem. Rejsen igennem Danmark er unødvendigt lang, og vi møder en masse mennesker på de gårde, som familien overnatter på. Nogle af alle de overnatninger skulle dog have været redigeret ud, for det ødelægger flowet, og er fuldstændig unødvendige for historien. Bogen er lidt ligesom middagen juleaften. Man glæder sig til den hele året, og den smager rigtig godt, men der er bare for meget af den gode mad, og man sidder tilbage med forstoppelse, og ville ønske at man ikke havde spist så meget, for man ved, at der også er ris a la mande om lidt, hvilket også smager godt, men nu orker man ikke mere.

Der er bare ingen grund til både at servere and og flæskesteg, hvis der var kød nok på anden, til at alle kunne blive mætte. Jeg sad det meste af bogen med en følelse af, at Olsen var blevet til en mormor der sad for enden af bordet og tvangsfodrede mig med flæskesteg, imens han gentog som et mantra ”det skal jo ik ud!”. Redaktøren burde have rådet ham til at fjerne noget, så man ikke gik død i alt det tvungne ekstra materiale.
Bogen er ikke uspiselig, den er ikke dårlig, men er bare middelmådig, og jeg er lidt skuffet over at den ikke er blevet klippet til.

Trilogien er ekstra meget slut nu.

Om Ligulf finder sin søster og får skabt et hjem til sin familie, må du selv læse, men jeg lover, at ’Kongens Død’ binder knuder på absolut alle løse ender de to tidligere bind havde, og besvare alle de spørgsmål du kunne finde på at stille om personernes videre liv. Intet bliver efterladt til din egen fantasi, og ingen kan bede Olsen om at skrive et fjerde bind. Til sidst har Olsen nemlig tilføjet en lille epilog, der detaljeret beskriver hvordan alle personer levede resten af deres liv. Men så er den trilogi vist også fuldstændig afsluttet.