Mit navn er Zaynab, og jeg er 20 år gammel. Jeg kommer fra den charmerende Sjællandske by Køge, syd for København. Jeg begyndte, at begå mig i den fiktive verden, da jeg var 8. Det var nok et år efter mine forældres skilsmisse, da min mor besluttede, at vi skulle flytte til København.

Mine forældre brugte Hovedbanegården som mødested, når de skulle skiftes om, hvem der skulle have min bror og mig hos sig. For at spilde tiden gik jeg ind i 7Eleven og kiggede igennem deres blade. Jeg blev grebet af det månedlige tegneserieblad ‘W.I.T.C.H.’. Jeg bad min mor om at købe det til mig. Jeg skulle bare have det!

Jeg var så fascineret af tegningerne, og selvom jeg havde svært ved at læse, kæmpede jeg mig frem. Et stykke tid efter, tegnede min mor et abonnement til mig, så jeg kunne få det hver måned.

‘W.I.T.C.H.’ var uden tvivl mit første fandom! Jeg havde plakater af de fem hekse overalt på mit værelse. I slutningen af 2006 blev min mor nødt til at stoppe abonnementet, da vi ikke længere havde råd til det, så jeg ved stadig ikke, hvordan historien sluttede. Det er nok den længste cliffhanger, jeg har været på!

Min første roman

Den første roman jeg læste af egen fri vilje fra start til slut var ‘Skyggeporten’ af Lene Kaaberbøl. Jeg var så utrolig stolt af mig selv, og jeg kunne slet ikke forstå, at historien ikke forsatte, da jeg nåede den sidste side.
De fleste bøger jeg skulle læse i folkeskolen var jeg ret ligeglad med. De interesserede mig ikke den mindste. Der var dog to bøger i slutningen af skoleårene, der gjorde indtryk på mig; Janne Tellers ‘Intet’, og ‘Djævelens Lærling’ af Kenneth Bøgh Andersen.
Den første gjorde mig så utrolig irriteret! Jeg kan godt se nu, hvor vigtigt et skønlitterært værk ‘Intet’ er, men puha den var jeg ikke glad for at læse dengang.

‘Djævelens Lærling’, derimod, var jeg rigtig glad for! Jeg endte faktisk med at låne anden bog i serien fra biblioteket.
I dag betyder og fylder min læsetid af skønlitteratur rigtig meget i min hverdag. Jeg skal læse hver dag. Heldigvis har jeg en times togtur til og fra universitet, som jeg så bruger på at læse. En time, hvor jeg begiver mig ud i den fiktive verden, inden jeg skal møde. Og en time til, når jeg skal hjem.

Det er noget jeg har brug for. Jeg har oplevet at, når mine daglige forpligtelser tager overhånd, og jeg dermed ikke får tid til at læse, bliver jeg irritabel.

En god balance til Hemingway

Det er altid fantasy eller noget udover det normale, der bider sig fast i mig. Det kunne vi egentlig godt bruge noget mere af i folkeskolen og for den sags skyld også i gymnasiet.
Jeg synes vi læser meget minimalistisk samtidslitteratur, og det måtte gerne have været krydret lidt mere med andre genrer, så unge får læst lidt af hvert.

På et tidspunkt i engelsk på gymnasiet, var det en stor fornøjelse for mig at skulle have emnet ‘Horror’. Vi skulle læse klassiske gysernoveller. Vi lærte teorier om tekstanalyse, og vi læste forord af Clive Barker og Stephen King omkring genren. Før det, havde vi også emnet Eventyr i både dansk, tysk og spansk. Det gav en god balance til Hemingway og alt det danske moderne litteratur vi skulle igennem.

Nettet

I dag er det mest de globale ”Book Communities” på nettet, der optager mig. Jeg har min Instagram og min Tumblr, hvor interessen for bøger dominerer mest. Jeg elsker at tage billeder af mine bøger og at gøre noget ud af at præsentere dem. Det kan derfor være meget tidskrævende, da ”lyset ikke lige er godt nok dér”, eller at ”bøgerne ikke står godt sådan”.

Efterhånden er jeg blevet bedre og lærer hele tiden nye tricks. Jeg er stolt og glad for det jeg gør, og jeg får tit positiv respons. Jeg har endda fået internetvenner både via Instagram og Tumblr, som deler min interesse for bøger og alt andet fiktivt.

Hvordan jeg begyndte at læse engelsk

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg læser meget engelsk YA, men når det er sagt, så synes jeg selv at jeg læser bredt, rent aldersmæssigt; Middle Grade, Young Adult, New Adult og Adult.

Det engelske sprog har altid fascineret mig, og engelsk var også mit yndlingsfag, både i folkeskolen og senere hen i gymnasiet.
Jeg vil tro, at det var i 7. klasse jeg læste min første engelske roman. En dag tænkte jeg for mig selv; ”Hvordan kan jeg gøre det overskueligt og samtidig sjovt for mig selv at læse på engelsk?” Svaret var ligetil: ”Jeg læser da de bøger, jeg i forvejen har læst på dansk, bare på engelsk!”
Så det gjorde jeg. På det tidspunkt var jeg vild med ‘Twilight’- Sagaen (nu hvor jeg er blevet ældre, kan jeg dog godt se det alarmerende ved de bøger), så jeg tog op på skole biblioteket og fandt den tredje bog i sagaen på engelsk.
Jeg fløj igennem den! Selvfølgelig var der nogle ord, jeg ikke kendte til, men hvis det ikke forstyrrede min forståelse af handlingen, gjorde det ikke noget.

Hvis jeg stødte på ordet flere gange, slog jeg det op i ordbogen. For eksempel småord, som ”though”, lærte jeg på den måde.
Det gav mig meget selvtillid og mod til at læse mere på engelsk – og det har holdt ved lige siden.

Jeg vil være med i fandom’en

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke enten læser, skriver eller taler engelsk. Det er simpelthen blevet så stor en del af min hverdag, at det føles som en selvfølge. Takket være de sociale medier, at det at læse engelsk gået fra at være noget, man kun gjorde alene, til noget man også gør i fællesskab.

Folk spørger mig tit om, hvorfor jeg læser på engelsk, hvortil jeg svarer; ”Jeg vil være med i fandom’en!” – for oplevelsen stopper ikke når du lukker bogen. Den blomstrer videre hos andre mennesker, der deler den samme passion som dig.

Vær opmærksom på, hvad der er rigtigt og forkert

Hvis nogen har ændret min mening omring en roman, så var det min engelsklærer på gymnasiet.
Jeg var lige startet på 1.g og var stadig glad for ‘Twilight’. Egentlig var det ikke min lærer, der ændrede min mening som sådan, men hun var den, der begynde at så mine tvivl.

Så begyndte jeg at få det mere og mere bekræftet via Tumblr, for før det kunne jeg ikke se, hvad der var galt med forholdet mellem Bella og Edward. For at uddybe det lidt mere, så er det alarmerende ved deres forhold er, at Edward er utrolig dominerende over for Bella – og omvendt så lukker Bella helt ned da Edward forlader hende i bog to. På den måde så er Bella heller ikke et godt forbillede for unge piger; din verden falder ikke sammen på grund af en fyr der forlader dig, du er ikke mindre funktionel, eller mindre værd. Som det første øjekast vil folk nok siger; ”Jamen, han vil beskytte hende for alt i verden fordi han elsker hende så højt” – ja, det kan godt være at han gør det, og det fungerer også godt nok i Meyer’s fiktive verden, men unge menneske lære at dominans er et tegn på kærlighed og omsorg. Det der kan ses som uskyldig ungdomskærlighed kan meget let udvikle sig til vold i et parforhold. Og man bliver stadig sammen, fordi man har lært at sådan er kærlighed. Det er igen det der med, når man siger til børn; ”Han slå og driller dig fordi han godt kan li’ dig” – nej, stop det nu. Man lære både drengene, at vise kærlighed ved at slå og drille og pigerne lære at tage imod det som kærlighed.

Når man så læser om det dominerende forhold i ‘Twilight’- bøgerne og får konstateret af bogen og medierne, at DET HER er sand kærlighed, så kan det være farligt.

Det samme gælder for bøger som ‘Fifty Shades of Grey’: folk tror virkelig, at det er sådan kærlighed skal se ud.
Jeg understreger igen hvor farligt det er, fordi det er med til at skabe og vedligeholde en voldtægtskultur i et samfund. Der er blevet fundet mange kvinder, der er blevet misbrugt og myrdet på ægte ‘Fifty Shades of Grey’- stil.

Forskellen til krimier er, at når folk læser om mordere med psykopatiske træk i kriminalromaner, så ved de, at de onde karakterer bliver beskrevet som umoralske, så de ved, hvem der er skurken. Men det sker ikke med karakterer som Mr. Grey. Her er det ondeste forklædt som en ung lækker milliarder, så han bliver nemlig ikke beskrevet som skurken!

Jeg siger ikke, at der er noget galt med at læse og nyde den slags, men som læser skal du være opmærksom på, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg synes, forfatterne har et stort ansvar på deres skuldre. Bøger kan være farlige, og som læser skal man lære at bruge dem rigtigt.

At være introvert eller ekstrovert er ikke bare sort/hvidt

Selvfølgelig, når man som mig har elsket at læse fra en ung alder bliver man hele tiden anklaget for at være nørd og introvert, som har næsen i bogen 24/7 og ikke kan tåle sociale begivenheder.

Jeg kan huske, at jeg så en video af Hank og John Greens Youtube-kanal, hvor John fortæller, at det at være nørd betyder at man er passioneret omkring et emne.

Jeg har svært ved at tro, at et menneske ikke er passioneret omkring et eller andet. Ellers er der sandelig noget galt! Min pointe er; vi er alle nørder! Og det er simpelthen så smukt.

At kunne lide at læse er ikke ensbetydende med at være enspænder. Det modsatte gælder også: er man en udadvendt person, betyder det ikke, at man ikke kan lide at læse.

Jeg er en udadvendt og åben person, som nyder at læse. Jeg kan mærke på mig selv, når jeg har brug for at være alene – for selvfølgelig har jeg brug for det – eller når jeg virkelig har brug for at være social med mine venner.
At være introvert eller ekstrovert er ikke bare sort og hvidt; det er mere komplekst end det.

Bøger og udlandet

I 2. g. var jeg på studietur i Edinburgh, hvor jeg stødte på butikskæden Waterstones – ja, jeg kom så hjem til Danmark ti bøger rigere! Jeg må indrømme, at jeg ofte ser mig selv være boende i USA, især New York. Det virker bare som om, der sker mere generelt, og det er også en af grundene til, at jeg har valgt et internationalt studie – så mine muligheder bliver bredere – så det er altså ikke udelukkende for bøgernes skyld.

Mine interesser ligger mest i USA, England eller Australien, hvor der jævnligt afholdes bogmesser. Her i slutningen af maj blev der afholdt det årlige BEA (Book Expo America) i NYC og BookCon i Chicago. Ét af mine mål i livet en dag, er at deltage i de to messer og den berømte årlige messe, ComicCon, i San Diego!

Hvad læser jeg lige nu

Da jeg var yngre lånte jeg meget fra mit lokale bibliotek. I dag er mine bøger blevet samleobjekter, som jeg vælger med omtanke. Det er nok cirka tre år siden, at min bogsamling begyndte at tage drastisk form. På et tidspunkt kunne jeg egentlig godt tænke mig en Kindle, fordi den er så praktisk, men de fysiske bøger vinder altid.

Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at smide mine bøger ud! Jeg har endda stadig min W.I.T.C.H. samling liggende. Både bøgerne og bladene er mine samleobjekter, mine dejlige babyer!

Jeg har lige læst de fire første bøger i Sarah J. Maas’ serie ‘Throne of Glass’, som jeg er hel vild med! Det er en high fantasy serie om lejemorderen Celaena Sardorthien, som kæmper om at blive kongens mester for sin frihed. Det var meget kort fortalt, så jeg ikke ødeligger historien for andre. Den næste bog i serien udkommer den 1. september, og den vil øjeblikkelig blive købt af mig!
Så blev jeg færdig med den sidste bog i ‘Penryn and the End of Days’-trilogien af Susan Ee i maj måned. En YA- trilogi, som jeg varmt kan anbefale, hvis du er til det post-apokalyptisk verden, som hærges af ondskabsfulde engle med en kick-ass ung kvinde i hovedrollen – og selvfølgelig også lidt romantik. Lad dig ikke narre af forsiderne – fortællingen er råt og skræmmende.

‘Angelfall’ og ‘World After’ (bog 1 og 2 i trilogien) havde mere potentiale end hvad den faktisk fik med den sidste bog ‘End of Days’ – altså, man forventede mere fra Susan Ees side af med hensyn til hvor godt opbygningen af verden og plottene i både bog 1 og 2.

I dag er jeg nået dertil, hvor jeg har etableret en fundament for det, jeg foretrækker at læse. Selvfølgelig vil jeg da prøve at udforske andre forfattere og genre. Det synes jeg er vigtig, så her er et godt råd fra mig; find ud af hvad du bedst kan lide at læse, men slå dig ikke fast i en bestemt genre – udforsk for at skabe perspektiv.

Hvis jeg en dag får børn, tror jeg min kærlighed til bøger vil påvirke dem. Jeg vil ikke presse dem, men selvfølgelig lære dem skønheden ved skønlitteratur. Ud over det, bliver de helt sikkert også bombarderet med sprog. Jeg kommunikerer hver dag på tre sprog. Jeg kan simpelthen ikke komme uden om det, så jeg ender nok med at tale tre forskellige sprog med dem også.

Ud over min bror på 19, har jeg to små søskende på henholdsvis 11 og 8. Jeg kan godt mærke, at jeg har påvirket dem lidt angående det at læse, men de vil stadig hellere spille computer spil eller se tv. Forhåbentlig vil læselysten tage mere form, når de bliver ældre.