“Shrek -Den lykkelige” fuldender trilogien i en både morsom og spændende afslutning, og vil man tage den perfekte afsked med trolden, bør man gøre det i 3D.

”Shrek – Den lykkelige”

Instruktør: Mike Mitchell

Genre: Animation

Land: USA

Distributør: United International Pictures

Premieredato: 8. juli 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Shrek bor endelig sammen med sin elskede Fiona, og sammen har de tre skønne troldeunger, der bøvser og prutter sig igennem hverdagen. Men når alt — simpelthen alt — går op i lortebleer og babysitning, kan en rigtig trold som Shrek ikke undgå at savne sit gamle, dyriske trolde-jeg: Dengang han var efterlyst på alle træer og kunne rulle sig ubekymret i mudder. Fiona synes Shrek skulle tage at glæde sig over sin dejlige familie i stedet for at længes tilbage til ungkarletiden, men sådan har Shrek det ikke i sit hoved. Inden han ser sig om, har han forladt familie og skrevet under på en uhyggelig kontrakt leveret af den gennemsyrede grusomme Rumleskaft.

Endnu flere 3d-biografer

Efterhånden kommer alle animationsfilm i 3-4 forskellige versioner i biograferne, alt afhængig af om man ønsker dansk eller original tale, 3D eller 2D. Jeg nappede dansk tale og 3D-versionen sammen med 100 glade børn og forældre i Falkoner Biografens bio 1. Det var næsten en premiere, for Nordisk Film og Cinemaxx har netop udvidet med yderligere 12 biografer der kan vise 3D-film, og Falkoner Biografen er en af dem. Dels kræver det nyt lærred og dels en ny fremviser der kan polarisere filmen, så den skiftevis passer til 3D-brillernes højre glas og venstre glas.

Gysende godt i 3D

Shrek – Den lykkelige har så mange dramatiske Halloween-agtige naturbaggrunde. Starten minder næsten om Tim Burtons “Sleepy Hollow”, og der er netop noget ekstra uhyggeligt ved gyserscanarier, når man som tilskuer bliver smidt midt ind i dem, fordi man har været så uforsigtig at iføre sig et par 3D-briller. Jeg sidder allerede og tænker, at gyserfilm må blive det næste store vi skal se i 3D.

Et vellykket rodesammen af drama og eventyr

De fuldstændige spraglede figurer i Shrek: de tre små grise, æslet, den bestøvlede kat, troldeungerne og Fiona og Shrek, har egentlig altid været morsomme fordi de er så forskellige både i udseende og personlighed. Det er som at se 10 eventyr rodet sammen, og det kan være forvirrende i et struktureret voksenhoved, men er det bestemt ikke i børnenes. Strukturen blev for min del reddet af et rigtig godt plot, med Rumleskaft som den onde der ønsker at overtage verdensherredømmet. Islæt fra Star Wars- og Terminator-filmene, i form af Fiona som leder af en troldeoprørshær, gjorde bestemt heller ikke temaet kedeligere.

Den bestøvlede kat snupper jeg

Min lykke var dog først rigtig gjort da den – nu overvægtige – bestøvlede kat entrerede scenen. Stemmeføringen af Kristian Boland er intet mindre en genial til det arrogante korpus af en kat, og hvor betyder det dog meget at stemme og karakter passer sammen. Jan Gintberg som æslet, burde også have en pris, for uanset hvem han lægger stemme til i tegnefilm og animationer, kan man simpelthen bare ikke lade være med at smile.

Selvom afslutninger i eventyr plejer at være meget forudsigelige, var det alligevel spændende til sidste scene i “Shrek – Den lykkelige”. Det var sidste film i Shrek-serien, og det var en rigtig vellykket afslutning. Skønt, at der er nogen der ved hvornår man skal stoppe, inden det bliver Regner Grasten-pinligt med 4’ere, 5’ere og 6’ere. Hvis Dreamworks-teamet ikke længere skal bruge “Den bestøvlede kat”, giver jeg den gerne fløde, mus og logi, mod daglig sort humor som betaling.