‘Gul udenpå’ er fortællingen om koreanskfødte, svenskadopterede Patrik Jong Dae Lundberg, der som udvekslingsstudent tager tilbage til Sydkorea for at opsøge sin biologiske familie. Vi følger hans rejse fra et land, hvor han føler sig ”gul udenpå og hvid indeni”, til et land hvor han ligner alle, men ikke kan tale med en levende sjæl. En forholdsvis kort bog omhandlende et stort og omdiskuteret emne jeg aldrig har været inde på før. Jeg blev både begejstret og stillet overfor det faktum, at jeg absolut intet vidste om, hvad det vil sige at være adopteret. Denne bog var en øjenåbner, men havde dog en mærkelig og brat slutning.

Af Coralie, 16 år

Titel:

‘Gul udenpå – et adoptivbarns historie’

Forfatter:

Patrik Lundberg

Originaltitel:

’Gul utanpå’

Oversat af:

Nanna Gyldenkærne

Sider:

228

Udkom:

31. januar 2014

Forlag:

Høst & Søn

Pris:

kr. 199,95
Blødt omslag

Følelses-barometer:








Jong Dae er født i Sydkorea i 1983. Ni måneder gammel bliver han bortadopteret til Sverige, hvor han får navnet Patrik Lundberg. Han vokser trygt op i den lille svenske by Sölvesborg, men udfordringer ligger i vente. Han er nemlig en helt almindelig svensk dreng, men i en koreansk krop. Han føler sig som en banan – gul udenpå, hvid indeni.

Da Patrik er 10 år, er hans far moderen utro. Faren får besked på at pakke sine ting, og han kom aldrig tilbage. Patriks mor får svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og det resulterer i druk, depression og førtidspension.

Mobning kommer til at fylde en stor del af Patriks skolegang. Klassekammeraterne kan finde på at kalde ham for øgenavne som shing-shang-sjask og risæder. Patrik klarer sig igennem ved at gøre grin af sig selv, og derefter lade frustrationen og vreden gå ud over familien.

År efter finder Patrik sig selv i et badekar med et barberblad, klar til at skære sig selv i armen. Han overvejer at begå selvmord. Ikke fordi han ikke ligner alle andre og har tilpasningsproblemer, men mest af alt fordi han står uden job, kæreste og uddannelse.

Patrik har siden han var lille ofte kigget op på stjernerne, og tænkt på om de forældre, han kun som lille ny har mødt mon gør det samme. Under en brandert bliver klart for Patrik, at han selv må gøre noget, hvis han skal have svar på alle de spørgsmål, han går rundt med.

Det bliver drivkraften for, at han som 24-årig (2007) vælger at læse et semester på et universitet i industri- og universitetsbyen Incheon, Sydkorea og i den sammenhæng opsøge sin biologiske familie gennem det bureau, han blev adopteret fra.

Da han ankommer til Korea, er det første, han lægger mærke til, hvordan han pludselig passer ind i mængden med sit sorte hår og skæve øjne, men han kan ikke tale med en sjæl, og det koreanske sprog skal vise sig, at blive en stor udfordring. Han bliver stillet over for en verden med en ukendt kultur, en hård kønsopdeling og en meget anderledes mentalitet. Vil det lykkedes Patrik at finde sin biologiske familie?

Kedelig men meningsfuld forside

Patrik Lundbergs debutroman ”Gul udenpå” er ikke en bog, der skiller sig specielt meget ud på hylden hos boghandleren. Omslaget ser ved første øjekast ikke særlig spændende ud, men kigger du nærmere, giver den ellers meget kedelige forside mening. På forsiden ses nemlig et privat foto af Patrik Lundberg som lille og et uddrag af hans adoptions journal.

Patriks kronologiske beretning er bygget op på 125 korte nummererede afsnit, hvilket får den til at minde om en dagbog. Bogen er hurtigt læst, men der er stof til eftertanke.

Skriver underholdende, ungdommeligt og leger med sproget

Patrik Lundberg fangede mig med sin skrivemåde. Han leger med sproget, hvilket gør, at man får lyst til at læse og vide mere. Han skriver i et meget underholdende og ungdommeligt sprog, hvilket giver et godt flow i teksten. Engang imellem kommer han helt ud af det blå med nogle lidt irrelevante, men sjove facts, vidste du for eksempel, at asiater har tørt ørevoks, og derfor ikke kan bruge de runde vatpinde?

Klart bedre end mine Jessie J- og Lady Gaga-biografier fra HMV

Jeg har efterhånden læst en del biografier, som jeg simpelthen ikke kunne komme igennem på grund af det tunge kedelige sprog. For et par år siden vandt jeg et par billetter til en koncert med Jessie J i London, i den forbindelse fik jeg købt en biografi om hende i HMV og fik også en om Lady Gaga med.

De var dødhamrendekedelige, og selvom bøgerne var billige og forsiderne farverige, blev jeg meget skuffet. Problemet var nok, at de var skrevet for fagbogsagtigt. Jeg følte lidt, at bøgerne lige så godt kunne have handlet om sommerfugle eller biler, for der var ikke personlighed i teksten. Mere bare tung og kedelig fakta, som kun en stor fan gider at læse.

Patrik er derimod konkret i sine beskrivelser, og det klæder bogen, at der ikke er lange kedelige forklaringer. Bogen starter da også til stor forundring meget brat. Jeg havde forventet en lang indledning omhandlende Patriks barndom, men tværtimod, han ridser kort lidt op om sin barndom, og ellers fletter han fint sine erindringer ind i teksten undervejs.

Uddrag af ‘Gul udenpå’

”Din familie er her. De sidder i et rum og venter på dig.” ”Okay.” ”Sig til når du føler dig klar.”
Mit blik mister fokus. Alle omgivelser bliver tågede, og jeg må lukke øjnene for ikke at besvime. Pulsen banker i vejret, som havde jeg været holdkaptajn ved VM-finalen i fodbold på vej gennem spillegangen ud på en arena med fuldt besatte tilskuerpladser. Jeg hører, at publikum taktfast råber mit navn så højt, at jorden skælver. ”Patrik! Patrik! Patrik!” 80.000 mennesker på lægterne. Hundrede millioner hjem- me i sofaen foran tv. Alle blikke rettes mod mig. Jeg hopper op og ned og ryster benene. Drejer armene i store cirkler. Begynder at hyperventilere. Jeg åbner øjnene og møder mrs. Kohs varme blik. Hun har åbenbart prøvet det her før. ”Jeg er klar.” ”Okay, så går vi ind.” Min hånd ryster på vej mod dørhåndtaget. Jeg griber fat og drejer det. Døren går op. Der sidder de.

For mange drukture

Når alt dette er sagt, var der nogle ting, der personligt irriterede mig ret så meget. Der er ingen tvivl om, at Patrik Lundberg drikker meget, faktisk rigtig meget. Hans drukture fylder lidt for meget i bogen, groft sagt omkring en sjettedel. En ting er, at han i virkeligheden drikker meget, måske for at glemme alle sine problemer, men jeg blev gevaldigt træt af at læse om det i længden.

Jeg følte heller aldrig, at jeg helt kom under huden på Patrik og fik lov at føle med ham. Han skriver i et utrolig flot og flydende sprog, men han lader mig aldrig rigtig forstå, hvordan han inderst inde har det, hvilket til tider kan virke frustrerende. Bogen kunne havde ramt mig endnu mere, hvis Patrik havde ladet mig komme helt tæt på.

I slutningen kommer der et virkelig vigtigt moment, noget jeg virkelig havde ventet på og som samtidig var drivkraften til, at jeg uafbrudt bare læste derudaf. Et af de steder jeg ville kalde højdepunktet i bogen, men åbenbart var det punkt ikke lige så vigtigt for Patrik, som det var for mig, for bogen sluttede meget brat og lige pludselig.

Patrik efterlod mig med en stor frustration i stedet for en forståelse. Hele momentet var meget overfladisk, kort og uforstående. Jeg synes ikke åbne slutninger hører hjemme bland selvbiografier, da en selvbiografi er virkelighed og ikke fiktion. Det var en skuffende og for nem slutning, og jeg kunne på blandt andet dette punkt ønske mig mere dybde i bogen. Åbne slutninger kan være smukke, men også virkelig frustrerende på den dårlige måde. Denne var det sidste.

Tankevækkende, velskrevet og medrivende selvbiografi

Alt i alt er ‘Gul udenpå’ en utrolig tankevækkende, velskrevet og medrivende selvbiografi. For mig var denne bog en øjenåbner i form af de fordomme og dilemmaer adoptivbørn stilles overfor, og det gjorde bogen meget interessant og lærerig. Jeg kunne dog have ønsket mig, at Patrik Lundberg havde taget lidt mere stilling til de enkelte situationer, han blev stillet overfor i løbet af bogen.