Kom med ind i syndens hule. Træd ned i det dunkle, røde mørke, hvor pigerne gør sig til i sorte strømper og sylespidse stiletter. Kun iført lingeri udstiller de deres runde balder og opskubbede barme, indtil din fornuft går i dørken, og din lyst griber til tegnebogen. Hvis du er mand, vel at mærke. Kun – hvis du er mand!

Af Peter Henrichsen

Titel:

‘I Rødt Lys – når verdensbilleder mødes’

Sted:

KUA2 – Amager

Dato:

28. – 30. april 2014

Spilletid:

2 timer 20 minutter

Instruktør:

Julie My Nystrøm

Kapelmester:

Erik Bjarne Damhus

Følelses-barometer:








Det attraktive bordel ligger i Festsalen på Københavns Universitet, Humaniora på Amager. Eleverne fra teatervidenskab og musikvidenskab har besluttet at slå sig sammen om at lave en musical. Det er ikke prøvet før, så selvfølgelig har der været mange udfordringer i de fem hårde måneder, planlægningen har stået på.

Der er blevet øvet lige til klokken fem om morgenen, og Postdanmark bliver aldrig tilgivet, fordi de ikke har leveret pakken med de trykte programmer til aftenens premiere.

Alligevel kører showet.

Gæsterne strømmer ind.

Fyrene og mændene har svært ved at skjule deres forbavselse og benovelse over at blive modtaget af de flirtende glædespiger på vej ned ad trappen, og guderne må vide, hvad deres kærester, koner – mødrene og veninderne – tænker i denne danske afart af Amsterdams red light district.

Befrugtet med levende musik

Forestillingen er befrugtet med – som Jørgen Leth ville sige det – et vidunderligt husorkerster, der til med er besat med strygere og blæsere. Der er noget helt særligt ved rigtig levende musik. Jeg føler mig vigtig, fordi jeg får lov til at opleve det og nyde det, og i de her tider, hvor alt er singback eller playback, forstår jeg dårligt nok, at der virkelig sidder to piger og spiller henholdsvis cello og violin lige ved side af mig.

Orkestret spiller en bittersød ouverture, mens gæsterne finder sig en plads, men så slår musikerne over i musicalens festlige og meget iørefaldende kendingsmelodi. Forventningens glæde er virkelig en vidunderlig kilden i maven på mig lige nu.

Fyrene kan – næsten – gøre det ud for Ewan McGregor i lækkerhed

Åbningsnummeret er frækt og fyldt med dans, som en mild blanding af Christina Aguileras musikvideo ‘Dirty’ og musicalen ‘Burlesque’. Bordellets piger er lige så søde og charmerende, som Nicole Kidman i musicalen ‘Moulin Rouge’, og fyrene kan – næsten – gøre det ud for Ewan McGregor i lækkerhed.

Musicalens to røde tråde er en kærlighedshistorie mellem en kunde og en glædespige, samt et kontroversielt oprør fra de mandlige kunders bedre halvdele, der sætter en kvindelig journalist ud for at gøre op med klichéen om ‘den lykkelige luder’. Deres mål er at påvirke politikerne, så bordellet gøres ulovligt ved lov.

Den sidstnævte historie rummer temmelig mange klichéer fra den offentlige debat om, hvorvidt prostitution stadig skal være lovligt. Dialogerne er også lange og på grænsen til at blive en smule kedelige og overspillede, derfor forelsker jeg mig straks i historien om den uopnåelige romance – også fordi der er lidt ‘Moulin Rouge’ over den – samt i alle sang- og dansenumrene, der med orkestret og sangteksterne får formidlet følelser og budskaber på en langt mere elegant og poetisk måde.

Når skuespillet kører rigtig godt, er det takket være de mange små guldkorn af humor, der er lagt ind. Et alvorligt emne bliver så absolut ikke taget mindre alvorligt, fordi man som publikum griner. Det bliver tværtimod lettere at fordøje.

Sat op med passion og frivillighed

Det er svært – og vel også forkert – at sammenligne ‘I Rødt Lys’ med en professionelt opsat musical. Forestillingen er drevet af frivillighed og passionen for musik, teater og for lysten til ‘at lære mere’.

Et budget kendt fra den kommercielle teaterverden, har der slet ikke været tale om, og eleverne har måttet nøjes med det, de selv havde til rådighed, for eksempel eget tøj og festsalens billige, faste LED-scenelys, der må erstatte følgespots. Det sidste betød, at de unge optrædende skulle huske at stille sig ind på et grønt kryds på gulvet, hvis de overhovedet ville gøre sig forhåbninger om at blive set.

Heldigvis spillede lyd og microports perfekt. Ikke alle vokaler ramte de høje toner, men som helhed kørte musicalen alligevel utrolig stabilt og uden forglemmelser eller synlige bøffer.

Et sikkert humørbarometer er at aflæse publikums smil undervejs, samt at smuglytte til deres kommentarer, når de verbalt udhungrede endelig kan diskutere musicalens forskellige scener i pausen. Jo! Der var et meget klart udslag på barometeret, der nåede helt op på “Det her, det sgu fedt!”.

Nynnede med på sangene i metroen

Første akt varede en time og 15 minutter og var en fornøjelse hele vejen igennem. Andet akt var 55 minutter, og selv om jeg glædede mig til at få kærlighedshistorien forløst, kom der et tidspunkt, hvor jeg havde ønsket, at tempoet var blevet sat lidt i vejret, samt at der var blevet slettet et par scener og sangnumre.

Det ændrede dog ikke min samlede oplevelse af, at der var nogle fantastisk dejlige og catchy musiknumre i forestillingen, som jeg tog mig selv i at nynne med på, da jeg kørte hjem i metroen. Dér gik det også op for mig, at at eleverne under hele forestillingen havde en ydmyg og ærlig attitude. Det var den, der havde fået mig til at tage dem og forestillingen til mig lige med det samme.

Et skud ærefrygt og respekt

Det gav mig et stort skud ærefrygt og respekt at få lov til at se Danmarks kommende musikere og skuespillere træde op i ‘I Rødt Lys’. Professionelle musikere og skuespilere er spændt op med erfaringernes sikkerhedsline, så de kun får småskrammer på sjælen, når det går galt. Men eleverne fra musikvidenskab og teatervidenskab spillede helt uden sikkerhedsnet i går aftes, og det kræver ti murerbaljer fyldt til randen med mod!

Forestillingen spiller desværre kun tre gange i alt, og det er selvfølgelig primært medstuderende, familie, veninder og venner, der har købt billetterne. Men ‘I Rødt Lys’ er bestemt en ungdomsmusical, som i særdeleshed gymnasieelever burde inviteres ind at se. Dels viser den, hvad man kan arbejde med som studerende på teatervidenskab og musikvidenskab og give lyst til at søge ind på studierne, men den viser også, hvad man kan opnå som ung, når man tager ansvar, realiserer sine drømme og giver sig 100%!