‘Himmerlands Ungdomsskoles Forfatter Camp 2014’: På Himmerlands Ungdomsskole i fantastisk og hyggeligt selskab har jeg fået nye venner fra hele Danmark, masser mod på forfatterdrømmen og redskaber til at føre den ud livet. Det var tre inspirerende og utroligt lærerige dage i vinterferien, som jeg aldrig ville have været foruden.

Af Caroline, 15 år

Hvad:

‘Himmerlands Ungdomsskoles forfattercamp 2014’

Hvor:

Himmerlands Ungdomsskole, Nordjylland

Hvornår:

9.–12. februar 2014

Hvem:

13–16-årige

Følelses-barometer:





Jeg står i gangen, tripper forventningsfuldt med mine to propfulde tasker i hænderne og venter på, at min mor skal køre mig til Himmerlands Ungdomsskole, hvor dørene til den første Forfatter Camp, som er arrangeret af Ordfabrikken.com, vil blive slået op klokken seksten.

Sommerfuglene boltrer sig i min mave, og jeg glæder mig helt enormt, men samtidig er jeg også hamrende nervøs.

Hvad nu hvis de andre piger og den ene dreng ikke kan lide mig, og det bliver tre og en halv frygtelige dage mutters alene på værelset, imens de andre kommer godt ud af det med hinanden?

Hvad nu hvis de er meget dygtigere end mig, og de bare griner af mig, fordi jeg slet ikke er lige så gode som dem?

Hvad nu hvis nogle af dem er alt for barnlige, fordi de er tre år yngre end mig?

Min mor forsikrer mig om, at der ikke er noget at være bange for, men tankerne flyver alligevel rundt inde i hovedet på mig.

Danser rundt til indie

Det viser sig dog hurtigt, at der på ingen måde har været noget at være bange for. Lige da jeg træder ind på det værelse, som jeg skal dele med Freja på 15 og Henriette på 14 år, er jeg meget stille og genert, men der går kun fem minutter, fra jeg har krammet samtlige syv ankomne piger, og Freja, Henriette, til jeg danser rundt til noget af alt det indie-musik, Freja havde medbragt.

Livlig diskussion om gyserfilm

Da vi er i færd med at pakke ud, redde senge og diskutere alt mellem himmel og jord, ankommer de sidste af de tolv piger, som jeg skal tilbringe de næste tre dage sammen med. De bliver også indlogeret på værelser længere oppe og nede ad den gang, som vi ordfabrikanter har fået stillet til rådighed, og de stikker også lige hovedet ind på værelse 1849, som musikken strømmer ud fra, ivrige efter at lære alles navne hurtigst muligt.

Vores værelse bliver hurtigt samlingspunktet for alle 1. Øst’s beboere, men det er ikke noget problem. Vi tager bare bord og vindueskarme i brug som siddepladser også. Tiden flyver til alles fortrydelse pludselig af sted, og det er tid til orientering og aftensmad, selvom vi ellers lige havde sat os godt til rette og fået gang i en livlig, men venskabelig diskussion om gyserfilm.

Om aftenen falder jeg i søvn med et smil på læben ved tanken om, at det nok skal blive tre afsindigt hyggelige og inspirationsfyldte dage.

Skriveøvelser og forfatterdrømmen

Dagen starter tidligt på Himmerlands Ungdomsskole, men det generer i hvert fald ikke mig synderligt, selvom det blev mere end sent, før der blev ro på 1. Øst søndag aften.

Klokken kvart over syv spiser vi morgenmad med nogle – i modsætning til os – temmelig søvnige efterskolelever, som først har vinterferie i uge 8. Vores forfattercamp starter for alvor klokken otte, for der kommer forfatteren til serien ’Nøglens Vogtere’, Lene Dybdahl, og underviser.

De andre unges ris og ros betyder mest

Vi starter selvfølgelig med ti minutters flowskrivning for at komme lidt op i omdrejninger – klokken er trods alt kun otte. Derefter bliver vi alle – med lidt tekniske problemer – medforfattere på en blog, hvorpå vi kan udgive vores arbejde og give feedback. Bloggen bliver brugt meget på de tre dage, vi er der.

Det er super fedt at få feedback i kommentarfeltet fra nogle på ens egen alder, fordi alle vi ordfabrikanterne stort set er i den aldersgruppe som den målgruppe, det meste af vores arbejde også henvender sig til. Vi er alle garvede læsere, og vi ved, hvad der fungerer for os i tekster, og vi ved også, hvad vi ikke vil have. Vi får kommentarer på vores arbejde fra Lene, den etablerede forfatter, men det er helt sikkert de andre unges ris og ros, der betyder mest.

Herligt at være sammen med andre, der interesserer sig for at skrive

Efter at vi har kæmpet os igennem et forlængerledningshelvede og har fået styr på al teknikken, kommer den første skriveøvelse: mindmapping. Undervisningen er meget fokuseret på, hvordan man griber det at skrive bog. Det er vigtigt at planlægge mindmaps, tidslinjer og så videre. Research og inspiration er også to emner, vi bruger meget tid på.

Alle har forskellige måder at arbejde på, og vi deler alle gladelig ud af gode råd og idéer. Det er så herligt, at være sammen med nogle andre, der også interesserer sig for at skrive, og som også sidder med de samme inspirations- og skriveblokadeproblemer en gang imellem.

Pludselig sidder jeg med en næsten helt færdig hovedperson

At mindmappe går som smurt, fordi vi kan få lov til at udveksle tanker og få hjælp fra hinanden, og pludselig sidder jeg med en næsten helt færdig hovedperson til min debutroman.

Lyden af fingre mod et tastatur og blyanter mod papir fylder rummet, og det går op for mig, hvor godt tilpas jeg føler mig i de her menneskers selskab. Vi har ikke engang kendt hinanden i fireogtyve timer, men jeg er alligevel fuldstændig tryg. Frygten for at synes talentløs i forhold til de andre er forduftet, og det, at vi alle sammen er nogle små forfatterspirer med store drømme, har allerede knyttet nogle stærke bånd mellem os.

Går helt i baglås

Nu lyder det måske som om, at vi bare drysser os igennem alle Lenes skriveøvelser, men det gør jeg bestemt ikke. Udfordringer er der nok af, og allerede ved skriveøvelse nummer tre, som består i at skrive en spændende scene på 600 ord, begynder jeg at føle mig lidt presset – især fordi den skal på bloggen og bedømmes!

Jeg går helt i baglås, men de andre piger og Nicklas, den eneste dreng, både pacer mig og agerer diverse ordbøger – specielt synonym- og talesprogsordbøger. Det er de heldigvis totalt friske på, og jeg ender da også med noget, der er værd at udgive på bloggen.

Ud af komfortzonen

Efter emnet ‘spænding’ arbejder vi også meget med emnerne ‘miljø og dialog’, og vi laver skriveøvelser med strikse retningslinjer, så vi bliver tvunget til at udfordre os selv.

I starten er det vildt frustrerende med alle de restriktioner og ting, vi skal have med, men jeg udvikler mig helt klart som skribent ved at blive tvunget til at skrive noget uden for min komfortzone. En komfortzoner er et smukt sted, men ingenting gror nogensinde der.

Et eksempel på en udfordring, er en af de miljø-skriveøvelser, vi laver. Vi skal så elegant som overhovedet muligt få dato eller bare årstallet flettet ind i vores miljø – uden direkte at nævne det! Alle er virkelig pressede under overstående øvelse, men Lene og alle vores nye venner er klar til at hjælpe og komme med idéer, så alle ordfabrikanterne kommer hele ud på den anden side.

Smil, latter og litteratur

Om eftermiddagen, når skriveundervisningen er slut, er der profilfag – der er blandt andet arrangeret streetdance, foto og kageværksted, men for min skyld, så kunne det sagtens have været sparet væk. Jeg er bare tilfreds med at være i selskab med hele tretten andre unge, der deler to af mine store interesser: at skrive og at læse.

Aldrig har jeg været i selskab med så mange, der har læst, set og hørt det samme, som jeg har, og jeg kan slet overkomme, hvor fantastisk, det er. Der bliver i flere timer af gangen diskuteret alt lige fra John Green til Harry Potter til poesi til Justin Bieber til egne romanidéer. Alle vågne timer, som vi ikke bruger i klasseværelset eller til profilfag eller andre aktiviteter, bruges stort set til at samles på et værelse og så ellers snakke og grine så meget, at vi får ondt maven.

Tre dage jeg ikke ville have været foruden

Alt i alt så fløj de tre og en halv dage på Himmerlands Ungdomsskoles Forfatter Camp 2014 af sted, og det er med et tungt hjerte, at jeg krammer alle farvel. Vores forældre er kommet for at spise aftensmad med os og for at hente os, og vi når at vise dem, hvad vi har lavet.

Dagene har været hyggelige og inspirerende, og jeg har får nye venner for livet, på utrolig kort tid. Der ingen tvivl om, at jeg helt sikkert kommer igen til Forfattercampen i 2015, fordi jeg har lært så meget og virkelig har fået mod på at gå i gang med den bog, som jeg drømmer om at skrive.