‘Anne Franks Dagbog’ Anne Franks dagbog er og bliver en klassiker. For den er fantastisk, medrivende og livsbekræftende. Du kan ikke undgå at blive revet ind i Annes hoved og græde, le og være vred med hende.
| Af Sofie, 13 år |  |
Titel:
‘Anne Franks Dagbog’
Forfatter:
Oversat af:
Tove Dueholm Nielsen
Originaltitel:
‘Het Achterhuis (dagboek)’
Sider:
373
Udkom:
3. februar 2014
Pris:
Kr. 249,95
Hardcover med smudsomslag
Forlag:
Lindhardt & Ringhof
Følelses-barometer:
Året er 1942. På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, hvori hun begyndt at skrive sine tanker ned. Og da familien Frank går under jorden bliver dagbogen for alvor det eneste sted, hvor Anne kan komme ud med alt det hun har på hjertet.
- Jødeforfølgelsen under anden verdenskrig.
- Livet – jeg tror mest præcis det kan beskrives sådan, for i bund og grund handler bogen jo om livet. En masse tanker omkring det og om Annes syn på verden.
- Forelskelse.
- Ensomhed.
- Bogen er er bog, man kan læse igen og igen og igen og stadig få noget forskellige ud af den. Jeg læste den første gang som tiårig og nu igen som trettenårig og på mange måder er det som om det er to forskellige bøger og alligevel den samme.
- Selvom handlingen udfolder sig for over halvtreds år siden i et baghus i Holland kan jeg relatere langt mere til denne her bog end nogle andre bøger, der er skrevet om nutiden.
- Bogen rammer virkelig. Helt igennem. Det er en rutsjebanetur af gode og dårlige ting, som går direkte i hjertet. Men ikke kun fordi den er sørgelig – også fordi jeg kan se mig selv i Anne, og fordi nogle af hendes overvejelser af livet er så rigtige, at det gør helt ondt.
- Den er ægte. Den føles så ægte, at det næsten gør ondt. For intet af det her er opdigtet – og en ting er at side og læse om en 14 årig pige, der føler alt, hvad man selv føler – men som stadig bare fiktion, noget andet er at læse om en 14 årig pige, hvor man rent faktisk ved, at hun har følt sådan. At man ikke bare kan relatere til en karakter, men en virkelig person, er fantastisk.
- I denne version af bogen er der billeder i midten, og jeg syntes det gav et godt indtryk af Anne.
- Der er få passager, der til tider godt kan blive en smule kedelige.
- Alle, ville være det korte svar. For jeg tror langt de fleste vil kunne få mere eller mindre ud af bogen her. Men hvis vi tænker i den unge målgruppe er det nok primært piger omkring de 12-16 år, der også har prøvet at føle sig ensom og forelsket og ved at livet går op og ned.
Uddrag af ´Anne Franks Dagbog´
LØRDAG, DEN 12. FEBRAUR 1944
Kære Kitty!
Solen skinner, himlen er dybt blå, der blæser en dejlig let vind, og jeg længes sådan – længes – efter alting … Efter at snakke, efter frihed, efter venner, efter at være alene. Jeg længes bare sådan … efter at græde! Jeg føler det, som om jeg er ved at sprænges, og jeg ved, at det vil hjælpe at græde, men jeg kan ikke. Jeg er rastløs, jeg går fra det ene rum til det andet, trækker vejret gennem sprækken i et lukket vindue, føler mit hjerte banke, som om det ville sige: ”Stil dog endelig min længsel.”
Jeg tror, det er foråret, som jeg føler inden i mig. Jeg mærker, hvordan det vågner, jeg føler det i krop og sjæl. Jeg må tvinge mig selv til at opføre mig normalt, jeg er fuldstændig forvirret, ved ikke, hvad jeg skal læse, hvad jeg skal skrive, hvad jeg skal gøre. Jeg ved kun, at jeg længes …Din Anne
Skriv et svar