Hvornår åbner skøjtebanerne i København 2008?

Genforeningspladsen, november 2007

Torsdag d. 27. november åbnede skøjtebanen på Frederiksberg Runddel uofficielt. Isen var dog endnu ubehandlet af ismaskinen, og skøjteudlejningen var heller ikke åben. Faktisk var det en ganske mørk og bumbet fornøjelse, men Anastasia (til venstre) og Annabell skulle alligevel have første tur på den dejlige isbane. Den officielle åbning er fredag d. 28. november 2008.
Når efterårsvejret er ved at blive rigtig surt, er der heldigvis også nogle rigtig gode oplevelser at glæde sig til. For det er netop nu Københavns og Frederiksberg Kommune er ved at klargøre de udendørs skøjtebaner til sæsonen 2008/2009.

Genforeningspladsen – åbnede 1. december 2008

På Genforeningspladsen er man allerede i færd med at etablere skøjtebanen. Man ville gerne have åbnet en uge tidligere, men efterårets fodboldkampe skulle først spilles færdigt, før man kunne begynde at bygge banen.

I år forsøger man at lægge 242 jernplader ud på løbebanen, for at undgå at skulle køle jorden alt for meget ned. Forhåbentlig kan det både spare energi, og fremskynde nedkølingen af selve isen, så banen bliver klar hurtigst muligt.

1. november 2008
1. november 2008
28. november - Det er is på Genforeningspladsen, men stadig masser af vandpytter og visne blade. Der mangler stadig en del arbejde før der kan skøjtes.
4. december 2008, så er der fuld gang i banen. Den åbnede mandag d. 1. december 2008

Kongens Nytorv – åbnede 28. november 2008

Etableringen af skøjtebanen på Kongens Nytorv er allerede begyndt. Desværre er det sidste gang der bliver lagt skøjtebane ud på Kongens Nytorv, inden for de næste par år, da de nye Metro-udgravninger lægger beslag på pladsen allerede fra 1. marts 2009. Derfor bliver skøjtebanen også allerede lukket ned d. 1. februar 2009, cirka en måned før skøjtesæsonen normalt slutter.

1. november 2008
28. november 2008
Ungarnske udvekslingsstuderende, Petra Hárs, havde inviteret sin ven, Lovász Bálint, med på isen den første aften på Kongens Nytorv Skøjtebane. Den flotteste side man kan opleve København fra. Petra mente dog at der var alt for meget sne på isen til at den var perfekt.

Exchange student from Hungary, Petra Hárs, invited her friend, Lovász Bálint , out on the beautiful ice rink at Kongens Nytorv in central Copenhagen. “The ice is too snowy”, said Petra, “but besides from that, it’s beautiful here!”

Blågårds Plads – åbner ca. 11. december 2008

Skøjtesæsonen på Blågårds Plads er altid rykket 14 dage frem, i forhold til Københavns øvrige baner. Der var simpelthen ikke nok der løb på skøjter på banen i starten af december, og derfor valgte man at rykke sæsonen. Det er mest børneinstitutioner der benytter banen.

Frederiksberg Runddel – åbnede 27. november 2008

Etableringen starter mandag den 3. november, og man er så vant til at bygge banen, at man med sikkerhed tør love at den står klar den 28. november. Der er mange på Frederiksberg der traditionsvis står på skøjter på banen den 1. søndag i advent, og derfor står den altid klar til denne dato. Banen på Frederiksberg Runddel er den eneste i Hovedstaden der benytter glycolbaseret køleanlæg.

8. november er slangerne allerede lagt på Frederiksberg Runddel
16. november - så er glycolen endelig på vej ud i køleslangerne
16. november - Den første is har lagt sig på Frederiksberg Runddel
27. november - Første aften på Frederiksberg runddel.

Lindevangsparken – åbner 28. november 2008

Banen i Lindevangsparken ligger også på Frederiksberg, og åbner derfor samtidig med banen på Frederiksberg Runddel. På banen i Lindevangsparken er det tilladt at spille ishockey, og en del ungdomsklubber spiller fast om eftermiddagen på hverdage.

8. november er slangerne også lagt i Lindevangsparken. Her køler man med det såkaldte Freezium

Et svip til London

Somerset House, London, åbner 19. November 2008

Når man har været de fem offentlige skøjtebaner igennem i København og på Frederiksberg, kan man tage en hurtig flyvetur over til vores britiske naboer, og se hvor de står på skøjter. Hvert år besøger 250.000 skøjteløbere Somerset House i London, på en af de mest romantiske isbaner i Europa.

Somerset House Ice Rink - Photo: Gideon Mendel

Lej en pingvin der kan holde dig i hånden

Når mørket sænker sig over banen, bliver romantikken skabt med musik, fakler og farvet lys på isen. Somerset House byder også på en mængde af spændende aktiviteter. ”The Penguin Club” er de mindstes skøjteskole, hvor de bliver udstyret med en meterhøj plasticpingvin på ski, som de kan holde frem for sig for ikke at styrte – præcis som gangbesværede ældre benytter en ”rullemarie”, når de skal ned til bageren. Pingvinen giver de mindste en god skøjteoplevelse, og forældrene slipper for den klassiske anstrengende løbestil vi kender så godt her hjemme, hvor man med krum ryg forsøger at skøjte med sit barn foran sig.

Morgenmad på isen

Udover ”The Penguin Club” er der selvfølgelig også skøjteskoler for de lidt ældre på Somerset House, og man kan møde op med familien lørdag morgen til ”Breakfast with Tiffany”, hvor man spiser morgenmad og Tiffany Cupcakes sammen på isen. Fredag aftenener er der ”DJ Late Nights” skøjedisko for de unge. Og efter en skøn tur på isen kan man hygge sig i iscaféen med varme æble toddy’er, pies eller London pølser.

Selvfølgelig er det ikke gratis

Ingen tvivl om at Somerset House’ skøjtebane frister, men den er selvfølgelig også kommerciel, og kan ikke sammenlignes med de dejlige gratis baner vi står på i Hovedstaden. En time på den britiske is, og leje af et par skøjter koster kr. 65,- for børn og kr. 110,- for voksne. Med de priser er det nok de færreste der ville skøje mere end 1-2 gange på en sæson.

Så i København og Frederiksberg kan vi i den grad glæde os over at vi kan skøjte hver evig eneste dag og lige så mange timer vi har lyst til, uden at der er nogen der står med et stopur og et kasseapparat. Enkelte dage kunne det dog også været ret hyggeligt hvis man havde skøjtedisko på de københavnske isbaner, og man kunne leje en skøjtepingvin til de mindste, eller sende dem en tur i skøjeskole, mens man selv fik lidt legetid på isen.

Photo: Gideon Mendel
The Penguin Club, Photo: Gideon Mendel
Photo: Gideon Mendel

Somerset House – Ice Rink, www.somersethouse.org.uk


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.