’Amy & Roger’s Epic Detour’ er ikke bare endnu en kærlighedshistorie – det er lige så meget en historie om, hvordan man kommer sig igen efter at have mistet en, man holdt meget af. Det er en historie om en pige, som langsomt lærer sig selv at kende igen, og derfor faldt jeg for bogen – ligesom Amy langsomt falder for Roger.

Af Kathrine, 16 år

Titel:

’Amy & Roger’s Epic Detour’

Forfatter:

Morgan Matson

Sider:

343

Udkom:

3. maj 2011

Forlag:

Simon & Schuster

Pris:

US$ 9.99
Paperback

Følelsesbarometer:







Efter bilulykken, hvor hendes far blev dræbt, har Amy Curry ikke været bag rettet. Hendes tvillingebror er på en afvænningsklinik, og hendes mor er flyttet til den anden ende af landet. Amys liv er altså på ingen måde, som det var engang. Efter at have boet alene i familiens gamle hus i en måned, skal Amy nu fragte sig selv og familiens bil fra Californien til Connecticut.

Og her kommer Roger så ind i billedet. Han skal også fra den ene ende af landet til den anden, og han har intet imod at sidde bag rattet i en bil.
Men turen bliver ikke, som Amys mor havde planlagt den, og hurtigt får de to teenagere ændret ruten. Det bliver en tur, hvor Amy lærer sig selv at kende, men også en tur, hvor de to unge mennesker lærer hinanden af kende – endda rigtig godt.

Flachbacks der fungerede

Bogen er bygget op om flashbacks, hvor vi hører om Amys baggrund. Dette fungerede rigtig godt, da jeg følte, at jeg lærte Amy at kende gennem disse flashbacks. De var med til at forklare, hvorfor hun opfører sig, som hun nu gør, og de får tingene til at hænge bedre sammen. På denne måde fik jeg Amys historie fortalt uden, at hun egentlig selv fortalte den, og det fungerede rigtig godt, da det kunne blive lidt tørt, hvis jeg skulle sidde og læse, at Amy selv fortalte disse historier.

Små detaljer på en sjov og anderledes måde

Undervejs i bogen er der billeder af de steder, som Amy og Roger besøger, deres bonner, diverse brochurer, deres hotelreservationer, deres playlister og sjove facts om de stater, som de besøger – skrevet af Amy. Dette fungerer vildt godt, og jeg følte, at jeg virkelig kunne følge med i, hvad Amy og Roger foretog sig på deres episke omvej.

Jeg ved hele tiden, hvor i USA de befinder sig, hvad de laver, hvilke sange de lytter til, hvad for noget mad de spiser og hvilke snacks de køber. Og dette har Morgan Matson fået med i bogen på en sjov og anderledes måde. For mig er de små detaljer ikke ligegyldige, og jeg følte virkelig, at jeg var med på deres roadtrip, at jeg var til stede, når jeg læste bogen.

En historie om kærlighed uden egentlig at være det

Der kan jo ske ting og sager, når en pige og en dreng skal tilbringe alle døgnets 24 timer sammen, så det skal ingen hemmelighed være, at der også en knivspids kærlighed tilsat ’Amy & Roger’s Epic Detour’. Men mest af alt handler bogen om, at Amy langsomt lærer sig selv at kende igen efter bilulykken, hvor hun mistede sin far. Hun overskrider sine grænser og udvikler sig hele bogen igennem, og derfor kan jeg identificere mig med hende. Og i mine øjne er der ikke noget bedre, end når man kan identificere sig med hovedpersonen i den bog, man nu læser.

Uddrag af ’Amy & Roger’s Epic Detour’

”You know that I don’t …,” I started. I wanted to find out what he knew without actually telling him anything. I cleared my throat and started again. “You know I’m not driving, right?”
“That’s what my mother told me,” said Roger, putting the stack of paper on the console between us. ”Do you not have your license?”
I look at him, shocked. I studied his expression for a moment, trying to figure out if he was asking this question genuinely. He seemed to be. I felt my heart start to beat a little faster, but with relief this time. “No,” I said slowly. “I have my license. I’m just not … driving right now.” Which was a terrible explanation, but it was all I could come up with on the spot.

’Bag-om-bogen’

Historien om Amy og Roger slutter på side 343 – men bogen er ikke helt slut endnu. For til slut kan man nemlig læse lidt om, hvordan historien blev til. Og ja, Morgan Matson kørte faktisk fra den ene ende af landet til den anden, så hun kunne skabe historien om Amy og Roger.

Jeg elsker at sidde og se ’bag-om-filmen’-klip, og de sidste sider i bogen fungerer lidt på samme måde. Jeg fik at vide, hvordan bogen blev til, og så billeder fra Morgans egen roadtrip. Og det fuldendte faktisk læseroplevelsen at finde ud af, hvor mange kræfter der er lagt i at lave den her bog.

Uddrag af ‘Amy & Roger’s Epic Detour’

”Who told you?” I asked, saying the words very quickly, as that seemed to be the easiest way to get them out. “Was it your mom? Or the program on the fridge?” I didn’t trust myself to look up yet, so I asked the carpet these questions.
“My mom,” Roger said after a moment. “I think she went to … to the service.” She might have. She might have ridden into St. Andrew’s on an elephant and I wouldn’t have had a recollection of it.
I nodded. “Do you …” I took a breath and forced myself to say it. I didn’t think he knew. But I needed to be sure. “Do you know how it happened?”
“No,” he said. Do you want to tell me?” I shook my head, just once to either side. I could feel mu lip begin to tremble again, and I bit down on it, as hard as I could. “Well,” he said, after a moment. “We should probably hit the road, don’t you think?”
I nodded, and when I looked up, I saw that Roger was holding out his sunglasses to me. I didn’t even think about refusing, just took them and slipped them on. They were too big for me, heavy square guy sunglasses, and they slid down on my nose. But at that moment, I was just grateful to have a bit of a barrier between my face and the world, if only so I wouldn’t frighten Yosemite’s children. We headed out of the lodge, and I gave it one last look before I stepped outside. It no longer seemed like the cozy place it had this morning. I let the door slam behind me and followed Roger to the car.