Rae Carson har skabt en magisk og fængende historie om en ung heltinde, der står over for den største og eneste udfordring, hun nogensinde har skullet overkomme. Jeg blev suget ind i et nyt fantasyunivers, som jeg stadig ikke har lyst til at slippe igen.

Af Caroline, 15 år

Titel:

‘The Girl of Fire and Thorns’ (Fire and Thorns 1)

Forfatter:

Rae Carson

Sider:

425

Udkom:

20. september 2011

Forlag:

Gollancz/Orion Books

Pris:

£8.99
Paperback

Følelsesbarometer:









Elisa er den uønskede, tykke og skuffende prinsesse af landet Orovalle, på trods af at hun bærer den famøse Godstone i sin navle. Denne sten indikerer, at Gud har udvalgt hende til en heroisk gerning, men Elisa har indtil videre været en skuffelse for Orovalles folk.

På sin seksten års fødselsdag bliver Elisa giftet væk til den smukke, men langt ældre enkemand Alejandro, som er konge af ørkenlandet Joya d’Arena. Elisa glæder sig til at komme til et nyt land, men da de ankommer til Joya d’Arena, nægter Alejandro at anerkende Elisa som sin kone.

Elisa er overladt til sig selv og hendes tanker, som ledes hen på Godstone, som hun har meget lidt viden om. Hun beslutter sig derfor for at tage sagen i egen hånd og finde ud af hvad, det egentlig betyder at bære denne Godstone.

Samtidig bliver Elisa viklet ind i alskens forskellige politiske intriger på paladset, og en invaderende hær truer nu med at ødelægge hendes nye hjem. Elisa er overbevist om, at hun må gøre noget, men hun er jo bare en lille, naiv teenagepige uden begreb om hverken krig eller kærlighed.

En fantasy-bog – eller hvad?

’The Girl of Fire and Thorns’ er helt bestemt en fantasy-bog, som foregår i et magisk land langt borte fra virkeligheden, men den indeholder mange elementer fra mange andre genrer. Den kan ikke kun læses af fantasy-elskere, for der er også rigtig meget almindelig socialrealistisk bog over den. Den slags om en ganske gennemsnitlig teenager, der pludselig skal overkomme en række forhindringer.

Elisa kæmper også med lavt selvværd, uvidenhed og forvirring – præcis ligesom mange piger gør i dag, men hun er på rette vej til at finde sig selv, og ’The Girl of Fire and Thorns’ kan derfor også læses af dem, der normalt holder sig til den socialrealistiske genre.

Som det måske kunne læses i resumeet, så er det også en politisk og religiøs bog – uden at det på noget tidspunkt tager overhånd.

Da jeg begyndte at læse, var jeg meget spændt på det politiske og en smule skeptisk overfor det religiøse. I starten irriterede al Elisas snak om Gud da også mig ufattelig meget, men jo længere ind jeg kom i bogen, jo mere forstod jeg, hvor stor en del af Elisas identitet, hendes religion er.

Elisa søger hele tiden styrke hos Gud og tilbeder ham, men samtidig gnaver tvivlen også i hende. Hun sætter hele tiden spørgsmålstegn ved, om der rent faktisk findes en almægtig gud, og Gud bliver ikke kun glorificeret, som jeg havde frygtet, i ’The Girl of Fire and Thorns’.

Jeg kunne gennem hele bogen også mærke, hvor stærkt de troendes sammenhold er, og at få sådan et indblik, som jeg fik, i en religiøs persons tanker, var virkelige en øjenåbner. Jeg tror faktisk, at jeg forstår religiøse mennesker bare lidt bedre efter endt læsning af ’The Girl of Fire and Thorns’. Bogen sætter religion i et helt andet perspektiv, og blandet sammen med socialrealisme og politik udgør det faktisk en ret god cocktail.

En lærerig læseoplevelse

’The Girl of Fire and Thorns’ er ikke oversat til dansk, så jeg læste den derfor på engelsk, og for at være helt ærlig, så var der, på trods af at jeg er ret god til engelsk, en del ord, som jeg simpelthen ikke forstod og dermed var nødt til at slå op. Det forstyrrede virkelig læseoplevelsen, at jeg hele tiden skulle have fat i en ordbog, men ellers ville bogen slet ikke give mening, men man lærer selvfølgelig heller ikke noget af at blive ved med at læse Easy Reads for 3. klasse. ’The Girl of Fire and Thorns’ var en udfordrende, men lærerig læseoplevelse.

Fantastiske personligheder

Noget, som virkelig trækker op i ’The Girl of Fire and Thorns’, er de fantastiske personer, som Rae Carson har skabt. Specielt Elisa er en af mine yndlings, på trods af at jeg decideret hadede hende på grund af al hendes selvmedlidenhed og brok i starten af bogen. Hun gennemgår nemlig en vild udvikling af sin person, og til sidst følte jeg mig meget tæt knyttet til hende.

Jeg følte med Elisa gennem alle op- og nedturene i næsten hele bogen, og hun er så nem at identificere sig med, fordi Rae Carson skabt en lettilgængelig teenagepige og smidt hende ned i en kompliceret verden fyldt med forviklinger og problemer.

Tamora Pierce

Det første jeg så, da jeg fik bogen i hånden, var Tamora Pierces navn på forsiden. ’Engrossing’, som betyder ’fængslende’, stod der, at hun havde sagt om ’The Girl of Fire and Thorns’, og så kunne jeg dårligt nok vente med at komme i gang med at læse.

Tamora Pierce er en af de dygtigste fantasyforfattere, jeg kender. Hun er også en af mine yndlingsforfattere, fordi hun ligesom Rae Carson formår at skabe en fortryllende verden, en nervepirrende og fængende historie og nogle karakterer, der er nemme at føle og identificere sig med, selvom deres liv i for eksempel et krigshærget land er så forskelligt fra en dansk teenagers.

En tvivlsom helt(inde), der skal redde sådan cirka hele verden, er Tamora Pierces varetegn, og derfor mindede ’The Girl of Fire and Thorns’ mig med det samme om Tamoras egne bøger, fordi Elisa er præcis sådan en tvivlsom heltinde.

Alt i alt

’The Girl of Fire and Thorns’ en meget vellykket og lærerig fantasybog, som bestemt er læseværdig – især hvis man ligesom jeg er kæmpe fan af Tamora Pierce.

Jeg blev suget ind i den verden, som Rae har skabt, og hele historien om Elisa i Joya d’Arena var også utroligt spændende og nervepirrende, selvom selve bogen var lidt lang tid om at komme i gang. Rae brugte mange sider på at præsentere sit univers og sine personer, men det er klart, at det er nødvendigt, for ’The Girl of Fire and Thorns’ er trods alt nummer et i en serie. En serie, som jeg helt sikkert skal have læst resten af, fordi jeg kom til at holde meget af både Elisa og den verden, som Rae introducerede mig for.

Uddrag af ‘The Girl of Fire and Thorns’

”We finish our hymn and line up for sacrament. In Brisadulce, when Father Nicandro officiated, only a scattered few sought the pain of devotion. But here, in this place of desperate hope and brutal reality, every single person, adult and child, lines up to be pricked by the rose and receive a blessing.
Father Alentín prays, asking God’s favor on the ceremony, then quotes the Scriptura Sancta: ”Has not God chosen those who are pained in this world to inherit his paradise? For it is is through suffering we understand our need for his righteous right hand. Indeed, our spiritual needs outweigh our physical ones. Blessed be the name of God.” One be one they are pierced and blessed and tended to. Belén acts as the priest’s assistant, anointing their tiny prick wounds with ointment, wrapping them in bandages, giving the occasional cryer a quick hug.
When it’s my turn, Father Alentín smiles sadly, even as he grasps my neck and pulls my forehead against his own.
”What is it you seek, child?”
Last time, I prayed for wisdom. God must have answered my prayer, for I certainly feel wiser now. Older. Different. But I stille don’t understand what God wants from me. I sigh. ”Alentín, I need faith.”