Anmeldelse: Vampires Suck

Vampires Suck er dét man på amerikansk kalder en spoof. Det er et ord man bruger, når man latterliggør noget som eksisterer i forvejen, og denne her spoof angriber jo selvfølgelig … Twilight. Vi har sendt to teenagepiger i biografen for at grine og anmelde.

Anmeldt af Andrea Becker Hilgart, 12 år

Titel:

“Vampires Suck”

Instruktør:

Jason Friedberg, Aaron Seltzer

Land:

USA

Distributør:

20th Century Fox

Premieredato:

10. august 2010

Den unge, smukke Bella er flyttet hen til sin far, der bor i en by, som lige fra starten viser sig at være lidt anderledes. Det første hun ser i byen er en ung pige der bliver bidt ihjel af en vampyr, men hun kan ikke rigtig finde ud af hvad der gør byen anderledes. Bella genforenes med en gammel ven ved navn Jacob, som viser sig at være vildt forelsket i hende, men hans følelser er ikke gengældt. Bella er nemlig blevet helt forgabt i en fyr på skolen der hedder Edward, men han er ikke helt normal mildt sagt, og han roder hende ind og ud af diverse problemer.

Vi kender jo historien men …

Vi kender jo historien om Twilight, og det er jo egentlig den samme, bare fortalt på en – om man må sige – lidt anderledes måde her! Der er blod og vold lige fra starten, og det tager kun til og bliver værre som filmen går. Det vrimler med ”sjove” indskydelser og overdrevne scener, men der er altså gjort lidt for meget grin med filmen og i stedet for at være helt igennem sjov, som jeg troede den ville være, blev den lidt plat og overdrevet.

Den var jo egentlig meget sjov

Da jeg kom ud af biografen vidste jeg ikke helt om jeg skulle grine eller græde, og jeg tror at min bror havde det lidt på samme måde. Vi diskuterede den i et stykke tid, men blev så enige om at den jo egentlig var meget sjov. Der var for eksempel en scene hvor Bella gik i søvne, som jeg syntes var ret morsom, og på et tidspunkt hvor Jacob tog blusen af (og hold da op en mave han har!) og Bella så spurgte hvorfor han hele tiden smed trøjen, og han så viste kontrakten hvor der stod at han skulle gøre det mindst hver 10. minut.

Alt i alt

Jamen, alt i alt syntes jeg at den var okay, det var ikke ligefrem min yndlingsfilm, men den var helt i orden, og jeg tror at den ville være helt perfekt for folk der praktisk talt hader Twilight, Newmoon og Eclipse. Den var ret sjov, og der var mange skuespillere man kendte som for eksempel fiskeren som spiller faderen i ”Magi på Waverly Place” som også er nævnt i filmen. Jeg syntes dog stadig at den var lidt for bizar, og specielt ikke egnet til mindre børn, eller folk der ikke kan tåle at se blod (lige som jeg). Men hvis du overhovedet ikke er vild med Twilight-serien, syntes jeg lige at du skulle tage et smut forbi biografen, så du kan sidde og fryde dig lidt over dem!

Freja, 13 år, Nykøbing Falster

Vampires Suck kan beskrives ret kort: Helt og aldeles hylende morsom. I løbet af de første ti minutter havde jeg allerede vredet mig af grin. Jeg har altid været vild med Scary Movie-filmene, Meet the Spartans osv. Så havde rimelig store forventninger til den her film. Og den skuffede ikke. Den var lige så plat, usmagelig og latterlig som den slags film skal være. Andet havde også været for dårligt. Det var nemt at genkende sekvenserne fra de rigtige film, og da jeg godt kan lide bøgerne, men aldrig har været vild med filmene var det rart rigtig at kunne grine ud over Edwards forfængelighed og tandblegningsmidler. Eller Jacob der jagede katte. Helt klart 6 stjerner!

Mikkel, 18 år, Birkerød

Vampires Suck – ja, det tør siges! Denne mildest talt ligegyldige film, tilføjer endnu et kapitel til den efterhånden overmættede genre af spoof-film som ”Scary Movie” for alvor gjorde populære. Spoof-film har ry for at tage tidens trends op for at gøre dem godt og grundigt til grin. Denne gang er det Twillightsagaen og vampyr-hypen der står for skud, men man kan næppe sige, at det er en film med bid i(!) Skuespillet i spoof-genren har ikke ry for at være oscar-værdigt, men i Vampires Suck var det så tåkrummende pinligt at det ikke engang var sjovt. Og det var der i grunden ikke meget der var. De helt store latterudbrud udeblev fuldstændigt, mens der var langt mellem de små fnis.
Hvem der til gengæld ikke sparede på højlydte grin, gysen og hvisken, var den hord af 13-14-årige der omgav mig i biografmørket. Måske er jeg bare blevet lidt for gammel til slags film, men jeg synes virkelig at den var både plat, kedelig og overordentlig blodfattig.