Anmeldelse: ‘De urørlige’

‘De Urørlige’: Normalt stempler jeg franske film som kedelige, og jeg har det også som om, at franske film er til en ældre aldersgruppe. Men nej, ikke denne film. ‘De Urørlige’ formår virkelig at nå ud til alle aldersgrupper. Den har noget over sig, som man ikke kan beskrive.

Af Anne Kathrine, 13 år

Titel:

‘De Urørlige’

Instruktør:

Olivier Nakache, Eric Toledano

Land:

Frankrig

Distributør:

Scanbox

Premieredato:

22. november 2012

Følelses-barometer:







Phillipe er mangemillionær og bor i Paris´ fineste miljø. Han har været offer i en paraglide-ulykke og er nu lam fra halsen og ned. Phillipe mangler lidt farve i sin hverdag og søger nu en ny handikapmedhjælper.

Den unge Driss, som er småkriminel og arbejdsløs, søger jobbet imod sin gode vilje. Phillipe og Driss falder i god snak, og Phillipe vil prøve at ansætte Driss i en måned. Dagene går, og Phillipe og Driss bliver bedre og bedre venner. Da den ene måned er gået, vælger Phillipe at fastansætte Driss.

Driss hjælper Phillipe med at få mere farve i hverdagen, for eksempel får Phillipe en kvinde med ind i sit liv og oplever igen glæden ved livet.

En film jeg længe havde ventet på

Jeg havde længe ventet på at se ‘De Urørlige’. Jeg havde aftalt, at jeg skulle nå at se den i biografen, da jeg kun havde hørt folk snakke positivt om den. Jeg skulle ind at se den med to veninder, og de var lidt skeptiske over at skulle med ind at se den. Men da vi havde set filmen og kom ud af biografen, var de også meget positive og syntes også, den var rigtig god.

Instruktørerne – to meget anerkendte mænd i Frankrig

Instruktørerne bag ‘De Urørlige’ er to meget anerkendte mænd i Frankrig: Det er Eric Toledano og Olivier Nakache. De har arbejdet sammen i mere end 15 år. De begyndte deres partnerskab med kortfilmen ‘Le jour et la nuit’ og senere med kortfilmen ‘Let petits souliers’, som vandt publikumsprisen ved filmfestivalen i Paris i 1999. Eric og Olivier har samlet set instrueret: ‘Just friends’, ‘Those happy days’, ‘So close’ og ‘De Urørlige’ – altså 4 spillefilm – og de også vundet nogle meget anerkendte priser for deres film.

En lille komedie

Man skulle nok tro, at filmen ville være meget alvorlig, da det jo ikke ligefrem er sjovt at være lam. Men nej, filmen er også en lille komedie. Der er et par scener, der er utrolig sjove efter min menig. Nogle af de jokes, som Driss fyrer af mod Phillipe, skulle man tro, at Phillipe ville blive sur over, men Phillipe tager det med et smil og forstår godt Driss på en helt fantastisk måde.

Francois Cluzet, som spiller Phillipe, må virkelig have øvet sig på at spille en lam mand. Han spiller utroligt godt, og det ser ud til at han er meget afslappet — man tror virkelig, at han er lam. Klart en af de bedste skuespillerpræstationer, jeg længe har set. Omar Sy, som spiller Driss, spiller også utroligt godt. Han har levet sig godt ind i rollen, og har endda tabt sig 10 kilo for at ligne Driss.

At finde glæde i livet

‘De urørlige’ er meget livsbekræftende, da den udtrykker, at man sagtens kan finde glæden i livet, selvom man er lam fra halsen og ned. Den viser også, at selvom man har forskellige baggrunde, aldre og holdninger kan man sagtens blive rigtig gode og nære venner. Filmen er baseret på en sand historie, og det kan jeg rigtig godt lide ved den: Så ved man, at det sagtens kan ske i virkeligheden.



Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.