‘De Vises Sten’: Eventyrteatret spiller igen i år teater i Tivolis Glassal, i og op til efteråsferien. Jeg var så heldig at få lov at se ‘De Vises Sten’, hvor storebror Tim rejser ud i verdenen i søgen efter de vises sten, der måske kan redde lillesøster Livs liv. Stykket varer cirka to timer, og på så kort tid rejste vi hele vejen fra lille kolde Danmark til store Indien — og jeg nød hvert et sekund.

Af Emma, 14 år

Titel:

‘De Vises Sten’

Kunstnere:

Eventyrteatret

Sted:

Glassalen, TIVOLI

Dato:

3. – 19. oktober 2014

Følelses-barometer:







I eventyret om ‘De Vises Sten’ rejser Kim (Stefan Hjort) til det eksotiske land Indien, i jagten på De Vises Sten som siges at have magiske kræfter, som kan redde Kims syge lillesøster Liv (Iris Mealor).

På rejsen møder han blandt andre flere tiggere, som bliver hans hjælpere og gode venner igennem resten af stykket. Han møder også Mahmutma Gundhi og hans tilhængere, der er meget imod vold og store tilhængere af næstekærlighed.

Udover det møder han Kali, gudinden for tiden og døden, og Shiva, guden for skabelse og ødelæggelse. Undervejs bliver Kim mødt af store forhindringer, der sinker ham i jagten på De Vises Sten — og kærligheden.

Følte mig virkelig velkommen

Det var første gang, at jeg var inde og se et af Eventyrteatrets stykker, så det, at der stod en hel masse børn i Indiske kostumer og bød os velkommen – på både dansk og indisk – var lidt mærkeligt, og jeg blev da også overvældet; på en god måde selvfølgelig. Det gjorde også, at jeg følte mig virkelig velkommen i Tivoli.

Imponeret over sangene

Jeg må sige, at jeg var lidt skeptisk, lige da vi ankom til Glassalen og fandt vores pladser, for der var virkelig mange mindre børn, men da stykket først gik i gang, var der slet igen grund til bekymring. Jeg blev virkelig imponeret over alle sangene, specielt sangen ‘Drømme’ som blev sunget af tiggerpigen (Eva Paludan) og prinsessens lillesøster (Julie Vangaa), og man kunne ikke andet end at blive lidt jaloux på deres stemmer.

Prins Rani var den sjoveste

Hele stykket igennem kunne jeg ikke lade værre med at tænke på, at det mindede mig om Disneys tegnefilm ‘Aladdin’, med hele det der Indiske tema, og jeg kunne heller ikke lade værre med at tænke på, hvor meget tiggerprinsen (Theis Post) mindede mig om karakteren Aladdin.

Jeg blev især imponeret over alle effekterne, der blev brugt, for eksempel, da de skulle vise, at tiden skulle stå stille, og alle skuespillerne stod stille – svært at forklare, men det var virkelig imponerede!

Igennem hele stykket var der mange gange, hvor én af karaktererne skulle vælge forskellige ting, og det kan jeg også kende fra min egen hverdag, hvor man hele tiden skal vælge forskellige ting, og hvad nu hvis man vælger forkert!?

Den sjoveste var nok Prins Rani (Mathias Niclasen), der hele vejen igennem fik mig til at grine over alle hans jokes og komiske bemærkninger; han brokkede sig konstant over de mindste ting og var aldrig tilfreds med noget.

Kunne ikke have brugt min søndag eftermiddag bedre

Den sang, der imponerede mig allermest var nok ‘Happy Ending’. Det var den sidste sang, og alle skuespillerne sang og dansede med. Der kunne man virkelig se, hvor lang tid de har brugt på stykket.

Jeg er også meget til de der lidt Disney-”happy ending”-historier, så jeg kunne virkelig godt lide det her stykke, hvor man er lidt i tvivl om, det overhovedet kan ende lykkeligt.

Da tæppet gik for igen, klappede folk stadig, og det syntes jeg virkelig også, at de fortjente. Da jeg så kom ud fra Glassalen, var jeg ekstremt glad – lidt ligesom når man kommer ud fra en koncert. Jeg kunne ikke have brugt min søndag eftermiddag bedre.

Fortjener 6 ud af 6 stjerner.

Jeg har ikke den største erfaring med teater, og jeg ville nok ikke selv have købt billetter til forestillingen i første omgang. Man bliver også lidt urolig, når man ser så mange børn. 😉 Men efter at have set stykket, er jeg da klart overbevist om, at jeg brugte min søndag rigtigt.

Eventyrteatret formåede at få både børnehumor og voksenhumor med i stykket, og det hele var virkelig flot og ikke mindst gennemført, og det er også derfor, at det fortjener 6 ud af 6 stjerner. Og hvis jeg får muligheden, vil jeg da helt klart se det igen næste år.