Nytårskonkurrence: Sony Music har været så søde at forære os 4 ‘Take Me Home’-cd’er, så vi kan holde en lille Nytårskonkurrence for alle jer glade directioners, der læser med på Kultur For Unge. Du deltager simpelhen ved, at du i konkurrenceopgaven – som kommentar nedenfor – fortæller DIN HISTORIE om forsøget på at skaffe 1D-koncertbilletter til de to ‘One Direction 2013 World Tour’-koncerter i Danmark.
Konkurrence-regler:
- Konkurrencen er for børn og unge til og med 25 år.
- Du deltager ved at svare på konkurrence-opgaven nedenunder.
- Der må ikke være had eller negative omtaler af andre i din historie. Er der det, offentliggør vi den slet ikke her på siden.
- Du skal skrive fornavn, efternavn og alder i din besvarelse, ellers deltager du ikke! (Har du glemt at skrive nogle af oplysningerne, efter du har sendt kommentaren ind, må du gerne skrive det som underkommentar til din egen kommentar. Det gør du ved at trykke på ‘svar’ under din egen kommentar.)
- Du må kun skrive én kommentar og deltage én gang.
- 31. dec. 2012 kl. 15 trækker vi lod blandt dem, der har besvaret opgaven og har skrevet alle deltageroplysningerne korrekt. Vi har 4 cd’ere, og vi slår de 4 vindernavne op på denne konkurrence-side, du læser på nu, og vi sender en vindermail til hver vinder.
- Hvis vinderne ikke har svaret på den vindermail, vi sender til dem, eller på anden måde ikke har fået etableret kontakt til os senest 14. januar 2013, via vores kontakt-e-mail som kan findes via menu’en, bortfalder præmien!
Konkurrence-opgave:
- Fortæl DIN HISTORIE om forsøget på at skaffe koncertbilletter til 1D’s to ‘One Direction 2013 World Tour’-koncerter i Danmark.
Vi gætter på, at der i store træk er 3 mulige udfald af din historie:
- 1) At du ikke har haft råd eller tid/mulighed for at komme til koncerten nær dig. Så er det dén historie, du skal fortælle!
- 2) At du har forsøgt at købe billetter og er lykkedes med det. Så er det dén historie, du skal fortælle!
- 3) At du har forsøgt at købe billetter, men IKKE er lykkedes med det. 🙁 Så er det dén historie, du skal fortælle!
Vigtigt! (Specielt for 3’erne)
- Hvis du er én af dem, der fortæller den ikke så muntre historie om, at du ikke har fået billetter. Altså punkt 3. Så husk vores regler om, at vi ikke tillader og ikke godkender historier med had og negative omtaler af andre.
Selvfølgelig må der gerne være masser af ærgelse, skuffelse, frustration, afmagt og tristhed i din historie, men tænk trods alt så positivt, at du ikke lader det gå ud over andre.
At du fortæller din historie om, hvordan du ikke fik billetter, kan på den positive side være med til at gøre koncertarrangørerne opmærksomme på, hvor mange, der rigtig gerne ville have haft en billet til de danske koncerter, men som ikke kunne få det.
Det kunne jo i bedste fald være medvirkende til, at koncertarrangørerne i fremtiden laver flere 1D-koncerter i Danmark, og at man måske laver flere end 2 koncerter i Danmark, hvis/når der kommer en ‘næste gang’.
Det er ikke noget Kultur For Unge har indflydelse på, men hvis du fortæller din historie, kan det være at koncertarrangørerne læser med! Så prøv trods alt at vende din historie til noget konstruktivt: om hvordan man kunne gøre i fremtiden for at alle bliver glade, hvis du hører til dem, der ikke har fået billetter. Tak og god historieskrivning! 😀
Lodtrækning
Vindere:
Så er klokken 15 her på Nytårsaftensdag, og vi har trukket lod og har fundet de 4 vindere af ‘Take Me Home’-cd’en. Vinderne er Sara Lange, Ditte Ventzel, Amalie Fiirgaard og Anne Kathrine Matthiesen. Stort tillykke til jer og til alle for de mange virkelig rørende historier om at skaffe billetter til koncerterne. De fire vindere skal skynde sig at svare på vindermailen, som vi allerede har sendt til dem. 🙂 Rigtig God Nytårsaften.
Comments
15 svar til “‘Take Me Home’-konkurrence”
Jeg laver 2’ern.
Jeg skulle selvfølgelig i skole, så min mor
Og to andre fra hendes arbejde sad klar og prøvede på og få billetter til mig. Jeg skrev sammen med min mor i timerne, og ringede til hende i frikvarteret. Hun blev ved med at sige, hun ikke var kommet igennem, og nok ikke kom det. Jeg troede faktisk ikke på hende, men da jeg kom hjem fra skole og hun sagde det igen, troede jeg på det. Mig og en af mine veninder var ulykkelige, fordi hendes mor havde heller ikke fået billetter. Så her juleaften, åbner jeg en lille pakke, men one direction nøglering+billetter til deres koncert i Herning. Jeg blev overrlykkelig, da jeg åbnede pakken. Min mor sagde, hun havde solgt den anden billet til min venindes mor, så mig og min veninde skal der ind alene. Det jorde det bare bedre. Jeg er bare mega glad for vi fik biletter. Det var så min “historie” om hvordan jeg fik mine biletter.
Glemte lige og sige jeg var 12
jeg havde aftalt med to veninder at min far skulle prøve at få fat på billeterne til koncerten. så da vi tog af sted i skole om morgnen gav jeg min far instrukser på hvornår og hvordan han skulle få fat på billeterne.
vi nåede til anden time og en veninde og jeg (vi er de eneste directioners i min klasse) sad begge og gloede på uret og kunne ikke koncentrere os om timen, da begge vores forældre prøvede at skaffe billetter ( hun skulle skaffe til hende og hendes veninde) vi fik lov til at gå ud på gangen og “arbejde”. min venindes mor skrev til hende og fortalte at hun ikke havde fået fat i billeterne så hun blev meget ked af det og var tæt på at græde…. jeg måtte ikke have tlf med så jeg kunne ikke ringe og spørge om vi havde fået fat i nogle men min paralleklasses lære kom og spurgte om min far kunne køre os til et arrangement dagen efter og der så jeg muligheden for at få ringet. jeg sagde at jeg ikke vidste det men at hvis jeg måtte låne en tlf og ringe hjem kunne jeg finde ud af det. jeg gik op på kontoret og ringede hjem. jeg spurgte hurtigt om han kunne køre og spurgte derefter om han havde fået billetter. han svarede nej. først troede jeg at han tog pis på mig men fik af vide at han mente det alvorligt. jeg var meget tæt på at græde ligesom min veninde og resten af den matematiktime fik ingen af os lavet noget. vi sad bare og snakkede om hvor træls det var at vi ikke havde fået billetter og at vi bare ville hjem og græde, ja vi overvejede at lave ballade så vi blev smidt hjem. når men jeg skulle så fortælle mine veninde (de går i min parallelklasse) at vi ikke havde fået billetter, så jeg spurgte om jeg jeg lige måtte låne dem 5 min. fra deres time. da jeg fortalte det fik begge tåre i øjnene og den ene fældede en tåre. det var helt klart en af de mest triste dage længe og jeg er stadig trist over at vi ikke fik billetter… men håbet er der stadig s jeg håber der kommer flere koncerter og at jeg vinder nogle billetter:3
Mandag d. 5. November var nok den mest nervepirrende dag, i mit 15 år lange liv. Som jeg havde skrevet på min facebook status “i morgen bliver enten den bedste eller værste dag, i mit liv” Da klokken så småt nærmede sig den tid hvor de blev sat til salg, måtte jeg sidde ned. På 10 minutter fik jeg 6 sms’er hvor nogle af mine veninde fortalte mig at de havde fået. Lige pludselig ringede min far, og sagde “desværre skat” Jeg brød sammen i telefonen også skyndte han sig at sige “Desværre skal jeg køre dig til Herning.. Og desværre er det dagen før din eksamen. Men skat, jeg ved hvor vigtigt det er for dig” Jeg glæder mig så sindsygt meget til at se mine største idoler til Maj i Herning! De drenge kan få mig til at føle mig smuk, og det er der ingen andre der kan! de har ændret mit liv! Jeg håber jeg vinder, da jeg hører dem og stalker dem uafbrudt! ( hører dem forresten nu)
– Krydser fingre, og god ferie!
Jeg havde været rigtig meget i tvivl om jeg skulle prøve at få billetter da den eneste af mine veninder der også er directioner skulle af sted med sin veninde.
I sidste øjeblik besluttede jeg mig for at prøve at få dem alligevel.
Kl. 10 da billetsalget startede var jeg i skole så min mor tog ind på Posthuset for mig.
Jeg var rigtig nervøs og spændt indtil 11.30 da jeg havde fri og jeg ringede til min mor.
Hun havde fået billetter så jeg var helt vildt glad, var lige ved at græde.
Næsten lige efter jeg havde fået billetterne mødte jeg en pige på nettet som også er rigtig stor directioner, så jeg tror hun skal med mig til koncerten.
Glæder mig rigtig meget! 🙂
Ditte Ventzel, 14 år
Det var min far der bestilte billetter til mig og min veninde.
Vi havde avisuge, og vi måtte bruge computere. Et kvarter før salget gik i gang gik min veninde for sjov ind på billetlugen, men blev sendt i kø med det samme. Jeg skyndte mig at gå ud på gangen og ringe til min far og sige at han skulle stille sig i kø. Heldigvis havde han allerede været i køen i et par minutter. Min veninde blev i køen på sin computer, bare for en sikkerheds skyld, mens hun arbejdede videre. Da billetsalget havde været i gang i et kvarter blev vi urolige, for vi havde stadig ikke hørt fra min far. Så udbryder min veninde ligepludselig at hun er inde men hun skal bruge en kode. Jeg gik ud på gangen med en anden veninde og ringede til min far. Da han tog telefonen forklarede jeg ham at vi var inde, men vi skulle bruge en kode. “Skal vi bruge en kode? Nej det er bare løgn!” Sagde han. Jeg var helt nede og spurgte så for en sikkerheds skyld “har du ingen kode?” Han var tavs et stykke tid før han svarede “nej” jeg skulle lige til at græde “ja men far! Nu skal vi jo starte forfra!” Igen var han lidt tavs før han sagde “skal vi? Så er det da godt jeg lige har printet billetter ud!” Jeg kunne ikke sige noget. Jeg stod bare der midt på gangen og lavede nogle underlige krumspring. Den veninde der var gået med mig ud på gangen kiggede afventende på mig. Jeg smilede stort til hende og nikkede. Hun løb ind i klassen til min veninde som sad ved computeren. Min far var stadig i telefonen. “Hallo er du der?” spurgte han. “Ja far! Mange mange tak! Tak!” Vi lagde på og min veninde kom ud på gangen. Vi jublede helt vildt og gav hinanden en ordentlig krammer! Jeg tror ikke nogen af os kunne fatte at vi skulle se vores største idoler i Herning!
I dag er der 130 dage tilbage!
Hej her kommer min historie…
Da jeg fandt ud af er 1D kommer til Danmark var jeg i skole. jeg begyndte jeg at fangirle, men indeni blev jeg lidt trist. Hvad hvis jeg ikke fik billetter. Jeg havde talt med mine forældre om det og de sagde at vi ikke havde råd til billeter, men min søde veninde sagde at hun vil bestille billetter til mig og hende, hvis jeg betalte lidt adgangen, men heldet var ikke med mig for min veninde kunne ikke få fat billetter. Held og Lykke til alle der er med i konkurrencen 🙂 X
Det skal lige siges, at jeg har var alene om det her, da jeg var i klassen, og ikke kunne sige noget til nogen i min klasse, da det på det tidspunkt var “pinligt” at være directioner, og ingen kunne lide dem. Derfor snakkede jeg ikke med nogen om det.
Jeg kunne næsten ikke sove aftenen inden. Jeg var SÅ nervøs, det var/er virkelig det største af det største det her!
Nå, men inden jeg tog i skole næste dag, repeterede jeg igen og igen til min far, hvad han nu skulle gøre, når han kom ud på sit arbejde, og skulle bestille billetterne over internettet.
Jeg tog faktisk glad i skole, for jeg troede slet ikke, det ville blive et problem eller noget.
Det bliver frikvarter, og jeg regner med, at min far sidder og er klar. Klokken slår 10, og jeg hygger enlig bare lidt med veninderne. Det er jo ikke noget problem at få det her billetter, tænker jeg. Klokken 10:03 går jeg for sjov ind på siden, for at se om jeg kan få nogle billetter, altså for at se, om de er udsolgt osv. Der er ingen kø eller noget overhovedet, så jeg kommer direkte ind på siden, og der er der faktisk nogle super fine billetter tilbage! Der tænkte jeg bare, at så har min far nok fået nogle, for der var ingen problemer med at købe billetter på min computer.
Klokken ringer, og jeg er ellers aldrig på min mobil i timen, men jeg bliver jo lige nødt til at høre min far, om han har fået billetter.
Lidt efter begynder han at skrive alt muligt med, at han står i kø, og han nu kun kan få en billet – altså ikke to sammenhængende, for jeg skulle/skal ind og se drengene sammen med en veninde. Jeg når ikke rigtig at skrive tilbage, og inden jeg ved af det, så skriver han, at han ikke fik nogle billetter. “Alt er udsolgt, det er jeg ked af,” helt præcist.
Lige den dag havde jeg timer til klokken 15:05, men jeg havde mest af alt bare lyst til at tage hjem. Vi så en film i historie, men der sad jeg bare og tænkte på, hvor forfærdeligt det var. Jeg ved ikke engang, hvad filmen handlede om, eller hvad de følgende timer handlede om – jeg var så ked af det indeni.
Da jeg kommer hjem, er jeg knust, og jeg bebrejder mig selv SÅ meget. Hvorfor ringede jeg ikke bare til min far, og spurgte efter kreditkortnummer osv? Jeg græd fra da jeg kom hjem, og til jeg skulle sove.
Det tog så hårdt på mig, at jeg fik en fridag næste dag. Jeg lå bare i min seng og græd igen. Jeg kan ikke huske klokkeslættet, men jeg gik helt tilfældigt ind på siden “One Direction Denmark” hvor der selvfølgelig var hundredvis af piger, der spurgte efter billetter. Jeg scrollede en lille smule ned, og så så en pige, der solgte 3 billetter, og det var først til mølle. Jeg tænkte bare hvad?! og skyndte mig at skrive, jeg gerne ville købe to billetter.
Hun skrev hurtigt igen, at hun kun solgte alle tre samlet, og jeg skrev så igen, at jeg så bare købte dem alle tre! Jeg ville jo altid kunne sælge den, hvis det nu var.
Ingen nåede at skrive før mig, og da vi aftalte tidspunkt, adresse osv. i chatten, kunne jeg bare mærke adrenalinen pumpe – det var så stort! Så uvirkeligt! Da hun skrev “Solgt!” og slettede opslaget på siden, begyndte jeg at hoppe rundt og ringede til min mor og far. Jeg var så ubeskriveligt glad, det var helt vildt! – Og er det er jeg selvfølgelig stadigvæk!
Det skal lige siges, at hun solgte til samme pris, jeg har fået en kvittering osv. så der er ingen snyd eller noget ulovligt i det! 🙂
Det var så min historie! Så nu skal min veninde og jeg til One Direction koncert i Herning d. 5/5, og jeg kan ikke vente! Jeg står i evig gæld til hende pigen, der solgte mig de billetter!
Amalie Fiirgaard, 14 år.
Jeg og min veninde ville meget gerne have knoncert billetter så vi fik vores forældre til at se om de ku få fat i dem imens vi var i skole..
Så vi sad med mega mange nerver på og virkelig var bare hÅbede på at vi fik dem! Da det ringede til frikvarter ringede jeg og min veninde til vores forældre for at høre om vi havde fået dem. Da min
Veninde var færdig med at snakke med sin mor, fik hun tårer i øjne og blev mega ked af det fordi hun ikk fik dem. Og min mor sagde hun ikke havde fået dem, men jeg ku ik få mig selv til at tro det, så jeg tænkte at hun nok overrasker mig, så jeg ku få dem i julegave.. Men jeg fik dem ikke så jeg blev mega ked af det og fik den værste dag mit liv:'(. Held og lykke til jer andre !
Og jeg er 14 År
Jeg fik ikke billetter til 1D-koncerten, men det har jeg det faktisk fint med. Jeg var jo nok lidt skuffet, men så må jeg bare se videoer med One Direction på YouTube. Selvfølgelig ville det da have været meget fedt, men jeg villet alligevel ikke have råd til at se dem.
Det var ca. En uge før salget og mig og to andre veninde havde planlagt at få billetter, men ingen af vores forældre kunne. Jeg fik plaget mine forældre til at prøver, men det var svært , da min far skulle til møde og min mor sad i møde. Da dagen så endelig kom og spændt som jeg var, så prøver min far og kommer ikke igennem. I starten var jeg lidt mut, men det var OK, for han prøvede jo.
Senere hen på dagen får jeg en besked fra en af mine andre Directioner veninder og hun spurgte om jeg fik billetter. Trist skrev at jeg desværre ikke fik billetter, men så skrev: “Vil du med mig har en ekstra billet” det var det lykkeligste øjeblik og jeg ringede sagde tak og var helt ude af den. Lige da efter er jeg nu blevet kæmpe Directioner.
Og jeg er 14 år 🙂
Vi er fire rigtig gode directioner veninder, som havde aftalt at vi skulle afsted til koncert med 1D. Vi havde aftalt at min ene venindes farfar skulle bestille billetter til koncerten, der var ingen af vores forældre der havde tid, de var alle sammen på arbejde. Min veninde havde givet sin farfar instrukser på hvordan og hvornår han skulle bestille billetter, han har før bestilt rejser, så han ved godt hvordan man gør. Vi var i skole, og så ringer min venindes mobil. Hun tager det, det er hendes farfar, han siger at vi ikke har fået billetter, vi bliver helt knust og vildt kede af det.Den næste time i skolen går med at vi er helt vildt sure og mega kede af det. Da det næste frikvarter kommer, kommer jeg i tanke om at der stadig er billetter til en 1D koncert i Hamburg (vi bor i Sønderjylland, så det er nemt at køre der ned), min veninde skynder sig at ringe til sin farfar, og han bestiller så billetter til koncerten i Hamburg. Vi blev vildt glad og græd glædestårer. Så nu kan vi ikke vente til den 12. maj 2013, hvor vi skal til Hamburg og se selveste One Direction.
Anne Kathrine Matthiesen 13 år.
Der er ganske enkelt ikke så meget at fortælle, ville så gerne have været med til koncerten. Men har lavet en udflugt sammen med min mormor, hvor vi skulle til Frankrig sammen i en måned (På samme tidspunkt med koncerten) Så uanset hvor meget jeg ønskede at komme med til koncerten, betyder min mormor altså også meget for mig :/