Sommerferie: Ungdomsanmelder Andrea Becker Hilgart kastede sig ud i et hårdt stykke sommerferiearbejde: At teste de mest populære italienske is i Italien
Anmeldt af Andrea Becker Hilgart, 12 år
Jeg har tilbragt 10 dage i min sommerferie i det sydlige Europa, nærmere betegnet Italien. Her har jeg udover trøffelkugler, creme catalana og tiramisu kastet mig over en anden italiensk specialitet; nemlig den italienske is. Jeg har her lavet en lille anmeldelse af dem, så du ved hvilke is du skal smage hvis du kommer forbi Italien.
Forskellen på italiensk og dansk is
Forskellen på dansk og italiensk is er, at isen i Italien for det meste er hjemmelavet og mere fedtfattig en dansk flødeis. Konsistensen er mere cremet og blød, lidt alla dansk softice/sorbet. Hvis valget stod mellem en klassisk dansk is, eller en fra Italien, ville jeg vælge isen fra Italien, også fordi at den er anderledes og der er flere forskellige smagsvarianter. De er også bedre tilberedt, og de fleste steder ligger de melon oven på isen hvis det er melon is, citroner hvis det er citronis osv. Og det gør den lidt mere spændene.
Top 8 af de is jeg har smagt:
1: Chokoladeis. En super skøn klassiker der kan fås alle steder. Cremet flødeis, som smager og har konsistens lidt som chokolademousse. Den smager helt perfekt og en sikker vinder hos alle is-elskere.
2: Banan-is. Rigtig god og sød is, som man næsten ikke kan få nok af. Den smager rigtig af banan og er perfekt til de mindre. Lækker konsistens og rigtig god til hvis man har lyst til noget sødt!
3: Pistacie-is. Den smager præcis som den skal af pistacie og det eneste der er galt med den er at den ikke er speciel forfriskende. Den er bedst som dessert og smager rigtig godt sammen med chokoladeis!
4: Frutti di bosco. Rigtig sød frugtis med forskellig frugtsmag, som jordbær, solbær, melon og meget andet. Den er rigtig god og frisk men efter min mening, en anelse for sød og ikke noget man skal have alt for meget af.
5: Citron-is. Dejlig forfriskende og syrlig, men lidt for kunstig i smagen; den minder lidt mere om citrusvaskemiddel. Men ellers er konsistensen dejlig og blød, og rigtig god til en varm sommerdag.
6: Cookie-is. En helt ny og lidt speciel is som smager en smule af cookies, med små stykker chocolate-chips i. Den ser meget indbydende ud og er tit tilberedt med små cookies oven på.
Den smager helt udmærket, men den kunne godt smage lidt mere af cookie og lidt mindre af vanilie og karamel .7: Tiramisu-is: Blød og cremet og lidt karamelagtig i smagen. Den er lavet som en tiramisu, med kaffe og ladyfingers, men alligevel smager den ikke så meget af tiramisu som man skulle tro. Men god som dessert med en frisk frugtsorbet til.
8: Melon-is: Jeg plejer altid at få melon is og elsker det normalt, men her blev jeg skuffet! Den er meget sød og sommerlig og ser indbydende ud med sit ferskenfarvede ydre, men der hvor jeg fik den var den ALT for sød og kunstig. Jeg fik kun en kugle og jeg kunne ikke engang spise den hele. Det kan være at det bare var i dén bod, for som regel plejer den at smage dejligt.
Skriv et svar