I `Sherlock Holmes’ eventyr´ bind 3 er Sherlock og Watson igen på jagt efter forbrydelser og andre mysterier. Watson bor ikke længere på Baker Street 221B sammen med Sherlock, men finder tiden til, igen og igen at hjælpe Sherlock Holmes i sine eventyr. Vi kender nok alle Sherlock Holmes, og for at gøre det anderledes og nyt, har forlaget valgt at lave noget grundlæggende om i eventyrerne. Et sats, som er både godt og som til tider ødelægger for meget.

Af Søren, 16 år

Titel:

‘Sherlock Holmes’ Eventyr’ (bind 3)

Forfatter:

Arthur Conan Doyle

Originaltitel:

‘The adventures of Sherlock Holmes’

Oversat af:

Mette Wigh Tvermoes

Sider:

375

Udkom:

21. juni 2013

Forlag:

Rosenkilde og Bahnhof

Følelses-barometer:





Noget egentlig resume af novellesamligen, er svært at give, netop fordi det er en novellesamling. Sherlock Holmes får mange sager, mange der endda ser kedelige og ligegyldige ud. Sherlock og Watson får kendsgerningerne at vide i deres lejlighed af de skræmte vidner, og på trods af at konklusionen virker indlysende, ligger der mere bag. Den skyldige ligger lige for; enhver anden havde ladet det ligge med det, men Sherlock kan se igennem det første lag og finder ved hjælp af sine deduktive evner og via det mindste spor, den rigtige skurk.

Klassiske detektiv-noveller

‘Sherlock Holmes’ eventyr’ er en klassisk samling detektiv-noveller. Der findes vist ikke en historie, der passer bedre over denne genre. Bogen er en hardback og er det tredje af fem bind og med en rigtig flot forside. Historierne er ikke i kronologisk orden. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke kender den rigtige rækkefølge, men `Det brogede bånd´ foregår mens Watson bor med Sherlock, hvor det tydeligt forklares mange steder i de andre noveller (og på bagsiden af bogen), at Watson er flyttet sammen med sin kone. Novellerne udspiller sig i London i slutningen af 1800-tallet. Bogen har små illustrationer rundt omkring, der er dejligt simple og ikke ændrer på din egen forstilling af karaktererne.

Mysterier til at få kuldegysninger over

Novellerne er rigtig gode, og der følger et rigtig godt notesystem med i novellesamlingen. Dog har de valgt at lave forholdet mellem Watson og Sherlock om, hvilket ikke falder i min smag. Mysterierne i samlingen er gode: Godt beskrevet, godt opbygget og lige til at få kuldegysninger over.

Novellerne udfolder sig i en samtid, som forfatteren selv lever i, og det gør dem meget spændende og troværdige og ganske hyggelige. Men lad mig sige det klart: Det er mysterierne der er gode, for som jeg kommer ind på senere, så er der noget, der irriterer mig ved det, der ligger uden om mysterierne.

Blev ekspert i ekspert i Sherlock, og Arthur Conan Doyle

Notesystemet skal have stor ros. Svend Ranild har i forordet lavet en glimrende baggrundshistorie for manden bag bøgerne og hvordan, han til tider bare har lyst til at smide Sherlock på hylden. Svend Ranild har samtidig, sammen med Claus Lund Rosenkilde, lavet et notesystem, hvor der står alt fra hvad en “hansom cap” er for en dingenot, til hvorfor Arthur Conan Doyle kejter sådan rundt i sine klokkeslæt, et system der gør, at jeg fra det sekund jeg vendte den sidste side følte, at jeg var ekspert i Sherlock Holmes og Arthur Conan Doyle

Forandring er godt – nogen gange

Der står i forlagets bemærkning, at de har valgt at gøre Watson og Sherlock dus, efter de i 120 år har været Des. Og lad mig starte med at sige, at jeg tror de har været Des af en grund. Historierne er alle skrevet ud fra Dr. Watsons synsvinkel. Dette er en vigtig del, der giver sjove twists på historierne og som oftest bruges på en måde, så man lever sig rigtig ind i forholdet mellem de to hovedpersoner — og venner: Dr. Watson og Sherlock Holmes.

Deres venskab/”fjendskab” er for mig en vigtig del af historierne, for selvom de ikke vil lade hinandens fejl ligge i to sekunder, ved man, at det bare er to venner, der driller hinanden for hyggens skyld. Dette venskab/”fjendskab” har udgiveren valgt at lægge på hylden, til fordel for et forhold uden dybde, uden den drilske, broderlige leg. Jeg synes, det er et stort tab for historierne, at vi ikke længere læser om to venner, der tager ud på spændende eventyr og udvikler deres forhold, der er et eventyr i sig selv, men i stedet læser om to “bekendte”, der bare opklarer mysterier.

Verdensrekord i genfortolkninger

Jeg så fornyligt en artikel, hvor der stod, at Sherlock Holmes er det koncept, der er blevet genfortolket flest gange, altså som tv-serier, film, musicals og så videre. Så der skulle være nok at tage fat på. Der, hvor jeg synes netop denne novellesamling har fat i den lange ende, er set i forhold til de nye læsere i Sherlock Holmes-universet, for man kommer virkelig godt ind i historierne med denne samling. Samtidig er dette jo en samling af noveller og med blandt andre novellen `det brogede bånd´, som Arthur Conan Doyle selv så som sin bedste Sherlock-fortælling, så er dette en perfekt måde at starte med at læse Sherlock Holmes på.
Ud over andre genfortolkninger af Holmes, må jeg sige, at jeg ikke har læst så mange andre detektivromaner, for selv om jeg er opslugt af Sherlock Holmes, så har jeg ikke fået dykket ned i andet, der minder om.

Dette tredje bind, indeholder novellerne:

  • Skandale i Bøhmen
  • En sag om identitet
  • De rødhåredes Forening
  • Mysteriet i Boscombedalen
  • De fem appelsinkerner
  • Manden med den skæve mund
  • Den blå karfunkel
  • Det brogede bånd
  • Ingeniørens tommelfinger
  • Den adelige ungkarl
  • Berylkronen
  • Blodbøgene

Nye læsere, med gamle bøger

Jeg synes generelt, bogen er ret god, specielt for nye læsere af Sherlock. Og selv om jeg ikke er ny indenfor Sherlock Holmes, så gav bogen nye aspekter til min opfattelse af såvel Sherlock Holmes-historierne som Arthur Conan Doyle som forfatter og menneske ved, igennem noter og forord, at fortælle om begge.

Forlaget har valgt at gøre de to venner dus, selv om de har været Des i 120 år. Jeg tror, at de har været Des af en grund, og min opfattelse af de to venner, Sherlock og Watson, er da også, at de er to venner der stikker til hinanden, med spydige bemærkninger med videre, så jeg ser forandringen som noget unødvendigt, der ikke gør noget godt for samlingen. Det gør nemlig, at den sideløbende historie om de to venner helt forsvinder. Hoveddelen af eventyrene er gode, og man bliver grebet af spændingen så let som ingenting.

Er du til mysterier med spændende twists og en detektiv, der kan finde ledetråde ved at kigge på en hat? Har du hørt om Sherlock Holmes og tænkt, at du gerne ville læse noget om ham, men bare ikke rigtig kan komme igang, eller synes at det er svært at finde den rigtige bog til jobbet, så er dette bogen til dig.

Uddrag af novellen `Den blå karfunkel´

…“Tværtimod, Watson, du kan se det hele. Du kan imidlertid ikke drage konklusioner ud fra det, du ser. Du er for forsigtig med at drage slutninger.”
“Så vær venlig at fortælle mig, hvad du kan slutte ud fra denne hat.”
Han tog den op og stirrede på den på den besynderligt indadvendte måde, der var karakteristisk for ham. “Den fortæller ikke så meget, som den kunne have gjort,” bemærkede han, “ og dog er der nogle få slutninger, som er meget indlysende og et par andre, der i det mindste virker meget sandsynlige. At manden er meget intelligent er naturligvis umiddelbart indlysende, og ligeledes at han har været velstående inden for de seneste tre år, selv om han nu oplever trange tider. Han var fremsynet, men er det ikke så meget nu som før i tiden, hvilket peger på en moralsk tilbagegang, som, når man også tager hans dårlige økonomi betragtning, kunne tyde på , at han ligger under for en eller anden dårlig vane eller indflydelse, formentlig drikkeri. Det kan måske også forklare den tydelige kendsgerning, at hans hustru ikke længere elsker ham…